Cookie- og Privatlivspolitik

The Social Network

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere på medierådet.dk
14.10.2010
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Social Network
|

’The Social Network’ er et drama om succes, forræderi og Facebooks tilblivelse.

Mark Zuckerberg er Harvard-studerende og programmeringsgeni. En aften i efteråret 2003 sætter han sig ned foran sin computer og begynder ivrigt at arbejde på en ny idé.

Hvad der begynder som blogging og programmering på hans kollegieværelse, vil snart forme sig til et enormt globalt netværk og en revolution indenfor kommunikation.

Blot seks år og 500 millioner venner senere er Mark Zuckerberg den yngste milliardær nogensinde … Men for denne iværksætter bringer succesen både personlige og juridiske problemer med sig.

´Filmen har taget anmelderne med storm og er instrueret af David Fincher (’Benjamin Buttons forunderlige liv’, ’Fight Club’, ’Seven’, ’Zodiac’) og er med Jesse Eisenberg (’Zombieland’), Andrew Garfield (’Boy A’) og Justin Timberlake.

'The Social Network' modtog tre Oscars for Bedste musik, Bedste manuskript baseret på forlæg og for Bedste klipning. Den var nomineret til 8 Oscars.

Eksklusivt video-interview med Justin Timberlake
Eksklusivt video-interview med Jesse Eisenberg


VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (999 votes)
4.9
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... for overfladisk fortalt. Til gengæld er den en solid, klassisk fortælling... Zuckerberg spilles med glimrende aggressiv indadvendthed af Jesse Eisenberg." (Ann Lind Andersen) ()

  • Børsen

    "... en forrykt historie... et perfekt afrundet portræt... fascinerende film..." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... fremragende... alene takket være et godt manuskript, en god historie og fantastisk skuespil ender filmen som ugens uundgåelige." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Det er et velfortalt og dynamisk drama om grådighed og bedrag i klassisk forstand... elementært spændende og ikke mindst vidunderlig tredimensionel... " (Kirstine Krefeld) ()

  • Jyllands-Posten

    "Fremragende, imponerende, genial... Manuskriptet er vittigt, sorgmuntert og intelligent. Instruktionen af David Fincher pletfri, og de mange fine præstationer en nydelse. Tilbage er der bare at sige: Se den igen og igen." (Frederikke Lett) ()

  • Politiken

    "... en forrygende fabel om vor tid bygget på et fundament af klassisk social skæbnefortælling... uden at opmærksomheden flakker så meget som et sekund." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Peteruser/584160

"Du er ikke et røvhul, Mark", siger advokaten til verdens yngste millionær Mark Zuckerberg. "Du prøver bare så meget at være det". Disse replikker er taget ud fra et utrolig velskrevet manuskript, der virkelig har taget verden med storm. Filmen er en af vores tids mest velproducerede, og mesterinstruktøren David Fincher ved virkelig hvad han vil med denne tragiske historie om det største sociale netverk facebook. Jesse Eissenberg tager pusten væk fra en, med hans kyniske potræt af Mark Zuckerberg. Hans erfaring med nørdede roller som i "Adventureland" og "Zombieland" kommer ham i den grad til gode her i "The social network". Popidolet og skuespilleren, Justin Timberlake, spiller computerteknikeren, Sean Parker. Her hjemme i Danmark blev han anmelderrost og det gjorde han skam også i U.S.A. Det var der skam også en grund til. Timberlake har en evne til at overraske folk. Inkl. Undertegnet. Hans passion for at bevare sin status og berømmelse er tydelig. Men det bliver overskygget af hans enorme skuespilertalent. Replikkerne flyder, og med det talent han har skulle dett ikke overraske mange hvis han kommer til at vise sig i flere film fremover. Andrew Garfield tilføjer lidt kant og humor ligesom Timberlake. Han spiller den oversete medskaber og økonomiske chef for facebook, Eduardo Saverin. Når han lader sig nare af Zuckerberg og Parker og truer Parker bagefter, griner alle i biografen. Selvom historien er alvorlig, forstår Fincher alligevel at tilføje humor ind i denne kultfilm. Selv birollerne som brillerer så meget at selv de mest ubetydelige roller har en vigtig plads i denne film.

Smuk, livsbekræftende, rørende, velspillet og moderne drama/komediefilm, der er et godt bud på efterårets film.

Hvis I ikke går ind og ser denne smukke og flotte film går i glip af noget meget unikt.

Alex the movieaddict

Hvor er der langt i mellem en god gang Hollywood-drama, som holder dig fanget hele filmen igennem uden reelle black-outs undervejs og alt for meget überdramatisering. BUT THIS IS IT PEOPLE! The Social Network føles virkelig, fordi persongalleriet føles virkeligt. At The Winklevi-brødrene rent faktisk ikke i virkeligheden er tvillinger, virker nærmest urimeligt usandsynligt. Harvard-stemningen, campus og Bostons skyline er til at forsvinde i en fantastisk tryg og velkendt scene med regndråber i form af dybe pytter af humor filmen igennem. Nysgerrigheden er filmens præmis fra starten. Hvem er Mark Zuckerberg? og vigtigere hvordan er et menneske, der kan finde på sådan en god idé og blive billionær på den? Føler han sig succesfuld?, har han vundet?, er han lykkelig? Er der noget bizard og selvmodsigende i, at manden, der designede facebook, ikke socialt set er en stjerne, men tilgengæld distræt, beregnende og genial. Det er et intriguing portræt, fordi det ikke er ensidigt - og forskellige mennesker vil uden tvivl tage forskellige lærdomme med fra biografen. Være det, at penge ikke er noget værd i sidste ende, eller at det er grænseoverskridende uretfærdigt, at en person på én gang kan være så genial og målbevist, er irrelevant. Det er en fantastisk film, der har potentiale til at påvirke alle filmelskere. God fornøjelse!

Nicoline

Den film er bare så fed! Der er noget helt fantastisk ved den, som bare drager mig videre og videre, helt ind i dybten af fantastiskhed!

anders

Fed film efter min mening. Filmen følger rigtig godt den virkelige udvikling af facebook og dens skabere. Især syntes jeg at det er fedt at jeg aldrig blev helt sikker på om han var et røvhul som røvrendt sine venner. Eller om han var misforstået.

Skipper

.. Ganske udmærket film med mange fede scener. Man skal dog være lidt opmærksom på, at de snakker meget hurtigt. Slutningen var også meget pludselig :3 Ellers en fed film, der skal ses!

Christopher

Håber kan kom ind og se filmen.. Og Har En Stor Forventning

Marc

Jeg synes det var helt genialt, at få hele historie bag Facebook!
Jesse Eisenberg spiller desuden helt genialt.

Marc

Jeg synes det var helt genialt, at få hele historie bag Facebook!
Jesse Eisenberg spiller desuden helt genialt.

Elisabeth

Skal se den imorgen med 2 dejlige veninder, glæder mig ;D Skriver lige herind når jeg har set den (:

Mariauser/548057

Jeg syntes at den var alt for langtruken, og nogle af scenerne med koder og alt det der til selve opbygningen af facebook var alt for nørdet. Men super godt skuespil og faktisk også ret underholdende. Men jeg havde større forventninger til den..

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.