Cookie- og Privatlivspolitik

The Sisters Brothers

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
27.06.2019
| |
2 timer 1 minut (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Sisters Brothers
|

Filmen ’The Sisters Brothers’ er en anderledes western med Joaquin Phoenix, John C. Reilly, Riz Ahmed og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne.

Det vilde vesten engang i 1850’erne. Brødrene Eli og Charlie Sisters er to notoriske drabsmænd og nådesløse dusørjægere. Især Charlie tyr til vold, alkohol og selvynk, mens Eli, der drømmer om et andet liv, overvejende bliver for at passe på sin lillebror. 

Nu er de på jagt efter Hermann Kermit Warm, som eftersigende skulle have fundet en genial måde at finde guld på. Han skylder en god sum penge og skal likvideres hurtigst muligt, men hvad hvis hans opfindelse kan give brødrene en anden fremtid?

'The Sisters Brothers' er baseret på Patrick Dewitts roman af samme navn og adskiller sig ved at give et alternativt sårbart bud på western-helten, da de to hovedkarakterer håndterer traumer fra en voldelig barndom ved selv at blive viklet ind i en spiral af død. Tilsat en god dosis humor.

Instruktøren Jacques Audiard har tidligere stået bag anmelderroste film som Smagen af rust og ben og Profeten, og har her lavet din første engelsksprogede film. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (133 votes)
5.2
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Fælles for alle westerns er det dog, at realismen er irrelevant, for Det Vilde Vesten er mest af alt en følelse og en drøm om ubegrænsede muligheder. I den ånd arbejder Jacques Audiard sig ind i sin egen organiske idé om epoken." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... 'The Sisters Brothers' er på mange måder en glimrende film om broderskab, skæbne, maskulinitet og loyalitet. Hvor ikke mindst John C. Reilly har fundet en rolle, der er som skrevet til ham." (Thomas Brunstrøm)

  • Information

    "De fire mænds forskellighed skaber en sjov dynamik, og Audiard tillader sig nogle småfilosofiske strejftog ind i deres psyke og følelsesliv, hvilket udfordrer dem og meget af det, de tror på – ikke mindst deres fasttømrede forestillinger om sig selv og hinanden." (Christian Monggaard)

  • Jyllands-Posten

    "'The Sisters Brothers' er en halvhumoristisk western med et strejf af Coen-brødrenes finurlighed, og den har samme perler-på-en-snor-struktur som roadmovien, men det alene forklarer ikke det for markante episodiske forløb." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... iscenesættelsen er så umiskendeligt Jacques Audiards [...]. For selv om han bevæger sig ind på så ærkeamerikansk et territorium som westernfilmen med dens etablerede regler, er det med den auteursignatur, vi kender fra 'Profeten', 'Smagen af rust og ben' og 'Dheepan'.." (Joakim Grundahl)

  • Weekendavisen

    "Her er klodsede skudopgør som i Clint Eastwoods 'Unforgiven' (1992). Der er også en anelse 'Deadwood' i filmen [...] . Her er grådighed som i 'Tre mænd søger guld' (1949). Af alle sine helte ligner Audiard måske John Huston mest." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Thomas Holme

Ok film, og meget andeledes story / plot end mange andre "westerns"... Kan anbefales som ok film men heller ikke mere.. Skuespil præstationerne er bedre en selve filmen.

S. Rico

Et anderledes bud på en western, der især udmærker sig med fire toppræstationer af John C Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed. De har alle dybde, indlevelse og humor. Det er samtidig en western, der har rigeligt med action og kun en smule sentimentalitet. Det er også værd at bemærke, at filmen foregår før den traditionelle Wild West periode (der løb fra efter borgerkrigen og ca. 30 år frem). I The Sisters brothers er vi i 1850'ernes USA, som bl.a. var præget af pionervandringer fra øst til vest af The Oregon Trail. Og det er netop oppe i denne nordvestlige del af USA, at filmen udspiller sig.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.