I Jonathan Demmes multi-Oscar-vinder ´Ondskabens øjne´ har Jodie Foster rollen som FBI-aspiranten, Clarice Starling, der jagter seriemorderen”Buffalo Bill” (han myrder unge kvinder, og flår huden af dem). Ingen forstår ”Buffalo Bill” bedre end Hannibal Lecter, en fremragende psykiater, men også bestialsk psykopat, der sidder bag tremmer med en livstidsdom for mord og kannibalisme. Clarice får til opgave at interviewe Lecter, der har en uhyggelig evne til at trænge ind i sindet på enhver, han kommer i kontakt med. Hans pris for at bidrage med oplysninger om ”Buffalo Bill” er, at Clarice skal fortælle om sit privatliv.
Klart én af mine favoritfilm. Gennemført ubehagelig thriller fyldt med stof til eftertanke. Havde lidt ondt af den ellers fremragende Jodie Foster for Anthony Hopkins stjæler al' opmærksomheden. En psykologisk thriller nutidens thriller og gysere gerne må vænne sig imod, hvis de gerne vil se på hvordan man laver en ordentligt god film, hvor formålet ligger i at lade sit publikum føle ubehag også selvom den er slut
Så grusom-godt-gennemført!
Udsøgte skuespils-præsentationer, som er piv fangende underholdende
Kamera-indstillingerne, i sammenspil med musikken, graver ned i huen og holder en i fokus, imens den fangede og mystisk fulde historie bryder igennem
Virkelig en af de bedste thrillers der er skabt!
Den tredje film til at få de fem store Oscars, har jeg nu endelig fået set - og lad mig sige det sådan her. Jeg fik er ikke helt med den. Ikke så uhyggelig som nogle hyper den til. Jeg kan stadig huske hvordan min mor ikke var glad for at jeg havde lyst til at se den som mindre, da den var meget uhyggelig, synes hun.
Nå, men videre. Skuespillet er fænomenalt, jeg elsker især Anthony Hopkins. Jeg synes faktisk også, at Jodie Fosters karakter Clarice Starling's accent er ret så irriterende. Hannibal skulle havde været filmens hovedperson. Men han har jo også sine egne film.
Det er ret genialt, at når Starling taler med Lecter, eller i et anden tidspunkt, så ser man det gennem hendes øjne. Det gør filmen ret unik.
Hvis du går efter uhyggen, så kan du ligeså godt se TV2's Juleønsket. Der er ikke meget uhygge i, men mere suspense. Og så er Hannibal bare et kig værd. Men jeg foretrækker mere en skurk som Keyser Söze.
...balancederede jeg mellem 4 og 5 stjerner. Men jeg giver den dog 4 stjerner, da jeg blev skuffet.
Utrolig god thriller film, Anthony Hopkins spiller utrolig godt. Dog ikke den store gyser film, men i hvert fald en god film.
Ikke sindssygt uhyggelig, men opbygningen af historien er simpelthen genial.
Et populært skud fra filmen viser os et ultranær-billede af Hannibal "The Cannibal" Lecters øjne, mens han ransager Starling for alt det, som hun fortrænger bl.a. med sin accent (som Lecter var så venlig at påpege). Starling er den eneste person, der lader ham gøre det, hvilket er årsagen til, at han holder så meget af hende. Han nyder menneskeligt samkvem af sadistiske årsager. Han æder kun andre mennesker fysisk, hvis ikke han kan indtage dem psykisk. Lecter er et perfekt eksempel på, når vores godtroenhed for andre mennesker kommer til kort. Hvis han får en lillefinger, så tager han resten af kroppen og sjælen. Det er skræmmende, hvordan denne ondskab bare ikke kan kureres, bare ikke kan stoppes. Et andet populært skud fra filmen er, da Starling for første gang møder Lecter. Publikum ser fra Starlings POV, og Lecter stirer direkte ind i kameraet, så snart det træder inden for hans synsfelt. Det er som om han har ventet på Starling, som om han kan lugte hende. Han lever for sit næste bytte.
Dette er filmens essentielle drive. Lecters sadisme og Anthony Hopkins selvsikre og kølige portrættering af den. Han har modargumenter på alt og leverer dem klart og præcist, som om han altid har vidst sandheden, som om han kan se igennem alt. Jodie Foster er ligeledes perfekt som Clarice Starling. Hun er topstudenten med et ansigtsudtryk, der kan minde om den skolepige, som bare vil gøre det rigtige. Hun er derfor perfekt til Lecters udnyttelse. Hun driver dog ikke filmen på samme måde som Lecter. Hendes baggrundshistorie er set mange gange før (en død far, som vi knapt nok kender), og jeg følte ærligt talt ikke den største sympati for hende, da hun fortalte om lammene (ja, ja, jeg ender i helvede). Det, der underholdt mig, var endnu en gang Lecters ondskab, og hvordan han fryder sig over hendes smerte, da hun fortæller om lammene. Det er bare ærgerligt, at han ikke er filmens hovedperson.
Når en gyser får Oscars for bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige skuespiller og mandlige skuespiller, så må den væremnoget særligt. For det er aldrig sket før. Og der er bestemt også noget særligt over Fosters Clarice Sterling og Hopkins Lecter. Det er ikke fordi den er helt vild uhyggelig, men den bider sig fast og er meget fængslende.
Bruger anmeldelser (11)
Skriv din egen anmeldelse