The Shining (1980)

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
Originaltitel: 
The Shining
Genre: 
Spilletid: 
2 timer 24 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Versioner: se alle
2D, Supreme, Særvisning
5.4
6
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (228 votes)

Resumé

Gyserfilmen 'The Shining' (Ondskabens hotel) er en klassiker af Stanley Kubrick, baseret på Stephen Kings berømte roman.

Forfatteren Jack Torrance flytter sammen med sin kone og deres femårige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge.

Jack har fået job som vicevært i vintersæsonen, og han håber på at få ro til at skrive, men efter kort tid opdager familien, at hotellet bærer på mange grusomme hemmeligheder. Isolationen begynder langsomt at påvirke alle... ikke mindst Jack, der gradvist bliver mere og mere utilregnelig. 

Flere af forfatterens romaner er blevet filmatiseret, senest den genreblandende The Dark Tower og gyserfilmen It.

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "Denne længere version er stadig et tidløst mesterværk ..." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

Wayne

I juleferien genså jeg Kubricks The Shining for første gang i 30 år.

Den lange pause skyldes bestemt ikke at jeg ikke er fan. Nogen film gør bare så dybt et indtryk at jeg kan køre dem som en indre film, og huske hver scene. The Shining hører bestemt til i den kategori.

Jeg husker den måske som mere uhyggelig, men det skyldes utvivlsomt en kombination af år og kendskab til handlingen.

Filmen er stadig så frisk som hvis den var lavet i det nyt årtusinde, og samtidig er det en stor fornøjelse at lægge mærke til hvor mange der har ladet sig inspirere af værket. David Lynch havde næppe lavet Twin Peaks uden.

Jack Nicholson er selvfølgelig ubetalelig som familiefaderen som stille og effektivt bliver mere og mere sindsyg.

Vi ved selvfølgelig hvad det skal ende med, det får vi fortalt i starten hvor alle advarselslamper blinker simultant. På trods af det går vores lille familie alligevel den sikre undergang i møde.

Og så er der alligevel et tvist, takket været The Shining.

En kæmpe fornøjelse at se det hele i HD - lavet af en mester langt forud for sin tid.

9/10 og 5/6

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Simon

Stephen King sagde engang at han syntes at The Shining var en flot bil uden motor. Jeg synes at filmen er en meget flot bil med en vel fungerende motor.

Plottet er så såre simpelt at en lille dreng ville kunne følge med. En mand og hans dreng og kone skal bo på et hotel udenfor sæsonen, så faren kan skrive en bog. Men hotellet rummer en masse hemmeligheder og overraskelser, og til sidst terroriserer fadderen sønnen og moderen.

Jack Nicholson spiller helt ufattelig godt, og med Kubrick som instruktør får han bare de sidste procenter.

Til sidst sidder man bare og tænker: ”Wow, wow, wow. Den kan ikke blive bedre.” Men jo, det kunne den.* Spoiler* I de sidste 30 sekunder ser vi det her billede fra 1928, hvor Jack er på. Det får mig til at tænke på om han måske er Grady, eller om han i virkeligheden bare er død, og selv er en af de hemmeligheder The Overlook Hotel bærer på? Det må man selv tænke sig til.

Mega god gyser som giver klasse, gys og et spændene plot. Det er svært ikke at elske.

Stem op!
7
Stem ned!
0
(reset)
Nikolaj

Jack Nicholson spiller fuldstændig fremragende, og er fuldstændig genial som psykopat. Dernæst er plottet genial, og temmelig spooky.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Emil

Jack Nicholson spiller virkelig godt og ser meget uhyggelig ud. Den dyster tone af filmen er også uhyggelig, nogle gange kan filmen virke lidt kedelig. Men filmen er stadig god, måske lidt overrated efter min mening.

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)
jonas

Den er måske ikke helt perefekt på alle punkter, men den er en sand klassiker, der stadig holder. Dette er grundet Kubricks fantastiske vision og instruktion, Nicholsons legendariske og sindsoprivende præsentation, samt filmens dystre stemning der hænger i en langt tid efter.

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Marika

En af de bedste film, jeg nogensinde har set. Og nok med på Top 10 af de mest skræmmende film nogensinde. Et sandt mesterværk!

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Frank

God film

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
S. Rico

Men ikke den mega gyser, som den er blevet hyped til.

Stem op!
5
Stem ned!
0
(reset)
Wayne

Johnny... Jack Nicholson er bedst når han er vanvittig, og det er han afgjort.

Stem op!
4
Stem ned!
0
(reset)
Louis

En yderst veludført og stilfuld gyser. Jack Nicholson var rablende gal og overraskende skræmmende psykotisk. En klassiker.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.