I 'The Road' bevæger en far (Viggo Mortensen) og hans søn (Kodi Smit-McPhee) sig sydpå gennem et nådesløst post-apokalyptisk Amerika, på flugt fra en kold vinter og en tiltagende sult.
På vejen opdager de, hvor lidt der er tilbage af medmenneskeligheden, og hvor rå og kynisk fremtiden tegner.
I håb om at overleve søger de mod kysten, og i oppakningen har de en pistol med to skud tilbage og en patron til hver, hvis det skulle blive nødvendigt.
'The Road' er filmatiseringen af Cormac McCarthys 'Vejen', en skildring af både den barske virkelighed efter en ødelæggende katastrofe og kærligheden mellem en far og en søn. Romanen modtog Pulitzer-prisen for romanen i 2007.
dyster film, der virkelig holder en på kanten af stolen. Selvom tempoet er lavt, er det spændende at følge med i. Worth a watch!
I filmen møder vi en far (vi får ikke noget navn), der fører sin søn (ditto) syd på et sted i USA i håbet om at finde andre mennesker. Alle planter og dyr er døde, der forekommer ind imellem små jordskælv, og det bliver konstant koldere og koldere. Vi får ikke rigtigt noget at vide om, hvorfor verden er blevet sådan, for det er ikke det vigtige. Filmen fokuserer i stedet på livet efter verdens undergang, og på hvilken betydning dette har for menneskeheden. Dette ses bl.a. i samtalerne mellem faren og sønnen, samtaler om hvad det vil sige at være god og ond. Og sidstnævnte er dominerende, for det er godt nok en håbløs verden, filmen portrætterer. Dette understreges især af den fantastiske billedside, der vel bedst kan beskrives som en kombination af forskellige nuancer af hvid, grå, brun og mere grå. Skuespillet er også godt, men desværre er det først den sidste del, at filmen bliver rigtig god. Derfor 4 stjerner. Se filmen, men vær opmærksom på, at der på ingen måde er tale om en humørspreder. Det er en meget dyster film men alligevel et godt bekendtskab.
Uhyggelig film. Ikke mange behagelige scener, men den er utrolig spændende.
Sad bagefter med spørgsmålet, hvordan kom det hele lige til at se sådan ud.
En handlingsfilm, uden handling...
En meget speciel og anderledes film end jeg er vant til at se, hvilket gjorde den super spændende!
Skuespillet var helt i top, men væmmede mig da også lidt over farens (Viggo Mortensen) opførsel over for andre mennesker - meget barsk til tider; Men hvad gør man ikke for overlevelsens skyld?
Synes på intet tidspunkt at filmen blev kedelig, da jeg synes der skete noget nyt og spændende hele tiden.
Dog synes jeg også man til sidst sidder lidt med en følelse af, hvad det hele egentligt handlede om. Jeg sad i hvert fald og ventede hele filmen på, at man skulle finde ud af hvad der havde startet alt det her. Dette er både en god og en dårlig ting, da jeg kan blive ved, i lang lang tid, at tænke på, hvad det egentligt kan være, og komme med mine egne teorier. På den anden side kan man næsten også blive lidt sindssyg over at man ikke rigtigt ved hvad det hele skyldes :P
Alt i alt en god film, og et bonus at den kun varer disse to timer, da jeg hurtigt synes at film bliver kedelige så snart de varer for lang tid.
En film der er værd at se, hvis man er til anderledes film med godt skuespil :)
Selv langt inde i rulleteksterne sidder nerverne stadig uden på tøjet.. Hold nu op den er film er ikke for nervøse sjæle ..
Jeg synes Viggo spiller rollen virkelig godt!
Se filmen og du vil ret hurtigt sætte endnu mere pris på menneskeligt selskab og solens stråler, for det er der godt nok ikke meget af i denne film ;)
Det føles som evigheder du er i biffen
Filmen er skam god, men det er en jeg vil se en søndag aften sådan jeg kan pause den og hente vand men en jeg vil se i biffen igen aj.
Der er meget mening og ting til eftertanke i den så den kan anbefales for det er en god og meget enkel fil. Den er bare lidt lang.
Selvom dette er en meget mørk film, er det også en film der handler om overlevelse og kærlighed, i en ellers nedbrudt verden.
Dyster, dyster film med meget - eller snarere slet ingen tro på fremtiden, eller det gode i mennesket.
Man havde hørt så meget godt om filmen. At de to hovedpersoner burde være indstillede til en Oscar, og at det skulle være en fantastisk historie.
Desværre synes jeg ikke historien var særligt interessant - den var mørk, med mørk på. Skuespillet var absolut i top - Viggo gjorde et flot stykke arbejde og det samme gør Kodi Smit-McPhee.
Alligevel står man tilbage med en tom følelse - uden forløsning, og tænker hvad?
Bruger anmeldelser (106)
Skriv din egen anmeldelse