Filmen 'The Other Woman' handler om Carly, der med den flotte, succesfulde Mark endelig har fundet manden i sit liv. Da hun tager hjem til hans hus for at overraske ham, er det hans kone Kate, der åbner døren.
Hverken Carly eller Kate havde mistanke om utroskaben, og deres fælles raseri bliver starten på et nyt alternativt venskab. Konen og elskerinden indser snart, at Mark er fuldstændig ustoppelig og bedrager dem begge med en tredje (særdeles storbarmet) ung kvinde, der heller ikke aner uråd. De tre kvinder slår sig nu sammen for at tage udspekuleret hævn over manden, der bare ikke kan holde sig i skindet.
Nikolaj Coster-Waldau har tidligere medvirket som birollekarakter i romantiske komedier som ’Wimbledon’, men med ’The Other Woman’ springer den danske Game of Thrones-stjerne ud som manden i centrum - og endda i et firkants-drama mellem Cameron Diaz, Leslie Mann og undertøjsmodellen Kate Upton.
Instruktøren, der har ført de nydelige mennesker sammen, hedder Nick Cassavetes. Han er søn af instruktørlegenden John Cassavetes, men har for længst selv markeret sig med film som ’She’s So Lovely’ (1997) og ’The Notebook’ (2004).(copyright: kino.dk)
Man skal nok være i et bestemt slags humør for at få den helt store oplevelse ud af The Other Women. Især er Leslie Mann virklig irriterende som den maniske og overstadige Kate, der finder ud af, at hendes mand Mark (Coster-Waldau) har ikke én, men to affærer med andre kvinder.
Det pudsige er dog, at Leslie Mann overspiller så meget, at hun bliver et helt fænomen i sig selv. Og så ændrer det der først var irriterende sig til at være ganske underholdende at se på. I sidste ende er filmen dog ikke sjov nok til at kunne bestå som komedie. Der er for lidt grin og for meget forudsigelighed.
Filmen er ikke et kunstnerisk mesterværk. Det kan alle vel være enig med mig i.
Filmen er skide underholdende, dog ikke i den første del. Den er lidt langtrukken, til gengæld kunne slutningen godt have været lidt længere. Anden halvdel er faktisk rigtig god, Coster-Waldau spiller lidt mistroisk, og alle kvinderne bliver seje. Den sidste scene hvor Mark flipper helt ud er sjov. Coster-Waldau er suveræn. Ellers gør Leslie Mann det også godt, men Kate Upton's skuespil er ikke helt top. Slutscenen hvor der er noget tekst er sgu meget sød, men alligevel lidt "seriøst?" agtigt. Det sker kun på rom-coms, og amerikanske film.
3,5/6 får The Other Woman.
Jeg havde ingen forventninger til denne film, udover at den godt måtte have en god potion humør. Det vil også så også sige at den havde! For det første ville jeg gerne se den fordi den har nogle hel fantastiske skuespillere med, men også fordi at jeg havde en stor lyst til at se en pigefilm. Det fik jeg så også set. Det er en god potion drama, pigefight og sjov med. Jeg følte mig ihvertfald underholdt fra start til slut, og slutningen syntes jeg simpelthen var helt fantastisk og ikke mindst sjov.
Som sagt har vi nogle helt fantastisk skuespillere med i denne film. Først har vi Cameron Diaz som spiller den lidt smarte og kloge Carly. Hun er igen helt fantastisk, især når hun skændes med folk, der syntes jeg hun er bedst! Så er der vores allesammen kærer danske Nikolaj Coster-Waldau, jeg havde faktisk læst inden at han var med, men jeg lagde slet ikke mærke til det i filmen fordi han snakker så godt engelsk, at jeg faktisk næsten helt glemte at han var dansker. Men man kan ikke komme udenom at han er lidt guf, og en fantastisk overbevisende skuespiller. Sidst men ikke mindst så grinte jeg lidt da jeg så at Nicki Minaj også var med. Jeg har aldrig set hende i en film før, så jeg må sige at jeg var lidt overrasket, dog positivt. Hun er seriøst genial og sjov, og man kan ikke lade være med at ligge mærke til hendes større røv, som gør hende til den person som hun er.
Men der er rigtig mange søde og sjove scener, som jeg syntes gør den her film utrolig hyggelig. Det er ikke en tudefilm, og man kan måske også relatere lidt til den, men de får den drejet hen på noget sjovt, og det kan jeg lide! Så den film kan klart anbefales til en hyggelige pigeaften.
Cameron Diaz spiller den rolle hun kan. Kate Upton spiller overhovedet ikke. Nikolaj Coster-Waldau gør det han skal. Lyspunktet er Leslie Mann som befinder sig i Twillight Zone og får det bedste ud af det. Men alt i alt temmelig forudsigeligt.
Super god film med en række gode skuespillere. Filmen levede op til alle mine forventninger fra traileren, så vil klart anbefale andre at se den.
Har du set Ex-konernes klub er det spild af tid og penge at se denne: blottet er identiske
Helt igennem rædselsfuld film. Den er lavet udfra laveste fællesnævner. Den er stereotyp, klichéfyldt og indenfor de første ti minutter kan man gennemskue resten af filmens handling. Jeg skal ikke glemme "Humoren" i filmen, som er falde-på-halen komik, der ikke rigtigt "Tør". Hvis man morer sig over lort i bukserne og mennesker, der falder over sine egne ben og brager ind igennem glasvinduer, så se den og mor dig.
Jeg er rystet over alle de gode anmeldelser, der findes af filmen herinde. Der må jeg give kritikerne ret i deres bedømmelse af filmen. Den får 1 stjerne.
Men den tiltaler da helt sikkert barnlige sjæle og unge piger.
Vi var et par veninder der tog afsted sammen , og vi hylede alle sammen af grin inde i salen! Kan helt klart anbefales
Bruger anmeldelser (56)
Skriv din egen anmeldelse