Filmen 'The Mule' handler om krigsveteranen Earl Stone, som i en alder af 90 kaster sig ud i at smugle narko.
Earl er tæt på at blive ruineret, da hans forretning står til at gå på tvangsauktion, så da han får tilbudt et job som kurér for et mexicansk narkokartel, accepterer han betingelserne.
Jobbet er farligt, men det går godt for alle parter, lige indtil Earl kommer under overvågning af den kompromisløse DEA agent Colin Bates.
Snart begynder den gamle mands samvittighed at nage ham, og han må nu prøve at vaske tavlen ren, før politiet eller kartellets bødler når at stille ham til regnskab for sine handlinger.
Thriller-dramaet 'The Mule' bygger på autentiske begivenheder og beviser endnu engang, at virkeligheden ofte overgår fiktionen.
88-årige Clint Eastwood både instruerer og spiller hovedrollen, hvilket han har gjort mange gange før, bl.a. i Million Dollar Baby og Gran Torino. Hollywood-legenden genforenes også med American Sniper-skuespilleren Bradley Cooper.
Clint Eastwood gør det igen, både som instruktør og som skuespiller.
Jeg ville sige hans bedste film siden Gran Torino.
The Mule handler ikke bare om en køretur fra A til B. Den er så meget mere end det, og er både sjov, varm, charmerende og underholdende.
Det er ikke usikkerhed der gør at Clinten ryster lidt på hånden. Igen er han bragende god som både skuespiller og instruktør
En masse scener får dig til at smile og Clintens Earl Stone er gammel og egoistisk, men også nem at holde af. Han er slet ikke helt så gnaven, som mange af Clintens andre karakterer. Filmen er underholdende og bestemt værd at se.
Den er ikke en masterpiece oplevelse, og i Clintens katalog er den slet ikke i top.
Elsker du Clint, så se den. Ellers? Se The Unforgiven.
Meget underholdende og virkelig sjov,og lidt spændende.Det hjælper at det er en virkelig historie.Meget tankevækkende at se skellet karikeret så tydeligt mellem en 88 årig,og den verden idag der leves gn mobiltlf. Eastwood er virkelig troværdig i den rolle,han spiller fuldstændig sig selv.Længe siden jeg har grinet så meget,det er godt tænkt
Godt underholdt på flere måder - også er den utroligt humoristisk! Var meget positivt overrasket da jeg gik ud af biografen.
Utroligt han kan blive ved med at præstere, men det kan han så absolut.
Rollen passer perfekt.
Man skal bare læne sig tilbage i biografsædet og nyde filmen. De små fejl, som filmen måtte have, opdager man ikke.
Virkelig god og spændende film med fantastisk skuespil af Hr. Eastwood, som har overtaget begge roller som instruktør og skuespiller siden Gran Torino. Han kan sgu stadig og leverer nogle fede scener med suspense, humor og drama.
Kan helt klart anbefale The Mule!
Det er voldsomt imponerende, at Clint Eastwood stadig har overskud til at instruere og spille hovedrollen i en film som 88-årig. Alene det er 6 stjerner værd. I en alder hvor andre har været på pension i 20 år, kan man godt tillade sig at lave film kun for sin egen skyld, som en slags pensionist-hobby. Hvis han bare selv hygger sig med det, så er det nærmest ligegyldigt, om andre kan lide resultatet.
Hvis man har disse briller på, inden man sætter sig ned til The Mule, så kan jeg næsten garantere, at man vile hygge sig i selskab med gamle Earl på hans køreture fra New Mexico til Illinois. Man kan godt nogenlunde regne ud, hvordan det hele vil ende, men der er en hel del sjove og uventede sving undervejs. Der er langt op til niveauet i Unforgiven og Million Dollar Baby, men mindre kan også sagtens accepteres. Hvis man hyggede sig med Gran Torino og Trouble With the Curve, så vil man også hygge sig rigtig meget med The Mule.
Denne film skal ses. Clint Eastwood spiller fantastisk og filmen var langt over forventning.
Bruger anmeldelser (12)
Skriv din egen anmeldelse