The Hurt Locker Vil gå over i historien som noget af det bedste inden for krisfilm.
Godt skruet sammen over det hele af filmen, stærke scener imellem det stille.
Fede, realistiske scener. Jeremy Remer og Anthony Mackie var gode. Den havde ikke fortjent Oscarene, da Inglorious Basterds også var nomineret det år, men den er virkelig god. Kan klart anbefales.
Krigsfilm, især dem fra Hollywood, portrætterer gerne store krigshelte og krigens store og fatale konsekvenser for dens deltagere samt familien på hjemmefronten. Sådanne skildringer af krigens rædseler er også at finde i "The Hurt Locker", men filmen skildrer også, hvordan krig kan være et adrenalin-fix, hvordan nogle personer føler sig bedre hjemme på slagmarken end i hjemlandet. Man kan være enig eller uenig i sådan en skildring, men jeg synes, at det er dejligt med noget variation. Desuden giver sådan en historie anledning til en række ret gode actionscener ("The Hurt Locker" er jo trods alt en actionfilm). Dette kombineres så med godt skuespil og flot filmfotografi, hvilket giver en krigsfilm, der både er underholdende og som giver stof til eftertanke.
Først vil jeg sige, at mange herinde fuldstændig misforstår filmens plot. Der er ikke lagt op til store politiske propagandiske slagsmål med vores moralske regelsæt. Filmen handler alene om ham og hvorfor han er sådan. Hvorfor hans verden er blevet som den er, og hvorfor intet andet giver mening, end at drage i krig og disarmere bomber. Slutningen er rammende. Den understreger hans ligegyldighed overfor omverdenen. Jeg mener dog at filmen er blevet for hypet. Den er solid og utraditionel, og let provokerende, og desværre bringer det en let strøm af anmelderen der har en tendens til at blive for benovet over film der går lidt mod strømmen. Jeg syns filmen har et rigtig godt plot og nogle gode karakterer, men så er den heller ikke bedre. Den er populær fordi den er aktuel. Hvis man skal se en genial krigsfilm, så se The Thin Red Line. Fantastisk film.
Der bliver gået til den fra start af, og man skal virkelig ikke være bange for blod eller afrevne legemer fordi de flyver til højre og venstre. Det er en smuk afbildning af hvad krig fører med sig og hvilket arv det egentlig har.
Da filmen startede, kunne jeg ikke rigtig give mig hen til den, men som andre folk skriver herinde, så lever man sig længere og længere ind i den, som filmen kører. Det er en meget heftig og barsk film. Krig er frygteligt, skrækkeligt og fuldstndig igennem sindssygt. Nu ser jeg ikke rigtig krigsfilm, da de ikke siger mig noget, men denne film vil jeg anbefale for folk. Den giver et godt indblik i krig, og hvad soldater er igennem. Speciel film, flot på sin måde
Efterhånden som filmen skrider frem, lever man sig mere og mere ind i personerne og historien. Filmen starter lidt kedelig og uinspirerende, men da jeg forlod biografen et par timer senere, var jeg i en anden verden. Se den!
Bruger anmeldelser (64)
Skriv din egen anmeldelse