Cookie- og Privatlivspolitik

The Grey

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
15.03.2012
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Grey
|

I filmen 'The Grey' beskytter Ottway (Liam Neeson) en olieboring i Alaska mod naturens vilde dyr. Da turen endelig går hjem, styrter flyet ned midt i ødemarken uden myndighedernes viden. Den overlevende gruppe må nu stå sammen imod kulden, frygten og ikke mindst flokke af ulve.

'The Grey' følger nu den overlevendes gruppes forsøg på overlevelser, hvor Ottways kendskab til rovdyrene bliver en stor hjælp. Men er det nok til at overleve den desperate situation?

Overlevelsesfilmen er instrueret af Joe Carnahan, som fik sit gennembrud med den hårdkogte Narc (2002), og som i 2010 iscenesatte actionfilmen The A-Team
.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (93 votes)
4.2
3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "Den er som sådan fermt skruet sammen... Men fantasy-ulvene får bogstaveligt talt filmen til at knække for mig." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Historien er i og for sig spændende nok, selv om den bliver noget ensformig med al den sne, og skønt den psykologiske portrættering er klicheer." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... en brutalt effektiv thriller [med] ambitioner om at bevæge sig ind i de indre eksistentielle landskaber. De ambitioner formår den kun delvis at indfri, for filmens mere klichéfuldte machosider fylder for meget til for alvor at vige pladsen til eftertænksomheden." (Sophie Engberg Sonne)

  • Weekendavisen

    "... en fysisk fabel, som virkelig fungerer. Er man til overlevelsesfilm, bliver de næppe lavet bedre end denne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
CINEMANDRUP

Hvis man blandede Bear Grylls og B.S.Christiansen ville man få Liam Neeson's karakter Ottway - en person der har evnerne til at overleve i vildmarken og samtidig er en forbandet god skytte.

Det som filmen i særdeleshed skal skildre og som jeg syntes, at den gør godt er den barske atmosfæriske overlevelsesthriller, hvor det handler om survival. Menneskets dystre sider kommer til tider frem, når panikken breder sig i flokken og de sande ledere/alfahanner træder i karakter.

Filmen er simpel i al sin herlighed, men det fungerer udemærket. Til tider trækker det lidt i langdrag og ulvene kunne godt være lavet lidt bedre. Desperationen i menneskegrupen virker realistisk og de ligner virkelig nogen som er på dødens gang og bruger de sidste ressourcer.

Da jeg så slutningen tænkte jeg: NEJ NEJ og atter NEJ. Den må ikke stoppe der af alle steder og efter rulleteksterne får man da et meget åbent svar på slutningen.

Filmen scorer desværre ikke mere end 3 stjerner. Den ender ud i meget ulvehyl og føles langtrukken. Neeson trækker især filmen op, for han kan leverer noget der virker troværdigt og han passer faktisk godt til rollen.

To quote Neeson's Ottway: Live and die on this day - det må man sige er en sætning som filmen opfylder.

Camie

Man skal ikke langt ind i filmen før man finder ud af at dette er blot endnu en af alle de film, hvor det gennemgående plot er "hvem er den næste der dør?"

Resuméet ovenover kalder det for en overlevelsesfilm, men tro mig Bear Grylls ville have krummet tæer hvis han så den.

Det klart bedste ved filmen er Liam Neeson, der endnu en gang leverer en fremragende præstation på trods af det forudsigelige og kliché-fyldte plot, men selv han er ikke nok til at få den over 3 stjerner.

S. Rico

Alle husker sikkert filmen fra 1993 om et sportshold, der styrter ned med et fly i Andesbjergene og må æde lidt af hinanden for at overleve. På dansk kom filmen til at hedde "Vi lever!". Heldigvis er man holdt op med at lave dårlige danske oversættelser, for ellers kunne The Grey passende være blevet til "Vi dør!".

De små firbenede er ikke menneskets bedste ven. Og hvis din bedre halvdel trygler om at I skal have en hund, så se denne film sammen. Det skal nok sætte ønskerne på pause. For der er ikke noget nuttet over de modbydelige bæster, som truer de sidste overlevende fra flystyrtet i Atlaska.

Filmen er ganske spændende på en god old-school måde. Både medrivende og lidt deprimerende.

Finn

Jeg synes den var meget spændende, og kunne ske i virkeligheden, det er ren overlevelse, men håbløst men god film.

Mike

Jeg synes filmen var fremragende selvom de selvfølgelig gjorde en masse ting man nok ikke ville gøre, de sidste 10 sekunder sad jeg og håbede på den ikke sluttede lige der hvor den gjorde, jeg så heldigvis rulleteksterne igennem, hvor der bagefter kommer 2-3 sekunder mere.

Ditte

Den var virkelig urealistisk, selvom det skulle forestille noget der kunne ske i den virkelig verden. Og ikke nok med det, havde den en utrolig dårlig slutning.
Ikke værd at se...

Michael

"The Grey" har et dejligt minimalistisk præg over sig. Intet skiller sig så meget ud, at det blot bliver en distraktion fra resten af filmen. Det hele er underspillet og bliver dermed en del af den barske atmosfære. Cheffotografen har ikke for travlt med at vise, hvor storslået landskabet er ved at lade kameraet flyve alle mulige steder hen, og sfx-holdet virker ikke tilbøjelige til at vise sine ulve frem til det overdrevne niveau, som jeg ellers havde forventet. Hvis vi kan kigge på de store stygge dyr, så behøver vi vel ikke at tænke over, om hvorvidt resten af filmen var skruet ordentligt sammen, vel? Jeg frygtede den tilgang til projektet. Men også ulvene holder sig på et minimalistisk niveau, som lysende øjne i mørket eller utallige hyl, der bæres af vinden. Manglen på et klar fysisk tilstedeværelse - det minimalistiske - bringer som skrevet tidligere en mere atmosfærisk effekt, så der er en usikkerhed over, hvor og hvornår der angribes. På intet tidspunkt kan disse desperate mænd føle sig sikre.

Atmosfæren bringer også noget mere dybdegående med sig, hvis man kigger på sammenhængen mellem den menneskeflokken og ulveflokken især de umiddelbare ledere af begge (alfahannen bestemmer ruten, men det er usikkert, om han også er leder). Derudover er Liam Neeson altid velkommen i mine film. Han ved hvordan man ser desperat ud, og det fysiske pres, som optagelserne må have haft på skuespillerne, er tydelige. De ser komplet udmattede ud, og det får en overbevisende indflydelse på skuespillet.

Dette er en overlevelsesthriller, hvor overlevelse konstant er i fokus, og hvor der ingen pauser er. Det her er vel noget af det bedste man kan få udover selv at styrte ned i Alaska.

Aske

Hvis man forventer en storstilet actionfilm bliver man nok lidt skuffet. Hvis man derimod kan kommer sig over dette faktum, vil man blive glædeligt overrasket.

Allerede fra starten viser filmen, at den har hjertet på det rette sted. Den måde filmen fremstiller menneskets forhold til døden er smuk og det er her man skal finde selve filmens essens. Al action og spænding er bare et middel, til at drive historien. Der er adskillege scener hvor man sidder og holder vejret, ikke på grund af spænding, men på grund af manuskriptet og den måde filmen drager én ind og sætter én i personernes sted.
Liam Neeson spiller fantastisk, klipningen er flot og lydsiden supplere den perfekt.

Filmen bliver nogen steder en smule forudsigelig, men så overrasker den pludselig med nogle ret veludførte twists som man ikke havde set komme.

Filmen er meget rørende og kunne godt indbringe Liam Neeson en Oscar for bedste skuespiller.

AufVideoSehen

The Grey:

Once more into the fray...
Into the last good fight I'll ever know.
Live and die on this day...
Live and die on this day...

At være fuldstændig fortabt er åbenbart en god måde til at finde sig selv. The Grey er på mange måder dejligt primitiv og brutal og også ganske effektivt fortalt. Den fungerer bedst når truslen ikke bliver alt for konkret og den holder lidt igen på virkemidlerne. Den er værst når ulvene vises i nærbilleder og når der bliver blandet flashback og en slags religiøs fabuleren ind i billedet. Ok film der leverer jævn underholdning med Liam Neeson i centrum som et stort lysende fyrtårn selvom han er ligeså fortabt som alle de andre, men han ved det og har fundet nogenlunde fred med afmagten og fremstår derfor stærkere uden alle (dis)illusionerne.

Ud i endnu et slag
ud i den sidste gode kamp,
jeg kommer til at opleve
lev og dø på denne dag
lev og dø på denne dag

Wayne

week-enden - og tilfældigvis opdager jeg hvem produceren er, Tony Scott (R.I.P.).

Og man bliver ikke forundret, for den mand kan virkelig sammensætte en actionfilm, så man hænger på det yderste af stolesædet.

Når det er sagt, så er filmen temmelig klichefyldt, og man undrer sig over hvorfor de vælger at forlade flyet, hvor de kunne have forskanset sig og haft en smule ly og sikkerhed, og chancen var større for at blive fundet. Men så var spændingen selvfølgelig heller ikke så stor.

Husk at se rulleteksterne helt igennem, der kommer noget bagefter som giver en idé om et håb

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.