Cookie- og Privatlivspolitik

The Greatest Showman

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har gennemgående en varm og romantisk stemning. Nogle scener har imidlertid et trist og dramatisk indhold. I en scene får en dreng en syngende lussing. I en anden længere scene ses en mand løbe ind i en ildspåsat bygning, og man ser offerets forbrændte ansigt. I en tredje scene opstår der et slagsmål mellem cirkustruppen og dens modstandere. I nogle scener ses mennesker græde af sorg og ulykkelig kærlighed. De dramatiske og triste scener opvejes imidlertid af lange passager med spektakulære cirkusnumre og mennesker, der synger og danser i glæde. Da det triste og dramatiske indhold forløses positivt og da filmen også skildrer et varmt og romantisk kærlighedsforhold, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2017
| |
1 time 45 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Greatest Showman
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio, Sing-Along
|

Musicalen 'The Greatest Showman' følger den visionære P.T. Barnums farverige liv i 1800-tallets New York, som fra barnsben var særlig fantasifuld og havde store drømme.

Da Barnum narrer banken til at låne ham penge, åbner han et museum, hvor folk kan komme og se alle landets særlinge samlet på samme sted. Disse inkluderer Den skæggede dame, Den irske kæmpe og Verdens tungeste mand.

En snobbet anmelder bruger ordet ”cirkus”, da han skriver om sin misbilligelse for museet. Barnum tager ordet til sig og skaber et succesfuldt show med sang, dans og trapezkunst.

Sangene synges live og er skrevet af mændene bag det tidligere musical-hit La La LandHugh Jackman har erfaring med musicals fra sin Oscar-nominerede præstation i Les Misérables, mens Zac Efron både sang og dansede i High School Musical-filmene.

'The Greatest Showman' har fået tre Golden Globe-nomineringer for Bedste komedie/musical, Bedste skuespiller til Hugh Jackman og Bedste originale sang. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (849 votes)
5
3.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "... Hugh Jackman [er] perfekt. Og ved hans side er High School-musical-stjernen Zac Efron om muligt endnu bedre." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "Vi bliver [...] solgt al det humbug og blændværk, som Barnum selv slog mønt på i sin samtid, men problemet er, at filmens intention er at vise mekanismerne bag trylleriet frem, ikke gentage tricket. Det lykkes ikke." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Som en censureret Baz Luhrman-musical tilsat dickenske sødestoffer fungerer [The Greatest Showman] efter bogen til en familiejuletur i biografen." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Som allerede har nået status som klassiker. Historien er vel set før, og så alligevel bygger den på en virkelig baggrund.

Som i enhver god fortælling er der en morale om at holde fast i sig selv og sine idealer - og aldrig svigte sine sande venner.

Musikken er et kapitel for sig selv, fyldt med alle de ørehængere man kan forvente af en god musical.

Liza

Ovenpå skuffelsen med La La Land, havde jeg ikke meget tillid til musicals. Men traileren til The Greatest Showman gav mig håbet tilbage. Og helt uden at vise klør og bar overkrop kan manden bag Wolverine sagtens fortrylle mig med sangstemmen. Jeg håber, at man har set Youtube klippet, hvor Jackman er til prøve og ikke må synge, men bare ikke kan lade være. Det er Weltklasse!
Nu er filmen jo ikke kun Hugh Jackman. Og jeg var især også imponeret over Den skæggede dames vokale præstation.
Generelt er det bare en gigantisk feelgood film med sange, som er nemme at synge med på og flotte farver i storladne scener, som hører sig med til et cirkus.

Nicklas

Før jeg skulle se filmen, havde jeg mine tvivl - en musical med Zac Efron og Hugh Jackman lød ikke som en sikker vinder i mit hoved. Jeg tog dog grundigt fejl. Sikke en skøn film. Der så meget glæde i filmen med en masse dejlig musik, som har hængt fast i mit hoved i flere dage nu! Kan klart anbefales

Nicklas
https://skiftbank.dk

Christina

Har set den 2x nu og hører sangene igen og igen.
Er normalt ikke til musicals, La La Land syntes jeg var kedelig....
Men den her er virkelig fantastisk og Jackman er helt eminent og troværdig i rollen <3
Virkelig gode sange - eneste minus er de animerede dyr, dem er de dæleme ikke sluppet godt fra, især ikke hestene!

David

Jeg er normalt ikke til musicals, og hører i øvrigt også sjældent musik i radioen (er mere til tale radio), men den her musical har en spændende historie og gode sange (ikke kun en god sang men de fleste af dem). Derfor vil jeg sige at musicalen er på højde med Grease og Mamma Mia. Desuden er det en meget glad og positiv fortælling, som smitter af på en når man forlader biografen. Kan absolut anbefales.

Nikolai

Det er en super god film, og Hugh Jackman spiller rigtig godt!

JB69user/72434

Var godt underholdt. Handlingen tjaa ved ikke men kan ikke komme udenom at musikken var i orden. Rigtig gode ørehængere de fleste af sangene. Se den hvis du vil underholdes et par timer - men se den mens den går i biffen med gode højtalere.

Ditte Mi

Fantastisk historie, film og underholdning og tilmed musik!
Så snart den var færdig vil jeg se den igen.

Pusseruser/723636

Og fantastisk musik og show. Jeg hører musikken igen og igen. Jeg håber den får rigtig mange priser, for det fortjener den.

Chrisuser/149783

Fantastisk film, og musikken er eminent. En popstjerne værdig, hver og en af dem.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.