Cookie- og Privatlivspolitik

The Gentlemen

Tilladt for børn over 15 år
Filmen er en actionkomedie. Den har en spændingspræget og kynisk stemning med en gennemgående humoristisk undertone. Der er en række voldsomme scener med skyderier på klos hold, nærbilleder af blod, der sprøjter op på personer, lig, dødsulykker og voldsomme opkastninger. Der er endvidere brugt chokeffekter. Historien er imidlertid fortalt med sort humor, der skaber en distance til den brutale vold og hovedkaraktererne. Endvidere er de voldelige og blodige scener kortvarige. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke grænseoverskridende og skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15 år. Den får derfor en 15 års grænse.

Se mere på medierådet.dk
27.02.2020
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Gentlemen
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Gangsterfilmen 'The Gentlemen' handler om narkokongen Mickey Pearson, der ønsker at skille sig af med sit marihuanaimperium.

Mickeys lyssky forretning har gjort ham til en magtfuld mangemillionær med forbindelse til den britiske adel, så da rygterne lyder, at han nu vil sælge sit livsværk, står både hans forretningsforbindelser og fjender i kø for at overtage.

Midt i det hele befinder privatdetektiven Fletcher sig. Han forsøger at afpresse Mickeys håndlanger Ray for 20 mio. pund baseret på en række oplysninger om hans chef. Snart ender sagen i en omgang hvem-snyder-hvem.

Med 'The Gentlemen' er instruktøren Guy Ritchie tilbage i den legesyge form, der kendetegnede krimi-komedierne Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Snatch. Der er således smarte replikker, kækkere gangstere og chokerende voldshandlinger i hobetal.

Rollelisten er spækket med navne fra øverste skuespillerhylde med Matthew McConaughey i front som Mickey Pearson, Charlie Hunnam som Ray og Hugh Grant som Fletcher, der også fungerer som filmens fortæller. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (144 votes)
4.7
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Både tøj og tungebånd er skåret skarpt, og klipningen og musikken er virtuos, så man griner af upassende jokes og stereotyper. Det er stil over dybde, men hvilken stil! Det er en fest i herreværelset, som ikke vil ret meget andet end at underholde skamløst. Og gør det. That's entertainment." (Stephanie Caruana)

  • BT

    "... 'The Gentlemen' er grundlæggende skidesjov og mageløst underholdende igennem samfulde 113 minutter." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "I adskillige lag, med fup, dril og snyd inden for såvel som uden for handlingen og med ind- og underforståede hentydninger til Storbritannien lige nu, opruller Ritchie, som både har udtænkt handlingen, skrevet manuskript, medproduceret og instrueret, sin vanvittigt voldelige, eksplosivt energiske og ustyrligt indviklede historie ..." (Helle Sihm)

  • Jyllands-Posten

    "Det hele er langt ude, men vil krybe dybt ind og kildre den indre drengerøv. Kriminalitet betaler sig ikke. Kun når der laves blodsprøjtende sjov med det på film af Guy Ritchie." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "Her lader [Guy Ritchie] en lusket privatdetektiv (Hugh Grant) være alvidende fortæller og tage ansvaret for den racistiske og sexistiske humor. Men hvorfor skulle han dog det?" (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Karin user/426804

Jeg synes den startede lidt langsomt ud. Men efter den første halve time kom der mere fart på, og jeg var underholdt resten af tiden. Filmen er fyldt med skæve karakterer og sjove replikker. Den er en rigtig god blanding af humor og action.

Christinauser/149195

Det er en fantastisk film, som jeg kun kan anbefale
Den er finurlig med mange sjove og vanvittige dialoger
Der er god aktion, humor og skønne skuespillere

Marius

I denne film kommer Guy Ritchie tilbage i sit es efter en en unødvendigt de-tour gennem Disney-maskinen.
Guy Ritchie formår i denne film at inkorporere alle sine klassiske tekniske karakteristika ind i et helt originalt og som altid underholdende plot.
Ritchie overrasker og gør på samme tid én tilpas i den stil, han er så elsket for.
Guy Ritchie formår altså, at sammenkople hans klassiske stil med en plotsammensætning, jeg kan garantere, du ikke har set før. Fantastisk!

Terry

Jeg vidste ikke hvad jeg gik indtil men jeg blev fan af det hele. De mange farverige karakterer gør det til en meget underholdende film der kan ses flere gange.
Det ryger rundt med sjove og spydige kommentarer til alle uanset hvor stor den andens gun er. Det er en utroligt vellykket film der virkelig kan anbefales for man når aldrig at tænke "er den ikke snart slut" før man sidder og griner og hygger sig igen i selskab med alle disse Gentlemen.

Daviduser/181619

Super fed film med gode skuespillere. Typisk Guy Ritchie film med masser af action, sort humor og “skæve” skuespil karakterer. Var underholdt fra start til slut og følte ikke at filmen varede næsten 2 timer. Gik ud af salen med et Stort smil. Kan varmt anbefales.

Simon

En film som har det hele, en stable af fremragende skuespil, god aktion og vigtigst af alt, humor. Mange små nuancer af jokes som overrasker en og en handling som gang på gang forbløffer.

The Gentlemen er en underholdende film som man bør tjekke ud!

marianuser/639912

Super god og sjov dialog, overraskende underholdning fra start til slut.
Kan virkelig anbefales

Mette

Action, humor, godt plot, fantastiske skuespillere, suveræne punch lines. Absolut anbefalelsesværdig :)

Ole

Efter 20 minutters opvarmning må man overgive sig. Vild god film med utallige sjove momenter. Se den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter