I komediedramaet ‘The Edge of Seventeen’ møder vi 17-årige Nadine, der er ret træt af tilværelsen som teenager.
Livet i high school bliver bestemt ikke bedre, da Nadines bedste og eneste veninde, Krista, bliver kæreste med hendes storebror, Darian.
Med ikke-eksisterende venner og en mor, der tilsyneladende foretrækker sin søn, føler Nadine sig pludselig mere alene end nogensinde før. Men måske er alting ikke lige så slemt, som det ser ud.
Ungdomsfilmen 'The Edge of Seventeen's hovedrolle bliver spillet af Hailee Steinfeld, der brød igennem med en Oscar-nominering for sin præstation i Coen-brødrenes western True Grit, og som senere har gjort sig bemærket i den musikalske komedie Pitch Perfect 2. (copyright: kino.dk)
Meget seværdig ungdomsfilm, der handler om vedkommende ting for både teenagere og forældre. Godt at se en ungdomsfilm, der ikke kun ensidigt centrerer sig om fester og kærester. I The Edge of Seventeen følger vi Nadine, som pludselig føler sig meget ulykkelig og isoleret, efter at hendes egoistiske bror snupper hendes bedste (og eneste) veninde fra hende. Det er realistisk skildret, og Hailee Steinfeld spiller imponerende troværdigt og sympatisk. 4½ stjerner.
Tilsat en masse dejlig humor.
Kan kun sige at det er en virkelig anbefalingsværdig film, som man ikke må gå glip af.
Hvad sker der for den kun kører i Kbh.? Glædet mig til endnu en film med Hailee Steinfeld, for så at opleve at den kun kører i København. Wut.
Det er surt at blive 17 år. Når du bliver 16 må du købe mild sprut. Når du bliver 18 må du købe stærk sprut, kører bil uden ledsager etc. Når du er 17.... ikke andet end at komme i køreskole. Sådan foregår det herhjemme i Danmark. Det er virkeligt nederen st blive 17. Vi får så et andet syn på dette her i The Edge of 17 hvor den surtshow-tilkalende Nadine går igennem den ene rædselsfulde ting efter den anden. Det er både sødt, sørgeligt og sjovt og det er bestemt en hyggelig lille og mildt ubehagelig film både unge og voksne vil få en del ud af at se!
Filmen er unægtelig charmerende og har en utrolig sød historie at fortælle - og den formår at komme uden om næsten alle klicheerne. Skuespillerne er skønne og de har alle go' kemi heri. Jeg blev dissideret rørt hen mod slutningen, og det er aldrig hændt før (mht denne genre!) Filmen bærer præg af noget enormt "rent" og ægte, som tiltalte mig helt vildt. Det er en utrolig velfungerende og hjertevarm teenage-flick der kan nydes af folk i næsten alle aldre...
Men som Kim siger er det meget, meget mærkværdigt, at den har været så mega længe undervejs til de danske biografer! Det vil 100%, under omstændighederne, skade billetsalget meget. Filmen fik premiere for FEM_MÅNEDER_SIDEN i USA... Hva sker der?
Hvordan vil i få flere folk til at gå i biografen, når filmen er ude på Blu-ray og som download, 3 måneder før den har premiere i Danske biografer?
Anyway, den her kan anbefales. Den prøver meget at være Juno, uden at det helt lykkedes, men stadig en rigtig fornuftig film, der klar er værd at se.
Woody Harrelson er super grineren og de unge skuespillere fungere for det meste.
Hvis du kan vente 2 måneder mere, så se den i biografen. Ellers gå på Amazon.
Bruger anmeldelser (6)
Skriv din egen anmeldelse