Iransk film har en stærk tradition for samfundskritik, der udspiller sig væk fra storbyens moderne liv, og som antager symbolske former. ’The Day I Became a Woman’ af Marziyeh Meshkini Makhmalbaf er et præmieeksempel på denne særlige genre.

Tre indbyrdes forbundne vignetter, der skildrer kvinder på tre stadier af livet i Iran.

Første del handler om en pige, som på sin niende fødselsdag får at vide, at hun ikke længere kan lege med de drenge, hun kun havde leget med dagen før, fordi hun nu er en kvinde. Der er bare lige det, at ingen af dem ved, hvad ordet ’kvinde’ refererer til.

Anden del handler om en ung kvinde, der beslutter sig for at deltage i et cykelløb – mod sin konservative mands ønske. At det symboliserer en større frihed, bliver tydeligt, da først manden og derefter et stigende antal mænd fra hendes landsby prøver at overbevise hende om at vende hjem – fra hesteryg.

Tredje del handler om en gammel kvinde, der er kommet til penge og nu er fri til at gøre, hvad hun vil. Den måde, hun vælger at bruge denne frihed på, rejser dog spørgsmålet, hvor fri hun er.