Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Counselor

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk og uhyggelig grundstemning, og den indeholder flere scener med seksuelt indhold samt udpenslet og blodig vold. I en scene får en motorcykelkører skåret hovedet af, og man ser efterfølgende hovedet i hjelmen med den blodige hals. I en anden scene får en hovedfigur skåret halsen langsomt over med en wire, og der er nærbilleder af blod der sprøjter ud af halsen samt af fingre, der klippes over. Filmen vurderes derfor, at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
14.11.2013
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Counselor
|

I 'The Counselor' lader en succesrig forsvarsadvokat grådigheden tage over bl.a. for at købe en meget dyr forlovelsesring til sin uskyldige kæreste, Laura. På trods af flere velmenende advarsler lader den glatte forretningsmand sig ikke skræmme og kaster sig ud i narkosmugling for et trecifret millionbeløb.

Han benytter sig af sine lyssky kontakter, mellemanden Westray og den excentriske klubejer Reiner, der selv er dybt forelsket i den sexede og tilsyneladende farlige Malkina. Men noget går grueligt galt, og pludselig er advokaten fanget i en ond spiral af vold, tortur og iskold forretning.

Thrilleren 'The Counselor' kan prale af et imponerende hold bag og foran kameraet. I instruktørstolen sidder den alsidige Ridley Scott, der bl.a. lavede Alien (1979), Blade Runner (1982) samt American Gangster (2007), og bag  manuskriptet står den Pulitzer-vindende forfatter Cormac McCarthy (No Country for Old Men).

Titelrollen spilles af én af tidens absolut hotteste skuespillere - den tysk-irske Michael Fassbender, der har medvirket i titler som X-Men: First Class (2011), Shame (2011) og Scotts forrige film Prometheus (2012).

'The Counselor' byder derudover på Penélope Cruz, Javier Bardem, Brad Pitt og ikke mindst Cameron Diaz i en helt ny slags rolle som faretruende femme fatale.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (186 votes)
3
3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "[...] vi ender med en film on nogle folk, der gør noget slemt, som vi ikke helt forstår - alt sammen af årsager, som vi er fløjtende ligeglade med." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Underholdende? Ja, bestemt. Uforglemmelig? Nej, ikke helt." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Ridley Scotts professionalisme fornægter sig ikke, men her på frihjul." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Så megen production value og stjernegage - uden at ville andet end at score kassen?!" (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Cormac McCarthy er på hjemmebane i grænselandet, men man savner den tragiske dimension, som neutraliserede blodbadet i 'No Country for Old Men'." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Vaasemaas

siger mere om dig selv, end om filmen!
Det er en ommer!

Obadia

Du har vist set dig sur på mig! Kan se at du både her og inde på debatten 'De nye gamle anmeldelser' er meget personlig i dine udbrud! Desværre savner begge dine bidrag et sagligt argument, så jeg kan desværre ikke besvare dine henvendelser. Tilmed har dit debatbidrag ramt helt forbi, da det ikke er retten til at kunne redigere i sine indlæg der bliver diskuteret, men noget helt andet!

Vaasemaas

Der findes mennesker, for hvem film og filmanmeldelse er noget personligt: det kaldes at være passioneret.

Obadia

Såfremt du er passioneret omkring denne film, så undrer det mig at du ikke selv har skrevet en anmeldelse til filmen Jeg har tydeligvis trådt dig over tæerne på et eller andet tidspunkt, og derfor skriver du som du gør! Måske er du en af de brugere som nød godt af opmærksomheden hver gang dit indlæg kom på forsiden, igen og igen og igen! Har jeg ret Nora (eller som du hedder i dag Viktor)?

Vaasemaas

Du har igen fuldkommen ret, Christian, og du må gerne få det sidste ord.

Januser/811577

Det er en ualmindelig mystisk, rodet og underlig film, fyldt med en uendelig masse falsk poetisk snak...!! Efter en lille time, begyndte folk at udvandre fra salen, og det siger vist det hele....

Larsuser/468910

Sikke en gang rod i ingenting. Jeg havde en forventning om at få bare en smule for pengene men stjerne-skuespillerne er åbenbart bedøvende ligeglade med kvaliteten af de film de selv deltager i, hvilket ikke kan holde dem på niveau med stjerner. Der er kun 1 stjerne at få herfra og det er for biografsalen. Både min kone og jeg selv, måtte straks hjem og læse på nettet hvad det var filmen egentlig handlede om, og vi kan bare konstatere at i både indland og udland har de den samme opfattelse, at der ingen sammenhæng er i filmen. Det er en ommer.

Anne Sophieuser/618846

En af de absolut ringeste film jeg længe har set.

Sabrina Thagesen

Jeg havde set traileren, og jeg syntes den så meget spændene ud og med lidt humor..
Men jeg må sige at det var en ren skuffelse! Hvis jeg kunne få den tid tilbage af mit liv og mine penge tilbage, så ville jeg det..
Dårlig film.. Hverken mig eller min veninde forstod handlingen, og den var langtrukket... Kedelig!!! :-(

Tommy Pranguser/876976

Ridley Scott er min yndlingsinstruktør! Jeg elsker hans film, og kender dem alle særdeles godt, da jeg har set dem alle mange gange.

THE COUNSELOR er fra første scene noget anderledes end det vi kender fra Ridley. Meget mere sexuel, og stemningen er mørkere end vi før har set, og tempoet er et andet - nærmest off-beat.

Ridley Scott's film har gennem tiderne ofte delt vandene, og når man læser nogle af de første reaktioner på THE COUNSELOR, tyder meget på, at den vil gøre præcis dét.

Men det er således med Ridley's film, at de umiddelbart kan få folk til at afskrive dem, hvorefter de med tiden henter mere anerkendelse og accept. Film som ALIEN og BLADE RUNNER var hadet i deres tid (ja de var!!), men er nu erklæret rene mesterværker.

Jeg forventer dermed sagt ikke, at THE COUNSELOR ender i sådan en kategori, men jeg er overbevist om, at den ved gensyn, vil vinde mere og mere - jeg har i hvert fald tænkt meget over den siden jeg så den til snig-premiere i onsdags.

Som sådan kan jeg godt forstå, at nogen, som udgangspunkt afskriver den, og lagde naturligvis mærke til flere af de negative udbrud der kom da vi forlod biografen. "Hvad fanden var det???", "Var der nogen der synes den var god??", "Jeg fattede minus af hvad den gik ud på!" var nogle af de ting der blev sagt.

Men det er klart forventningerne der ikke bliver indfriet! Tydeligvis mange havde forventet en type film, som de slet ikke fik. Så lad mig sige dette: Hvis du forventer at se en farverig gangsterfilm i stil med PULP FITION eller måske endda i stil med Ridley Sott's egen AMERICAN GANGSTER - ja så BLIVER du skuffet!

Der er tale om en meget dyster og kynisk krimi, der dog har strejf af sort satire, men som i sin helhed er på et meget filosofisk plan, hvor samtaler og "mood" er det centrale.

Filmen er skrevet af den berømte og ekstremt anerkendte forfatter Cormac McCarthy, som debuterer som manuskript-forfatter. Og han har efter sigende skrevet manus specifikt til Ridley.

Filmen har et imponerende cast, men det er klart McCarthy's replikker og dialog der er stjernerne i denne film! Underfundigt, dybt, filosofisk, mesterligt! Og skuespillernes præstationer præges af deres fryd ved ordene, og Ridley's instruktion - som jeg´skrev: Off-Beat - er ligeledes præget af, at ordene er midtpunkt, og intet må misses fra McCarthy's manus.

Filmen er Ridley's første efter hans bror, Tony Scott, begik selvmord ved at kaste sig ud fra en bro i Los Angelse. Jeg havde tænkt over hvilken type film, han derefter ville komme med - og nu har jeg svaret.

Jeg anbefaler den på det varmeste. Men den er ikke for alle, for der er bestemt ikke tale om let underholdning. Men ingen tvivl om, at forventningerne (hvis disse er skabt af filmens trailere) skal omjusteres.

Jeg kan ikke vente med, at se den igen!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter