Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

The Cabin in the Woods

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
10.05.2012
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Cabin in the Woods
|

'The Cabin in the Woods' er en ny gyser for - eller måske nærmere ikke for - alle, der har en frygt for at være alene i skoven.

Fem venner rejser forventningsfulde på ferie til en afsidesliggende hytte dybt inde i skoven. Roligt, men sikkert, begynder der at ske uforklarlige ting, og de må sammen finde ud af, hvad der egentligt foregår.

Fortællingen om unge mennesker i livsfare i øde hytter er set før, men ’The Cabin in the Woods’ lover en anderledes historie, end man kender den fra film som 'Evil Dead’' (1981), 'Cabin Fever' (2002) og 'Friday the 13th' (2009).

Gyseren er instrueret af Lost- og Cloverfield-forfatteren Drew Goddard, der har skrevet manuskriptet sammen med Josh Whedon - manden bag 'Buffy', 'Angel' og 'Firefly'. Chris Hemsworth (Thor fra The Avengers) spiller filmens mandlige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (415 votes)
5.1
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Rammende gys, voldsomt blodige splat og bedre skuespillere end normalt i en genre, der ofte er fyldt til randen med klichéer. Her resulterer en original ny drejning af tankegangen i genren en herlig horrorperle." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "... netop som man tror, at det er sikkert at grine frit (filmen er nemlig også sjov), flås lærredet af et gys, som vil ryste selv den mest kyniske blandt publikum." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "... [formår] på ret elegant og begavet vis at vende vrangen ud på stort set enhver konvention inden for gysergenren... En kultklassiker er født." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... lærredet [pakkes] med skrækeffekter på højeste, svimlende turbo... smart og temperamentsfuldt organiseret og ikke uden visuel muskelstyrke og vildtvoksende, overlæsset opfindsomhed i finalen. Det er ikke den slags film, jeg går efter, indrømmet!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Netop fordi filmen ikke nøjes med at gradbøje genrereglerne, men samtidig blæser højt og flot på dem, bliver det småt med den maveknugende spænding. Balancegangen mellem klam uhygge, en ironisk joke og et stadig mere spektakulært scenario lykkes ikke helt for Goddard & Whedon." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Troels

Vent i stedet med at se alle andre gysere til de kommer på dvd. Tag ind at se den her i biografen. Hvis der er en film, der er værd at bruge penge på, er det da netop Cabin In The Woods.
Nutiden fordrer efterhånden, at man ikke holder sig til genreforventningerne (i hvert fald mht. gyserfilm). Der er simpelthen bare brug for den form for nyskabelse, som f.eks. Cabin In The Woods tilfører genren.

Peteruser/714936

Sjældent har jeg sat mig i et biografsæde med så lidt viden om hvad der ventede mig. Jeg kendte genren og jeg kender Joss Whedon. Jeg blev absolut ikke skuffet.

Den er sjov og har alle klicherne uden at være en parodi på genren eller sig selv. Den skal ses og helst uden at man er blevet spoleret af trailers og referarter...

FIlmgnu

Kanon godt skruet sammen.

Ofte skifter filmen mellem småsjove scener og blodige scener i et flow, der giver filmen et meget morbidt og grotesk præg.

Umiddelbart virker filmen som en gentagelse af tidligere gysere, men historien tager efterhånden en drejning og man ender med noget man ikke havde forventet.

En blodig, psykologisk og obskur gyser som efterlader én rimelige mind-f'ck tilbage i sædet.

Jakob P.

Jakob Poulsen
JJJJ
”Plottet blæser en ud af sædet”.

Efter Dark Shadows var der en anden gyserfilm som havde fanget min opmærksomhed; The Cabin In the Woods. Efter at have set traileren tænkte jeg at den så spændende- og anderledes ud. Heldigvis var min bio-buddy (Min voksne nevø Martin) frisk på samme ide som jeg fik, nemlig at tjekke den ud.

Vi kom ind og fik placeret os i sæderne i bio 4, i Palads Bio, og filmen gik i gang, Den starter meget som andre gyserfilm gør, og minder også meget om dem, men det skulle vise sig at den slet ikke var som andre gyserfilm. Vi følger vores 5 hovedpersoner opsøge en gammel hytte langt ude i skoven, og til at starte med er der ikke de store ting at bemærke. Men da man ser nogle mennesker på en arbejdsplads vædde om et eller andet, så tænker man på hvad i alverden der foregår.

Da vores 5 venner falder over en lem i gulvet til en kælder som af sig selv springer op og er åben, ud af det blå, så varer det ikke længe før fundet af nogle gamle ting og især en gammel dagbog, får de næste hændelser til at løbe en koldt ned af ryggen. Plottet i filmen blæser en ud af sædet, og vender op og ned på alting, Når man tror at man har regnet det hele ud, så tager historien pludselig en genial, skæv drejning igen, og gør den supercool og stadig sjov og underholdende at kigge med på.

Det fede ved denne her film, er at det bogstavelig talt er en velfungerende blanding af gyser, komedie, og sci-fi, hvilket gør den genial, spændende, mystisk og underholdende. Men jeg vil gerne lige understrege, at det er altså en gyser, og ikke for sarte sjæle.

Filmen er instrueret af selveste Drew Goddard, yes alle sammen, ham der lavede Avengers, og leverede ”Buffy”,” Angel” og ”Firefly” som blev til filmen ”Serenity”. Rollelisten tæller bl.a. Chris Hemsworth, som jo spiller Thor i filmen ”Thor” og ”Avengers”.

Samtlige skuespillere spiller godt, overbevisende og leverer varen som den burde leveres. Plottet er simpelthen total genialt synes jeg, og jeg følte mig virkelig underholdt og beriget med en fed, uforglemmelig filmoplevelse da jeg gik ud af biografen. Den får helt sikkert 4 flotte J’er herfra; JJJJ.

SE DEN!!!

DJN

Drew Goddard INSTRUEREDE en film, der er skrevet af Joss Whedon, som har lavet Avengers, Buffy, Angel og Firefly.
Goddard har bl.a. instrueret en del Buffy-afsnit og Cloverfield, men hjernen bag er Joss Whedon.

Jakob P.

Tak for rettelsen, og jeg skal gøre mit bedste for at få mine fakta på plads, til en anden gang.

Tjek...!

DJN

men denne gang til mig selv ;) Matt Reeves instruerede Cloverfield, mens Goddard skrev den :)
Resten står jeg ved :D

marcuser/310085

Gør dig selv den tjeneste IKKE at se denne film , det er den dårligste film jeg til dato har set, er virkelig skuffet over den, og føler mig snydt på det groveste. jeg mener mest af alt af jeg skal have mine penge tilbage .

FILMEN FORTJENER IKKE ENGANG EN HALV STJERNE .

Christina

helt enig.

Jeppeuser/83841

Man skal ikke gå ind til denne film og forvente en super uhyggelig gyser, for det er det ikke. Den havde nogle gode og uhyggelige øjeblikke, men det var ikke mere end det, øjeblikke og man bliver hurtigt klar over dette ikke er en seriøs gyser.

Synes selv plottet var utroligt snedigt, og den var jo spækket med sjove detaljer og referencer til nogle genreklassikere, som det måske ikke er alle der lige fanger (eller synes er sjove).

Det er også en sjov måde at skabe en verden hvor samtlige gyserfilm man har set er gjort mulige og forklaringer på de irrationelle handlinger der oftest præger genren, for hvem har ikke siddet og tænkt hvor tåbeligt de skræmte overlevende opfører sig i i gyserfilm.

Så en super underholdende film, men mere komedie end gyser.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.