The Age of Innocence (1993)

Men han hart behandlet New York senere i Gangs of New York, dog i et helt andet miljø.Billederne er flotte og autentiske, Skuespillet er i top, men den føles lidt lang.

Man må imponeres over de utrolige flotte billeder, de meget smukke kustymer og en imponerende scenografi. Både den indendørs scenografi, men måske især de udendørs optagelser fra det gamle New York og opland er virklig dygtigt lavet. Og det hele ledsages af en behagelig stemningsfuld lydside.

Lyden får et ekstra pift flere steder i filmen, når vi tager med hovedpersonerne i teateret til opera. Jeg er vild med symbolikken mellem hvad der foregår på teaterscenen, og hvad der foregår i ”kulisserne” mellem Newland, May, Ellen og de andre. På teaterscenen udvises følelser i fuld flor, mens det dimentralt modsatte er tilfældet i den virklige verden, hvor det meste forbliver usagt.
Teateret er i sagens natur et kunstigt set-up, men den virklige verden på den tid er i mange henseender endnu mere kunstigt med alle de sociale normer og regler, som skal overholdes.

Historien er et simpelt kærlighedsdrama. Det trækker desværre voldsomt ned, at jeg slet ikke bliver grebet af forholdet mellem Newland og Ellen. Det skyldes nok, at Michelle Pfeiffer mest af alt ligner en stram-tandet skolelærerinde, mens Wiona Ryder er bedårende sød som hans meget unge forlovede. Med andre ord: jeg kan ikke identificere med mig Newland og hans ønske om at forlade May til fordel for grevinden. Og det irriterer mig, at Newland kun ser May som en naiv pige uden dybde. Hun er slet ikke så dum, som overfladen kan antyde, og det viser Wiona Ryder super godt med hendes meget fine spil, som fortjent gav hende en Golden Globe (og en Oscar nominering).

Eftersom jeg ikke blev grebet af kærlighedshistorien, så ligger filmen til en gennemsnits score på 3 stjerner. Men jeg runder op, da alt det andet er fantastisk flot udført.