I ’Trainspotting 2’ vender Mark Renton tilbage til Edinburgh efter at have tilbragt de sidste 20 år i Amsterdam, som han stak af til, da han stjal 20.000 pund fra sine venner.
Hjemme venter Spud, Sick Boy og Begbie, der alle er optagede af deres egne problemer med tilværelsen. Men den fængslede Begbie har ikke glemt Rentons bedrag, og er opsat på at få sin længeventede hævn.
’T2: Trainspotting’ er efterfølgeren til den ikoniske film Trainspotting, der formåede at samle en hel generations tidsånd i én film om det værste af Edinburghs ungdom. 20 år senere vender de tidligere kammerater tilbage med Danny Boyle bag roret, og reflekterer over deres skæbner.
Det ikoniske soundtrack fra den første film har også fået en opdatering bl.a. med et tungt Prodigy-remix af Iggy Pops 'Lust for Life'. (copyright: kino.dk)
I T2: Trainspotting er det gamle hold junkies samlet igen. Well, nogle af dem er stadigvæk junkier … godt så, allesammen er, mere eller mindre, stadig på coke ;) Vi har heldigvis stadig Danny Boyle i instruktørstolen. Boyle er løbet af de seneste godt tyve år blevet en pænt stor instruktør i international skala, med et nogle gedigne hit på CV’et. Slumdog Millionaire, 137 Hours og 28 Days Later… er tre af dem. Sidste års Steve Jobs. som var Osarnomineret og alt muligt, var, efter min mening, et lavpunkt i Dannys karriere. Hold op hvor var den kedelig …
Efter tyve år i Amsterdam vender Renton hjem til Edinburgh, som stadig virker lige så mistrøstigt som det gjorde for to årtier siden. Renton snuppede jo pengene fra sine junkievenner, før han tog afsted sydpå, så de er naturligvis ikke ligefrem lykkelige over gensynet med ham. Spud er svæver stadig rundt i en konstant coketåge, han er så langt ude, at han prøver at begå selvmord. Begbie sidder endnu en gang i fængsel, naturligvis er der stoffer og vold indblandet i den sag. Simon er igang med at få en saunaklub (bordel) op at stå med støtte fra en EU-fond, samtidig med at kører noget afpresning mod sexlystne mænd med hjælp fra sin Slovenske kæreste. Og så er der Gail, Rentons alt for unge kæreste, altså der for tyve år siden, som har uddannet sig til jurist. Så alt er mere eller mindre ved det gamle, så der er lagt i oven til nogle festlige timer med Rent Boy, Spud, Sick Boy og Franco …
Skuespillet i T2: Trainspotting er ikke prangende. Ewan McGregor (Renton), Johnny Lee Miller (Simon), Ewen Bremner (Spud) og Robert Carlyle (Begbie) gør det de skal, men heller ikke så meget mere. De minder ret så meget om sig selv, som de så ud for for tyve år siden, hvilket sådan set er fint nok. Men en eller anden form for udvikling, kunne måske have gjort begivenhederne mere interessante. Den mest spændende i castet er måske Veronika (Anjela Nedyalkova), som spiller Simons slovenske kæreste. Hun har mere ben i næsen, end alle drengene tilsammen.
T2: Trainspotting er superlækkert filmet og klippet .. dog har vi set de fleste af “klippe-tricksne” før, men de fungerer stadig max. med indsatte forklarende tekster, direkte på mure, huse og andre steder. Enkelte gange er filmsnaser projiceret direkte på bl.a. taxier og andre objekter i fokus. Det virker her. I Steve Jobs blev det misbrugt, og mistede derved sin virkning som filmen skred frem. Engelskfødte og danskgifte Anthony Dod Mantle, som bor i København, har endnu en gang styret kameraet, som han har gjort det ved de fleste af Danny Boyles film. Han kan noget med et filmkamera, som kun de færreste kan. Det har han også bevist som fotograf på danske film som fx. Mifunes sidste sang, Dogville og Festen.
En god ting ved T2: Trainspotting er den toplækre score, som bare rykker for vildt. Den indeholder fede numre som fx. “Dreaming” med Blondie, “Radio Ga Ga” med Queen, “It’s Like That” med RUN-D.M.C. samt en super hårdtpumpet version af “Lust For Life” med Iggy Pop. Indrømmet, jeg er vild med den slags musik, og den gøre at en film, hvor den i øvrigt passer ind, kan anspore mig til at smide en ekstra stjerne efter filmen. Så nem kan jeg være :D. Musikken gør i hvert tilfælde sit til at tempoet i T2: Trainspotting bliver holdt højt og rimeligt inciterende, dog uden det helt vilde indhold. Form over indhold, kan være fint nok, men det holder bare ikke i længden.
T2: Trainspotting føles langt hen ad vejen som en homage til Trainspotting! Musikken, filmklipningen og stemningen er faktisk lige i skabet. Alligevel savner jeg historien fra etteren. Plottet er altså noget tyndbenet, det hæfter sig, som antydet, lige en tand for meget op på begivenhederne i 1996. Når det er sagt, kunne vi lide hvad vi så. Så som sådan ikke noget at klage på. Jeg havde bare forventet lidt mere … galskab! Filmen varer 117 minutter, hvilket måske lige er 17 minutter for længe, thi der er et sted midtvejs, hvor man lige begynder at kede sig en anelse. I øvrigt vil jeg på det kraftigste anbefale at man for set etteren, før man smutter ind og ser denne, thi den er fyldt med referencer til Trainspotting. T2: Trainspotting får fire stjerner.
blog.nilsbuch.dk
Var én af dem, der faldt for de skæve eksistenser fra Trainspotting for 20 år siden, men jeg har endnu ikke helt besluttet mig for, om jeg skal 2'eren. Det er lidt ligesom med studenterjubilæer - 10 år er meget sjovt, men 20 - man kan knap huske folks navne, og så bliver man mindet om, hvor gammel man selv er blevet.
Boyle skulle have lavet den for 10 år siden, men da var der åbenbart en kurre på tråden mellem ham og McGregor. Det fortæller de om i det nyeste Graham Norton-show, hvor hele castet plus Boyle er inviteret i studiet. Ret fornøjeligt at se.
The original Trainspotting marked me for years, the characteres, the plot everything was there for a masterpiece... after seeing the T2 trailer, I also had high expectations but I left the theater with a bitter taste.
Den originale film har fulgt mig siden min unge dage i slutningen af folkeskolen i slut 90'erne. Og karaktererne ligger mig derfor kært på trods af, de er nogle store tabere. Trainspotting er et mesterværk og et vindue til den tid i midten af 90'erne. Denne film gør næsten det samme.
Uden at spoile noget om handlingen så tager denne film fat om netop denne nostalgi for den originale film. Der er lidt meta over dette, men det fungerer virkelig godt. Seeren er ikke kun en seer - vi ER karaktererne! Både seeren og karaktererne oplever tingene undervejs på samme tid. Dét fungerer rigtig godt!
Denne film er en perfekt afslutning på karaktererne, og derved bliver afslutningen på filmen både storladen (på den gode klassiske Danny Boyle-måde) men også vemodigt.
Forventningerne har været høje til denne efterfølger, og jeg synes at Boyle er sluppet godt afsted med den. Filmen formår at referere til den originale, når det giver mening, uden at det bliver en kopi.
Soundtracket er - som i alle Boyle's film - helt igennem fantastisk og er en essentiel del af filmen og oplevelsen af den.
Da filmen følges som en part 2 og ikke en efterfølger, så vil jeg mene, at det kræves at se part - altså den originale, Trainspotting fra 1996.
Ja jeg ved heller ikke rigtig hvad jeg skal forvente -og kan som du, kun håbe på det bedste. Efter traileren bliver det en af de film jeg måske/måske ikke vil få tid til at se.
Trainspotting er en fantastisk film - at lave en fortsættelse +20 år senere lyder som noget af en opgave. Men Boyle har altid noget på hjertet, så håbet lever.
Bruger anmeldelser (6)
Skriv din egen anmeldelse