En af de helt sjældne filmperler. 13-årige mexicanske Rodrigo kæmper med at få sit unge liv til at hænge sammen med sin alenemor, og alt bliver yderligere udfordret, da moren får en ny kæreste.

Det er en simpel præmis. Men samtidig uhyre raffineret og kompleks coming of age-fortælling. Rodrigo forsvinder nemlig også gerne ind i sin egen verden – helst væk fra skolen og i en efterladt husbil på den lokale losseplads. Her kan han samle tankerne, mens verden buldrer afsted derude.

Egentlig er det en faderfigur, Rodrigo har behov for, og det får han også i nogen grad med morens nye kæreste, Fernando.

Fernando forsøger virkelig at blive venner med Rodrigo, men forholdet bliver alligevel ved med at gå skævt, den helt basale omsorg fra de voksne drukner nogle gange i lysten til at være det perfekte forbillede.

Filmens fortællestil går under huden. Identifikationen er total, når Sarasvato Herreras kamera følger Rodrigos op- og nedture i en elegant, kontraststærk fotografering med forkærlighed for ultranærbilledet.

Ansigtstrækningerne i teenagerens smukke ansigt bliver vibrerende, nærværende og oprigtige - fysiske - når forbindelsen er så direkte, så uindpakket og ren. Selvfølgelig markant og væsentligt båret oppe af en fænomenal præstation af Adrián Ross som Rodrigo.

I al sit stilfærdigt genfortalte kaos udgør ’Summer White’ et fuldbragt drama på det virkelige livs præmisser.