Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Suicide Squad

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en mørk og dyster grundstemning. Den indeholder mange scener med monstrøse figurer, uhyggelige forvandlinger og scener med voldsomme kampe. Da volden ikke er udpenslet, da fortællingen foregår i et urealistisk univers med stærke hovedfigurer, og da filmen forløses positivt, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
11.08.2016
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Suicide Squad
|
Versioner: se alle
3D, 2D, 2D Eng. Tale, Babybio 2D, Seniorbio 2D, IMAX 3D
|

I 'Suicide Squad' står sikkerhedschefen Amanda Waller med et voldsomt problem, da et ondskabsfuldt væsen truer.

Derfor har hun kun ét valg: At samle verdens mest frygtede superskurke, armere dem med militærets vildeste våben og sende dem efter fjenden.

Men planen er naturligvis forbundet med stor risiko, og Rick Flag, Harley Quinn, Deadshot, Killer Croc, Katana, Captain Boomerang, El Diablo og Enchantress er så langt fra de oplagte verdensfrelsere, som man kunne forestille sig.

Actionfilmen 'Suicide Squad' er baseret på tegneserien af same navn, der indeholder nogle af Batmans værste modstandere. Forlægget, der er udgivet af DC Comics, så første gang dagens lys i 1959, men fik en opdatering i 1987, hvor flere af holdets nuværende medlemmer blev tilføjet.

Oscar-vinderen Jared Leto er den nyeste inkarnation af Jokeren, der tidligere er blevet spillet af bl.a. Jack Nicholson og Heath Ledger, og som klovnens kvindelige modstykke ses Margot Robbie fra The Wolf of Wall Street.

'Suicide Squad', der åbnede med 135,1 mio. dollars i USA, er Will Smiths største kommercielle succes i de seneste år. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (4546 votes)
2.8
2.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... det må være tilladt for en tegneseriebaseret film at trække karakterer hårdt op, men problemet er, at det aldrig bliver til mere end de endimensionelle karikaturer." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "... desværre ender denne superhelte-fortælling som en værre omgang superkedeligt supervrøvl." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Grundhistorien er usædvanlig tynd og selv af en superhelte-film at være fuldstændig utroværdig." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... man forlader ikke biografen uden en dårlig smag i munden, fordi det eneste, det er oplagt at heppe på, er den totale ødelæggelse." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det, jeg savner [...] er noget, der kunne stimulere vores interesse under jeres andet akts konfliktoptrapning, og som ville kunne få os til at mærke hjertet banke under tredje akts endeløse tjubang og forsimplede patos." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "DC-serien fortjener ikke de hug, den har fået. Men Suicide Squad er sandt nok en klaustrofobisk og støjende film. Klicheer og gode indfald kolliderer." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hozan

RIP

Joe

En film man glemmer hurtigt igen. Rodet film. Jared Leto som Joker? Nej tak.

Hozan

Shit film...

Julia

I expected more of this movie, the trailer seemed more interesting than the movie itself. Jared Leto's version of the jokes was more of a gangster than a psychopath... Heath Ledger managed to play the part better than Leto.

Klara

Lige en film efter mit hjerte.

Fed historie, dog synes jeg der er en lille fejlfortolkning af Jokernes og Harley Quinn, men noget jeg godt kan leve med ;)

synes de skildre persongallariget rigtigt godt og på en fed og levede måde..

Helt kart en film man godt kan se et par gange eller 3

Rasmus/Musen

-Det er en helt suveræn fantastisk film.

1.HARLEY QUINN!
-Hun er intelligent
-Hun er modig
-Hun er en total badass (uden nogen form for omsorg til den anden verden, :D)
-Og vigtigst af alt:
DET ER HARLEY QUINN!

2.ACTION!
-Det kommer hele tiden! Hvem elsker noget KABAM med lidt KACHOOM, og til sidst et kæmpestort KABOOM! Instruktørerne har virkelig sat noget i alle de skuespillere, for ellers kunne vi ikke få sådan en speciel holdning til alle de karakterer (Som vi alle jo ved, er MEGET vigtigt at have).

3. ...Egentlig ikke mere fra den omgang, folkens!

Okay, okay. Måske er handlingen ikke så fantastisk (Ja, hvem synes da det?) men i det mindste SKER der noget fantastisk hele tiden. Vi er underholdt. Er det ikke det vigtigste af det hele?

Hvis i giver denne anmeldelse dårlige kommentarer, så er jeg helt okay dokey med det. Det er slet ikke det der tæller, nej. Det der tæller er, at vi ELSKER øjeblikket det hele sker i. I denne film er der ikke bare ét øjeblik, (For det ville hurtigt være overstået) men faktisk RIGTIG MANGE øjeblikke.

Så hvem er med på at feste?

-DET ER JEG!
Og du er inviteret.

Kom nu, lad os gøre det.
Jeg er så klar!
:-)

mathiasuser/960169

Filmen som helhed var en anelse tynd rent plot mæssigt, dog var der elementer i filmen der fangede min interesse..

En af dem er helt bestemt nogle af Batmans cameos.

Jeg er personligt meget stor fan af Kevin Conroys Batman fra Batman TAS og Arkham spillene.. Og lige præcis scenerne i Suicide Squad synes jeg gav et nik om at det er den vej man er på vej hen..

Især når jeg tænker på den meget nedbrudte og bitre Batman vi så i BvS der i høj grad virkede som om at han havde glemt hvad han egentlig kæmper for, hvor Alfred igennem hele filmen prøver at få ham til at appellere til det gode hjerte inde bagved, men hvor det faktisk først er Supermans død der giver ham et wakeup call..

Det indtryk får jeg blandt andet også fra den forlængede scene mellem Luthor og Batman i fængslet i Ultimate udgaven af BvS.

Scenen hvor Batman fanger Deadshot synes jeg var god af den simple grund at det føltes som Batman som jeg kender figuren.
Han prøver at få Deadshot til at følge med frivilligt og undgå en kamp, netop af den grund at han ikke vil give datteren en traumatisk oplevelse (som den unge Bruce Wayne selv fik da hans forældre blev myrdet)

Den scene har givet mig smag efter at se mere til Afflecks Batman og forhåbentlig få baggrunden for hvordan Batman sank ned i det mørke der fik ham til at mere eller mindre kaste håndklædet i ringen og give afkald på sine værdier.

Personligt savnede jeg en Harley Quinn med en mere skinger stemme ligesom Arleen Sorkins oprindelige stemmetype fra hendes debut i Batman TAS, og Jared Letos Joker virkede mere som en Gangsta end Jokeren (Indrømmet at jeg personligt elsker Mark Hamill som Jokeren da jeg synes han har en fed balance mellem komikeren og psykopaten, som jeg lidt synes i virkeligheden virker mere som et misforstået geni end en tosse)

Will Smith som Deadshot må jeg indrømme at jeg var positivt overrasket over, da jeg ikke rigtig kunne se ham i rollen da han blev castet, men han vandt noget nemmere mit accept end Eisenbergs Lex Luthor som jeg personligt synes savnede noget modent format som f.eks Clancy Brown som har en mere rolig og arrogant attitude som jeg forbinder med Lex Luthor..

Alt i alt var jeg underholdt og filmen har givet mig lidt mere tro på DC's kommende univers som jeg godt kan lide er lidt mere dystert og anderledes end Marvels humørfilm :)

Vil med stor glæde se frem til at se både Justice League, Wonder Woman og de kommende Batfleck solofilm..

Julie

Havde forventet en del mere fra den film! Ja der var da nogle sjove punkter her og der, men det var en ret flad film med en ret kedelig handling.

Nerdy_Treats

Hver gang jeg ser en ny Marvel film, tænker jeg på om det mon kommer til at være deres dårlige film. Hver gang jeg ser en ny DC film, tænker jeg på om det mon kommer til at være deres gode film... "Suicide Squad" VAR deres gode film, den endeløse linje af skuffelser er endelig blevet brudt

Det er jo ingen hemmelighed at DC har haft en del problemer med at følge trop med konkurrenten Marvel, og lige så suverænt gode som MCU (Marvel Cinematic Universe) har vist sig at være på det hvide lærred, lige så horribelt har DCEU (DC Extended Universe) vist sig at være. Og med Film som "Man of Steel" og "Batman V Superman: Dawn of Justice" på deres samvittighed var frygten også stor for at de ville ende med at maltraktere deres nyeste skud på stammen fuldstændigt.

Heldigvis er der noget om det gamle mundheld, for tredje gang viste sig at være lykkens gang for DC der for en gangs skyld har formået at producere en ordentlig film til alle os tegneserie nørder verden over, og kald mig bare en ukuelig optimist, men jeg tror faktisk godt at "Suicide Squad" kan vise sig at være filmen der kommer til at rede den synkende skude der er DCEU.

I filmens begyndelse ser vi sikkerhedschefen Amanda Waller (Viola Davis) forberede sig på hvad verden skal stille op hvis den næste Superman nu viser sig at være ond. Hendes svar er at lade metahumans kæmpe mod metahumans, og derfor påbegynder hun Task Force X aka The Suicide Squad hvortil hun rekrutterer nogle af verdens farligste superskurke. Det er denne Task Force's opgave at tage sig af farlige black ops missioner og rede verden... og bedst af alt, hvis noget går galt under disse missioner kan regeringen fralægge sig al ansvarlighed alt imens skurkene udpeges til syndebukke, de er jo når alt kommer til alt onde mennesker alligevel ikke sandt? Skulle skurkene dog mod al forventning få lyst til at flygte eller gøre oprør er de blevet implanteret med en mikroskopisk bombe i halsen, en bombe som kan detonerer hvert øjeblik det skal være... eller hvert øjeblik Amanda finder det passende. Derfor er den brogede forsamling af skurke nødsaget til at adlyde Waller's mindste vink i hvad der bedst kan beskrives som selvmords missioner.

Jeg var super imponeret over denne film, specielt fordi vi bliver præsenteret for så mange forskellige hovedkarakterer som alle formår at vise en rimelig grad af kompleksitet, der ellers oftest kun ses efter hver enkel karakter har haft deres egen stand alone film. Men med en kløgtig brug af flashbacks og fortællinger så formår man igennem denne film at skabe nogle dybe forbindelser til hver enkel af hovedpersonerne og deres bevæg grunde, på trods af at vi måske kun lige har stiftet bekendtskab med ganske få minutter forinden.

Det er også værd at nævne at jeg ligeså var super imponeret over Jered Leto's nye portrættering af Jokeren, ja jeg vil faktisk gå så langt som at sige at det uden tvivl var den bedste udgave at denne ikoniske Batman skurk jeg nogen siden hat set, og det kommer fra en der så absolut eeeeelsker Mark Hamils Joker. Selvfølgelig havde jeg mine reservationer over de mange tatoveringer og de uforklarlige grills han havde i kæften, men alt dette virkede faktisk ikke forstyrrende som jeg ellers havde frygtet, tvært i mod underbyggede det i langt højere grad det portræt Jared på smukkeste vi lavede af Mr. J. Jeg ved da også at der er rigtig mange der har beklaget sig over at Jokeren ikke var mere med i filmen, for det er faktisk ikke ret meget man ser til ham i "Suicide Squad", og selvom jeg elskede denne Joker, så er jeg nødt til at forsvarer dette valg for Jokeren er jo på ingen måde ment som værende en af hovenkaraktererne. Tvært imod er han kun med i filmen for at underbygge Harley Quinns (Margot Robbie) baghistorie og hendes bevæg grundlag, og med det for øje kan jeg faktisk slet ikke se hvor det ville passe til historien at give Jokeren mere screen time, uden at ville ende med at virke malplaceret, og virke som et desperat forsøg på at presse citronen. Istedet sidder vi nu tilbage med en gysende god Joker performance som iden grad var passende i forhold til resten af historien.

Men, men, men naturligvis vokser træerne ikke helt ind i himlen, og der er da også nogle enkelte problemområder med denne film. Det største ligger i at plottet faktisk er rimeligt tyndt, og man kan bestemt godt mærke at krudtet er lagt i at give os nogle kick-ass nye DC karakterer med gode baghistorier. Desværre betyder det at det virker som om at man ikke har lagt lige så meget arbejde i selve den historie som skal drive filmens handling fremad, og ca. en tredjedel inde i filmen ændre den fuldstændig karakter fra at være en fængende fortælling om bad guys dooing good (eller det er nok mere korrekt at sige bad guys forced to do good), til at blive en generisk historieforladt aktionfilm fuld af klicheer som man har set utallige gange før, og det er altså virkelig synd.

Uden at spoile filmen alt for meget kan jeg dog godt røbe at den heldigvis har en finnish der er lige så stærk som begyndelsen, og med en DC film der endelig er tro mod sine karakterer, tegneserier og tegnefilm (og som har et fuldstændigt bragende fantastisk soundtrack der næsten alene kan hive folk ind og se den her film), så er det altså lagt i ovnen til en god gedigen biograf oplevelse der sagtens vil kunne være med til at sikre en lysere fremtid for DC... hvis de da ellers vælger at fortsætte ned ad den vej de er gået med "Suicide Squad"

Men, men, men naturligvis vokser træerne ikke helt ind i himlen, og der er da også nogle enkelte problemområder med denne film. Det største ligger i at plottet faktisk er rimeligt tyndt, og man kan bestemt godt mærke at krudtet er lagt i at give os nogle kick-ass nye DC karakterer med gode baghistorier. Desværre betyder det at det virker som om at man ikke har lagt lige så meget arbejde i selve den historie som skal drive filmens handling fremad, og ca. en tredjedel inde i filmen ændre den fuldstændig karakter fra at være en fængende fortælling om bad guys dooing good (eller det er nok mere korrekt at sige bad guys forced to do good), til at blive en generisk historieforladt aktionfilm fuld af klicheer som man har set utallige gange før, og det er altså virkelig synd.

Uden at spoile filmen alt for meget kan jeg dog godt røbe at den heldigvis har en finnish der er lige så stærk som begyndelsen, og med en DC film der endelig er tro mod sine karakterer, tegneserier og tegnefilm (og som har et fuldstændigt bragende fantastisk soundtrack der næsten alene kan hive folk ind og se den her film), så er det altså lagt i ovnen til en god gedigen biograf oplevelse der sagtens vil kunne være med til at sikre en lysere fremtid for DC... hvis de da ellers vælger at fortsætte ned ad den vej de er gået med "Suicide Squad"

HamDerClaususer/164887

Nu egentlig ganske fin film til "hjerneløs" underholdning.
Dog føles den som om den mangler retning.
Den burde også have forklaret mere om hvorfor eksempelvis Batman ikke træder til i sådan en krise situation.
Og det er desværre tydeligt at der har været flere om at klippe den endelige film færdig.

Harley var en dejlig overraskelse leveret af Margot Robbie.
Der var ikke nok Joker til en bedømmelse, men tror Leto kunne have taget den rolle til noget særligt i stedet for hvad der bliver fremvist her.

Om en forlænget blu ray udgivelse kan rette på nogle ting vides ikke. Men man kan håbe som stor DC Comics fan.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.