Cookie- og Privatlivspolitik

Sucker Punch

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
14.04.2011
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Sucker Punch
|

I actionfilmen 'Sucker Punch' bliver vi ført ind i en ung piges livlige drøm - en fantasi der skaber muligheden for at flygte fra den barske realitet, hun lever i.

Hun er ikke bundet af tid og sted, hun er fri til at rejse, hvor end hendes fantasi fører hende hen, og hendes fantastiske eventyr udvisker linjerne mellem, hvad er rigtigt og hvad er fantasi.

Filmen følger fem piger: unge Baby Doll, ligefremme Rocket, hippe Blondie, loyale Amber og modvillige Sweet Pea.

Fast besluttet på at kæmpe for sin frihed overtaler Baby Doll de fire andre piger til at forsøge undslippe deres grufulde skæbne og ikke mindst deres fangevogtere: Blue, Madam Gorski og High Roller.

Sammen må de unge piger beslutte sig for præcis, hvor meget de er forberedte på at ofre for at overleve.

'Sucker Punch' er instrueret af Zack Snyder (300, Watchmen) og er inspireret af Lewis Carrolls 'Alice i Eventyrland'.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (239 votes)
4.3
2.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... hjerneløs underholdning uden ambition om at være andet. Og netop derfor fungerer det." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "... hjerneløs underholdning uden ambition om at være andet. Og netop derfor fungerer det. " (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "... en af de mest fortænkte, forvrøvlede og forskruede film, jeg længe har set. Og et eklatant bevis på, at udseende ikke er alt. For 'Sucker Punch' er visuelt en slående oplevelse med masser af spektakulære scenarier. Men historien er simpelthen på en gang så snørklet og tåkrummende banal, og personerne ... så endimensionale, at man nærmest korser sig." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "... [det] lykkes den at provokere og eksperimentere og være både underlig og øretæveindbydende på en helt anderledes fandenivoldsk og underholdende måde end mange mere traditionelle eksperimentalfilm." (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    "... en omgang visuelt overgjort sludder." (Kim Skotte) ()

  • Weekendavisen

    "Det er vildt og ikke så lidt monotont, men Snyder har et overskud af ideer og en selvsikkerhed i udførelsen, som kan matche den yngre Quentin Tarantino... Virkemidlerne er moderne, men kernen i eventyret er klassisk. Det er filmkunst på en anden måde – men vær ikke i tvivl om, at det er kunst." (Bo Green Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Dengang inden Snyder blev ramt af det mørke DC univers, da lavede han nogle visuelt fantastiske film. Det var vildt og syret i 300 og i Watchmen, men i Sucker Punch går han helt amok. Filmen er overlæsset med stilistisk vold og action, med farvefiltre og parallelverdener a la Inception. Historien er både såre simpel og ret kompliceret. Og frem for alt vildt underholdende.

I en sådan type film vil der ofte være en hæsblæsende fed feel-good afslutning, og netop derfor vil mange nok sidde tilbage og være lidt skuffede. Jeg var selv noget paf til sidst. Men efter at have sundet mig lidt, synes jeg egentlig det hænger vældig godt sammen med filmens indledning. Faktisk kan man i bagklogskabens klare lys sige, at voice-overen i indledningen spoiler afslutningen: "en guardian angel kan den ene dag være en ... og den næste dag en ...".

Uanset hvad så er Sucker Punch et vildt fyrværkeri og et nådestød i mellemgulvet. En både infantil og modig film af Zack Snyder, dengang han stadig kunne "det der shit!". 5 små stjerner.

Cathrine

Jeg overdriver ikke når jeg siger at dette er en af de vildeste action/fantasy film jeg længe har set. Desværre så overdrevet at den godt kan være lidt svær at se meningen med. syntes jeg. Der bliver blandt andet fokuseret utrolig meget på kampscenerne og jeg syntes de er rigtig fede, helt bestemt, og godt lavet, men de er simpelthen for langtrukne. Musikken kører på fuld knald og alting foregår i slowmotion, det kan godt blive lidt for overdrevet. Jeg følte heller ikke helt den spænding man nok ville forvente desværre. Desværre er der heller ikke meget tale i filmen, jeg gad godt få lidt mere historie af vide, både omkring hovedpersonerne men også omkring hvordan man skal skelne fantasi fra virkelighed. For for mig var det som om de levede i 3 verdener istedet for 2, og hvilken en var den rigtige? Det hele gik også ud på at Baby Doll kunne danse fantastisk. Men så man noget af det? Nej. Det syntes jeg desværre er lidt synd! At indimellem de forskellige scener kunne man godt have smidt glimt ind af når hun danser, så man kunne se hvad det var at folk var så begejstret for, for man ser kun deres ansigter og høre deres meninger om hvor fantastisk hun er.
Jeg syntes et eller andet sted at det næsten er mere end drenge film end en pige film. De vilde kampscener små piger med knap så meget tøj, og næsten ingen snak. Dog er der nogle scener hvor piger kun vil kunne følge med. Så lige på det punkt er jeg lidt splittet.
Jeg havde forventet lidt mere af slutningen vil jeg sige. Jeg vil ikke afsløre for meget men jeg blev ret skuffet. Man slutter ikke engang af med at fortælle om Baby doll, og det manglede jeg lidt. Slutningen er meget åben, og jeg foretrækker dem lukket. Fordi jeg tror ikke at der nogensinde kommer en Sucker punch 2, det har vidst aldrig været planen, så jeg sidder tilbage med en masse tanker, som jeg aldrig for svar på eller løst.
Er der 2 skuespillere som jeg fortrækker i denne film så er det Vanessa Hudgens som spiller Blondie (en af pigerne), hun er simpelthen så smuk i denne film. Men det syntes jeg altid hun har været, og så er der Abbie Cornish som spiller den mere modne og erfarne Sweet Pea. Hun er strid men klog, og man kan se at hun kun vil pigerne det bedste. Desværre går det bare ikke som hun ønsker, og hun tager det lidt for pænt. Men jeg syntes hun er meget overbevisende. Til sidst er der Baby Doll som bliver spillet af Emily Browning men det kan man virkelig ikke se. Hun har virkelig fået en makeover der siger spar to, i den film, for jeg havde aldrig gættet det var hende. Men hun er kanon god, selvom hun er den mere stille type.

Jeg vil være ærlig og sige at jeg ikke var begejstret for denne film. Jeg havde troet noget lidt andet om den desværre, men den er okay. Desværre falder den bare ikke i min smag, men hvis man elsker en masse skyderi (uden blod) og noget lidt anderledes fantasy, jamen så er det helt sikkert en film for dig.

Line FS

De to grundhistorier, hvis man kan sige det sådan, de to første lag, er jeg meget interesseret i og fanger mig virkelig. Især starten af filmen er utrolig fantastisk, og jeg begyndte allerede i mit hovede at danne en stor kærlighed for filmen, vis udseende og fortælle stil mindede mig om Baz Luhrmann's.. men det var desværre kun lige i starten.
Desværre bliver hele filmen ødelagt af disse, jeg ved ikke hvor mange, slåsscener som opstår når du danser.. De er dødsyge.
Den første del af filmen, før første danser, er helt medrivende, smukt og enormt rørende. Jeg er helt vild med det visuelle i ikke-slåskamp-scenerne.
Det er sgu ærgerligt, for det de to første historier, eller lag, er virkelig fantastiske.

Marilyn

Ja.

Frank

Dårlig film

Wayne

Ebbe Iversen eller Henning Høgh er utilfredse over at blive citeret for præcist det samme? (Berlingske og BT).

Filmen - jeg er vild med Snyders visuelle præstationer og de er også fantastiske her. Indholdet halter desværre noget, selv om man bliver revet med.

Mark

Denne film er mega god og fantastisk
Der sker meget fra start til slut og der er intet i denne film der virker langtrukken så den kan varmt anbefales :D

Tobias

Er kæmpe fan af Zack Snyder så selvfølelig skulle jeg da se Sucker Punch!
Det er en film hvor du skal være vågen, den er meget special. Historien er lidt kludret, og skuespillet gjorde lidt ondt en gang i mellem.
Kan dog ikke gøre andet end at rose action sekvenserne, de er og bliver ikke bedre! Det er noget som Snyder han gør bedst!
Føler dog at Snyder gør denne film til mere end den er, han siger i et interview at den også skal ses som en parody, men det kunne jeg slet ikke mærke, følte at den tog sig selv dybt seriøst og det virkede ikke... Kunne måske have set Quentin Tarantino levere denne film på den rette måde.
Jeg føler symbolikken med den indre kamp som pigerne slås med, det er jo noget vi alle render rundt med.

Et lidt tyndt plot, men som bliver redet af fede action sekvenser, det er dog ikke nok til at lave en god film.
Jeg nød den dog, god underholding!

Er meget i tvivl med hvor mange stjerner den skal have, men jeg hiver den op på tre pga af fede action scener og sekvenser.

Nicolaiuser/319840

hvor er det en underlig film

Movie-fanatic

Jeg er HÅBLØST uvidende om tegneserie, PC-spil og resten af Sucker Punch-universet!!!!!!

Jeg så filmen med en SP-jomfrus øjne!!!

Min medseer stod ret tidligt af! Han blev irreteret over at alt var et "tøseunivers", og fandt handlingen forvirrende, og rodet!

Jeg havde godt nok hængt mig i de samme ting: ) MEN den UHYRE opfindsomme scenografi, stilen og typerne FASTHOLDT mig .......... som naglet til min stol!

At en lukket sindsygeanstalt, bliver forvandlet til en dampende sexet natclub.....og SUPERSEJ musik BLÆSER ud af hørttalerne.....pigerne bliver mere og mere stilseje, og kamp-scenerne er SINDSYGT smukt korrograferet!!....jamen jeg kan ikke få hænderne ned!

Hele ideen med at erstatte en "danse-sekvens" med en kamp-sekvens...udløser bundsøjlen til 6 stjerner!

Pigerne spiller trussen ud af heltinderne, skurkene er vidunderlige og bordelmutter/Psykiater-baben er guddommelig!!!

Jeg sender MEGET gerne 6 stjerner i rumpen på den her gang Action/Style/Rock/Si-Fi/Cartoon-orgie!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.