Den argentinske ’Sublime’ er netop det, titlen lover, men måske i en overraskende setting: En sublim skildring af provins-kedsomhed, det at vokse op, og ikke mindst det at have musik som formativt og eksperimenterende livsrum.

Øvelokalets døre blafrer og musikken øverdøver næsten havets brusen ude i den argentinske provins. Bandet spiller energisk og lyder som tidlig Cure. Manuel spiller bas, og barndomsvennen Felipe er forsanger. De hænger ud på stranden og lægger planer for fremtiden – bl.a. ved at indrette en forladt varevogn til et fristed, hvor de kan mødes med deres pigekærester, langt væk fra forældrenes kontrol.

Kedsomheden i provinsen er fysisk håndgribelig for tilskueren, men også døsende og charmerende tilbagelænet. Og pludselig begynder der dog at ske noget. Manuel kommer med i et andet band, der spiller sej og slæbende postrock. Og han begynder at se Felipe som noget andet end en barndomsven.