Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Star Wars: Episode I - The Phantom Menace (1999)

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
| |
2 timer 16 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Star Wars: Episode I - The Phantom Menace
|

I 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace' (Den usynlige fjende) hersker der politisk tumult i galaksen, hvor handelsføderationen og den onde bagmand Darth Sidious vil overtage den fredlige planet Naboo.

Derfor sendes de to Jedi-riddere Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) til Føderationens hovedkvarter for at forhandle en fredsaftale, men de bliver angrebet og må sammen med deres nye følgesvend Jar Jar Binks flygte til planeten Tatooine.

Her møder de drengen Anakin Skywalker (Jake Lloyd), som måske er nøglen til balance mellem de gode og de onde kræfter i universet.

'The Phantom Menace' er den første Star Wars-film i seriens kronologiske orden. I 2012 fik den repremiere i 3D.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (346 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "3D-effekten er faktisk ualmindeligt overbevisende, ikke mindst højdepunktet - podracerløbet - får helt nye, svimlende dimensioner." (Henrik Queitsch)

  • Politiken

    "Ringere bliver denne første 'prequel'-episode fra 1999 da heller ikke af, at knægten Anakin Skywalker nu nedkæmper Føderationens handelsblokaderumskib i susende, sugende 3D!" (Søren Vinterberg)

  • Berlingske

    ".Det kan til tider virke som kynisk spekulation, når gamle film partout skal genopstå i 3D-udgave, fordi man kan. Men lige præcis med 'Star Wars Episode 1: Den usynlige fjende' fra 1999 giver det mening. George Lucas' (...) flamboyante rumsaga er også som skabt til flere dimensioner - også på billedplanet." (Louise Kidde Sauntved)

  • Weekendavisen

    "'Star Wars: Episode I - Den usynlige fjende' havde premiere for 13 år siden (...) Den bliver nu relanceret i syngende 3D med et podrace, som er forrygende flot. Det er fortællingen om drengen Anakin Skywalker, der som voksen bliver til Darth Vader." (Bo Green Jensen)

  • BT

    "Hvad får man hvis man føjer 3D-effekter til en kedelig film. Man får en kedelig film - i 3D. Og dét er præcis hvad 'Star Wars Episode I - Den usynlige fjende' er. (Henning Høeg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
HeleneColor

...lidt mere spænding og action til?
Måske lidt mere musik måtte der gerne være med i scenerne

Karakterne er da intresante nok, og forholdet mellem mor og søn går lige i hjertet på mig...men det er også detsvære det. Synes det er trist at jeg ikke kan sætte mig mere ind i fortællingen, eller blive fanget af den

Udseende mæssigt er filmen flot lavet. Historien hakker bare...
..Prinsesse Amidala's kjoler vil jeg dog gerne eje :)

CINEMANDRUP

Som optakt til årets uden tvivl mest ventede film: Star Wars – The Force Awakens er det nærmest oplagt at gå i Star Wars mode og indlede en kavalkade. Lad os bruge vores stjernkikkert til at gå Star Wars Episode 1 efter i sømmene.

Det er altid en faretruende færd at lave en prequel til en trilogi, som i forvejen stod perfekt for sig selv og det kan gå begge veje, hvilket det bestemt også gjorde med denne prequel trilogi. Fordi den originale trilogi stod så stærkt er det et kæmpe skridt i en ny retning at se denne nye trilogi med samme øjne. Sagt med al respekt kan denne prequel trilogi ikke hamle op med den originale, men hvis man ser den som en trilogi for sig selv står den egentligt udemærket. Første skridt på rejsen er dog en bumpet vej. Vi bliver her nærmest kastet ind i et asteroide felt og må håbe på at filmen overlever.

Jeg beundre faktisk filmen for sin evne til at gøre det politisk orienteret, da det fylder meget og er en interessant vinkel at give os. Man sidder filmen igennem og venter på de karakterer som man kender fra den originale trilogi for at få deres forhistorie. Derfor er det også automatisk de karakterer jeg føler man interesserer sig mest for og gerne vil have lever op til en fed rolle. Heri opstår så vores første problem:

Hvem er hovedrolleindehaveren i denne film?? Hvis vi ser på det for hvert enkelt rolle for sig selv er det så Anakin Skywalker (Jake Lloyd). Han kommer først ind i selve historien ca. 45 minutter inde i filmen og så skal man helst kunne relatere sig til hovedpersonen, men det gør en ti-årig dreng bare ikke. Derudover har vi at gøre med knægtens skuespils talenter eller mangel derpå, for alt hvad han gør og siger virker som en droide, der bare læser op. Taget i betragtning af at han angiveligt skulle skabe balance i kraften, vil jeg nærmest påstå at hans talenter skaber decideret ubalance fordi jeg føler han ikke er velcastet til rollen.

Er hovedrolleindehaveren Qui-Con Jinn (Liam Neeson) eller Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor). Nej for de er blot ”politiske ambassadører” af fred – som de siger - og så skifter filmen for meget imellem de forskellige figurer til at det kan være dem. Qui-Con går en forfærdelig skæbne imøde og Obi Wan bliver tøsesur meget af filmen som den unge Padawan og er slet ikke nok med til at kunne være hovedperson.

Er det så dronning Amidala. Bestemt ikke. En dronning som hele filmen igennem skifter mere tøj end en model på en catwalk og det ene kostume mere bizart/skørt end det andet og så er hun blot kedelig. Måske kansler Palpetine, hvilket er ret interessant, for hans karakter er virkelig virkelig spændende.

Det har meget at gøre med de karakterer vi kender fra den originale, som afgør hvem vi ser som hovedrolleindehaveren og taget i betragtning af plakaten for filmen skulle man som udgangspunkt tro at det var Darth Maul der var i fokus i filmen. Han gør det faktisk overlegent godt, da han er en Sith fyrste af få ord og med et meget intenst blik og der omkranser mystik omkring hans person, hvilket er en fryd.

Filmens effekter er også en blandet fornøjelse. For sin tid da den kom ud, var det vildt lækkert lavet, dog med få undtagelser. F.eks. enkelte figurer som bare ikke fungerer og som skulle have haft mere bearbejdning. Derudover de talrige panorama oversigtsbilleder som er lavet i computeren for at vise store landskaber/byer er nærmest overdrevent. Nogle steder ret så godt og andre gange er det mangelfuldt og brugt for meget. Ros skal gives til podracing scenerne, som er meget underholdende og flot lavet og gode lydeffekter. Lydeffekterne fejler intet og skal have stor ros og det bedste er uden tvivl at høre de konstante lyssværd ramme hinanden.

En ting som kræver sin helt egen overskrift over hvorfor denne film desværre trak gevaldigt ned i karakter er: JAR JAR BINKS. Alle har deres holdning om denne type og flertallet er ret så enige om at dette er en af de mest irriterende figurer der nogensinde er blevet skabt. Jeg løber ikke tør for ord til at beskrive denne CGI skabte vanskabning, der med sin blotte tilstedeværelse og ikke mindst stemme kan irriterer en på blot et brøkdel af et sekund. Jeg bruger sjældent ordet hader, men ohhhh hellige Jedi moder, hvor jeg dog HADER JAr JAr Binks. Han fylder alt alt alt for meget i filmen og han bidrager ikke udover at være kluntet, irriterende og komme med bemærkninger, som skulle forsøge at være sjove, men falder til jorden, når han blot åbner munden. Denne kanin lignende tingest var en hård byrde at tage ind i Star Wars universet og jeg ønskede dengang jeg så den at Anakin hurtigere udviklede sig til Darth Vader for at aflive Jar Jar. Derudover er der hele den klumsede tilgang disse Gunganere har til krigen. Det er som at se Gøg og Gokke slås: komisk og ikke spændende. Gunganerne og disse droider ender i sand Braveheart kamp, men det er bare ikke spændende at se på, for Jar Jar Binks vinder næsten hele slaget med sin kluntethed og disse droider er ikke holdbare eller præcise i deres skydning.

Selvom der er kritik af filmen har den helt bestemt noget som fungerer ret så godt. Liam Neeson og Ewan McGregor gør det faktisk ret så godt i deres roller og det samme kan siges om kansler Palpetine og Darth maul. Og så skal det helt sikkert nævnes at der er en ypper fed lyssværd duel til sidst i filmen, som fortsat er virkelig virkelig fed. Jeg elsker disse dueller og det er tydeligt at mærke at instruktøren har forstået vigtigheden af disse.

Som stor inkarneret fan af hele Star Wars franchisen er jeg bestemt positivt overrasket over nogle ting i filmen som jeg følte fungerede ret godt. Det kunne godt have været bedre helt sikkert, men som en prequel og første film i rækken er der også meget at skulle forsøge at leve op til. Jeg kan godt lide når filmen tager en dyster retning og ikke overlader hvad der skulle være dystert til at blive et komisk element. Hvis du elsker Star Wars kommer du ikke uden om denne og filmen er bestemt underholdende, men du skal affinde dig med en ting som vil mærke dig for livet…….. host host Jar Jar Binks.

Filmen er nok den dårligste i Star Wars universet, så herfra bliver det bedre og bedre.

Emil

det føles ikke som en star wars film, det største problem i filmen synes jeg er Jar Jar binks, han er den mest dumme karakter nogensinde

De skulle ikke ha havde dræbt Darth Maul, han var sådan en nice sith, men okay film men den har dens problmer

Simon

Fine skuespils præstationer, og en god samhæning til de senere film.
Er dog ikke fan af, at de re-namer Star Wars (1977), til Star Wars IV: A New Hope.
Den dårligste af alle Star Wars filmne, klart

Nikolaj

Jeg er stor fan af hele star wars-universet og elsker historien bag det! Selvom jeg sagtens kan følge de mange kritiske kommentarer omkring episode 1, så kan jeg ikke lade være med stadig at blive trukket med i handlingen! Jeg synes "The phantom menace" er en ganske god og underholende film, men den har absolut en række fejl.

Jar Jar Binks er og bliver en træls plet i Star Wars. Figuren er for fjollet og kluntet! Det giver dog den lille effekt til filmen, at man føler at galaksen er i en lidt lysere tid imodsætning til tiden under imperiet. Handlingen i filmen er ikke altid velfungerende. Det virker som om man har opfundet lidt for mange nye fartøjer, arter og udstyr der skulle i action, og som man kunne blære sig med. Her snakker jeg bl.a. om pod racerne og gunganerne.

En af de rigtig gode ting ved filmen er at den bruger et lidt mere politisk blik på galaksen. Jeg synes det fungerer på en sjov måde at se hvordan politik kunne udspille sig i denne galakse, med bl.a. galaktiske konferencer, handelsaftaler, blokader af planeter, valg, senatorer og korruption. Især starten på Palpatines endelige vej til magten er spændende at følge!

Episode 1 er langtfra den bedste film i star wars-serien, men den fungerer altså stadig rigtig godt!

Jacob

Meget dårligt er blevet sagt om begyndelsen på en af verdens mest berømte sagaer, og meget af det passer. I dag er Jar Jar Binks nok den mest hadet karakter, og den lange snak om handelsruter der til sidst leder til Sith-Fyrsternes dominans er mildest talt trættende. Dog er det lidt som med familien, og på en måde kan man hellere ikke sige den ikke har sin berettigelse. Duellen med Darth Maul er en de fedeste lyssværds-kampe i George Lucas's rum-odyssé.

Nikolaj

Jar Jar Binks er hadet, hvilket jeg måske godt kan forstår. Dog har han dog aldrig decideret generet mig. Faktisk den eneste ting ved den første film, som jeg har imod. Er slaget mellem Gunganerne og klonerne, ikke at det er dårligt, for det er underholdende. Det er egentlig kun fordi, at det er en kamp mellem de klodsede og klodsede. Men resten af filmen er da stadig fremragende, pisse underholdende og flot. Elsker især det politiske spil mellem senatet og hele republikken. Og så er der en af de aller fedeste lyssværd-scener til sidst i filmen.

Kaj

Der ingen grund til at se den i 3D. Der er ikke nogen grund til at se den 2D. Der er i det hele taget ikke nogen grund til at se den, der har aldrig været nogen - og uanset hvor meget de prøver, vil der aldrig komme nogen grund.

Den er bare dårlig!!!!

Star

Den er en god film. Men jar jar binks ødelægger lidt filmen af.
Det rigtig gode i den her film her lyssværd kampen, mega fedt!

Julius

Næppe. George Lucas valgte at reboote denne elskede sci-fi-serie, men var det succesfuldt? Det kan man ikke sige...

Filmen føltes hele vejen igennem som om den var lavet til det, den var: At sælge legetøj til de børn, som nyder at se på Pod-Race, en irriterende dreng, der ved et uheld stiger op i et rumskib og sprænger fjendens rumstation i luften, kampdroider, der om muligt er endnu mere uduelige end stormtropperne i de gamle film, og så videre.

Men som inkarneret fan af de gamle film vil jeg spørge nogle af de mennesker, som faktisk kunne lide 'Episode One': "Hvem er hovedpersonen i filmen?"

Det er ikke nogle jedi'erne; de er sat som de politisk korrekte, og til tider irriterende figurer, hvor den mest prominente (Qui-Gon Jinn) bliver *Spoiler Alert* dræbt. Obi-Wan laver næsten intet i filmen ud over at brokke sig og forsøge at rydde ud i dronningens gemak for at reparere hypermotoren.

Det er heller ikke Anakin. Hovedpersoner skal man kunne relatere til, men det er svært med en ti-årig dreng, hvis skuespilevner kunne begraves langt ned i Tatooines sand. Derudover møder vi ham først tre kvarter inde i filmen.

Det er i hvert fald heller ikke Queen Amidala; En irriterende dronning, som lyder som en dreng i overgangsalderen.

+ Flotte effekter for den tid, filmen kom ud. Han Solos figur blev ikke ødelagt.

- Dovent manuskript, irriterende figurer (Anakin, Obi-Wan, Amidala), Jar-Jar Binks (en tegneseriekanin, som har sin helt egen kategori), ingen kulisser, kun 'green-screen', for mange unødvendige events.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.