I science fiction-filmen 'Star Trek Into Darkness' vender besætningen på rumskibet USS Enterprise hjem fra det ydre rum, blot for at finde ud af, at verden er i stor krise.
Starfleet, organisationen bag Enterprise, er blevet angrebet af en ustoppelig, altødelæggende kraft. Derfor bliver Captain Kirk sat i spidsen for en menneskejagt, der bringer hans besætning til en krigshærget verden, hvor de skal pågribe en mand, der dybest set er et masseødelæggelsesvåben.
Enterprise-holdet kastes ud i et strategisk spil på liv og død, hvor alliancer, venskaber og kærlighed sættes på prøve.
J.J. Abrams genskabte Star Trek-myten, da han i 2009 genstartede det mangfoldige science fiction-univers til en ny generation.
'Star Trek' blev oprindeligt skabt af Gene Roddenberry i 1966 som en TV-serie, der løb over tre sæsoner. Siden er der kommet fem officielle TV-serier, 11 film, adskillige computerspil og bøger baseret på Roddenberrys univers. Og selvom 'Star Trek Into Darkness' således er den 12. film i rækken, kræver den ikke videre kendskab til de mange tidligere værker.
En af de bedre Star Trek film, hvor der sker nogle virkelig seje ting i. En klassiker der kan anbefales!
Lad mig tage det mindre gode først:
- Ikke specielt originalt at lave en slags remake af afsnittet Space Seed og filmen The Wrath of Khan.
- skuffende at der ikke gøres mere ud af The Klingons.
- vanvittige lave flyvetider mellem Jorden og Kronos (The Klingon homeworld). Dette klares på få minutter!! Selv med Warp 9 (ca. 1.000 x lysets hastighed) vil det tage et par dage at nå nærmeste solsystem. Og da Kronos menes at ligge i et andet kvadrant af Mælkevejen end Jorden, så bør det tage adskillige dage at nå Kronos.
- Khan beamer sig direkte fra Jorden til Kronos. WTF! Hvis det kunne lade sig gøre at beame personer på så store afstande, hvad skal man så med rumskibe?
Den slags technicalities bekymrer J. J. Abrams sig ikke om. Han har action og underholdning i højsædet kombineret med en lang række humoristiske referencer til gamle film og de indbyrdes forhold mellem Kirk, Bones, Spock og de andre. Og det er han fam'e god til! Filmen er toptunet underholdning og total guf for enhver Star Trek fan, som ikke går alt for meget op i kontinuiteten til de gamle film og tv-serier.
Og så har Star Trek Into Darkness en total sej skurk i form af den genmanipulerede Khan (uden sammenligning den absolut bedste Khan hidtil). Og hold da op hvor er sceneriet lækkert lavet. Det indre af Enterprise er vildt flot og ser meget mere realistisk ud end det alt for glatte tidligere look. Bare tag et kig i maskinrummet. Wauw! Samtidig har man alligevel holdt fast i små ting fra den originale 60'er serie. Eksempelvis det manuelt betjent panel i turboliftene (i Next Generations er det stemmestyret), de simple spartanske stole (i Next Generations er det flotte læderstole), og det røde gelænder der adskiller kaptajnstolen fra de bagvedliggende arbejdsstationer. Det hele er bare så flot, at det er lige før, at man ikke behøver en god historie. Man kan bare læne sig tilbage og nyde The Ride.
Meget gode skuespillerpræstationer, god plot, overraskende drejninger. Filmen er flot og gennemført lavet.
J.J. Abrams har lyttet til de mange trekkies, som synes at den første i serien lignede Star Wars for meget. Denne er afgjort mere i tempo og udformning Star Trek.
Samtidig lykkes det at holde fast i tråden fra den første film, og lave en spændende efterfølger.
Specialeffekter er i topklasse, det er afgjort Enterprise løftet til et nyt niveau.
Vi får også en mangesidet skurk, som man egentlig får en vis forståelse og sympati for - for alt han gør er egentlig for hans eget mandskabs skyld. Og mon ikke Kahn dukker op igen, når serien fortsætter?
Mange Trekkies blev vrede, da de hørte, at J.J. Abrams havde castet Benedict Cumberbatch som Khan, men man må sige, han har fået lukket munden på skeptikerne, for han formår at stjæle billedet i hver enkel scene som iskold terrorist, der med sin bedste britiske accent får det til at løbe koldt ned ad ryggen på én!
+ Flotte effekter, medrivende skuespillere, morsom dialog, venskabs-præget.
- Lidt tam historie.
Det er da en fin actionfilm, men det virker efter min mening knapt nok som en Star Trek film. Den handler næsten mere om, hvad der sker på jorden end på noget i rummet. Og hvis de er gået efter en "realistisk" film jævnfør tonen i Star Trek, så er det lykkedes.
Man keder sig ikke. Men den er ikke så spetakulær og unik, som jeg havde håbet. Var vild med den første af denne serie. Denne skuffer lidt.
Star Trek Into Darkness må siges, at være en helt igennem respektabel science fiction film!
Min kæreste og jeg var umådeligt underholdt, og det kan ikke understreges, hvor fede effekterne var! Man kunne i dén grad se, hvad de 190 millioner var blevet brugt på!
Når man taler om skuespillet i filmen, så må og SKAL Benedict Cumberbatch fremhæves, for han er i sandhed en af min favorit skuespillere, og han svigtede mig bestemt ikke med hans frygtindgydende skurkrolle, Khan.
Hvis én ting skal nævnes som negativt, så skulle det altså lige være den kære Captain Kirk, spillet af Chris Pine. Han er til tider voldsomt irriterende at se og høre på, og man håbede, til tider, nærmest på, at noget ondt skulle ske ham, da han gang på gang blev udsat for halsbrækkende situationer.
Dog alt i alt en dejligt underholdende, visuelt uimodståelig og overraskende god film!
J.J Abrams formår ikke med "Into Darkness" at leve op til sit fremragende Star Trek-reboot fra 2009.
Heldigvis er Benedict Cumberbatch fremragende som skurk, og forhåbentlig får vi ham at se i lignende roller i fremtiden. Det er alene på grund af hans præstation at filmen redder 3 stjerner hjem herfra.
Jeg råder derfor den gode Abrams til at tage sig gevaldigt sammen når han snart kaster sig Star Wars: Episode 7.
Og så han gerne skrue ned for lens flares, for det er ved at tage overhånd i "Into Darkness."
Jeg skal love for at der er gang i diverse effekter i denne filkm . for meget for mig. Der var tidspunkter hvor jeg simpelthen stod af og ikke prøvede at følge med, det var simpelthen for forvirrende. Jeg kan godt li' film der har en - ordentlig - rød tråd, ikke bare en samling stunts eller effekter. Jeg er ikke imponeret over filmen, og er ked af at netop en Star Trek film skal ende sådan her.
Det her var en god og hektisk tur i biografen. Det starter med en vulkan, derefter en terrorbombning og så resten. Pulsen lettes sjældent i dette underholdende eventyr. På den anden side blev det heller aldrig rigtigt udmattende, da filmen har en opløftende humor og interessante interaktioner mellem karaktererne, der spilles af gode karakterskuespillere. Derfor er det ikke trættende. Faktisk kommer jeg nok tilbage for at følge dem igen, hvor ingen har været før (med eksplosioner!!!). De karakterbaserede jokes og samtaler er velintegrerede i og mellem filmens actionscener og får karaktererne på skærmen til at fylde. En gang imellem bliver det til noget forvrøvlet techno-babble, hvor jeg intet forstod – men for det meste går det godt.
Mine personlige favoritter blandt besætningsmedlemmerne på U.S.S. Enterprise er Zachary Quinto (Spock), Karl Urban (Leonard ”Bones” McCoy) og Simon Pegg (Scotty). Skuespillet er i den kategori, som jeg kalder ”godt scenetyggeri” à la ”Pirates of the Caribbean”-filmene. Der bliver bestemt ikke leveret noget subtilt, men skuespillerne kan give den gas med deres særlige accenter og kropssprog uden, at det virker akavet eller forceret. Nogen vil dog formentligt finde den slags irriterende alligevel, hvilket er forståeligt.
Med det beskrevne som baggrund betragter jeg ”Star Trek Into Darkness” som en fremragende film, der satte mine forhåbninger op undervejs – indtil jeg nåede til omkring halvvejs i filmen, hvor bliver plottet trådt fladt… virkelig, virkelig fladt. Det gjorde mig vred og fik mig til at tabe mine håb, indtil den efterfølgende gode underholdning gjorde det fint igen. Lidt skuffet vil jeg dog altid være.
Det drejer sig om skurken – John Harrison – spillet af Benedict Cumberbatch, som jeg er stor fan af pga. ”Sherlock”. Harrisons interessante fortid bliver fortalt på en ret så uinspireret måde gennem en et-par-minutter-lang monolog. Jeg ved, at de kan være interessante, men her fremstår det mest som et sted, hvor en essentiel del af plottet kan dumpes frem for at blive fortalt ordentligt. Cumberbatch er der intet i vejen med. Han spiller Harrison som køligt beregnende, men der er også en vrede og nydelse over det han gør. Hans fysiske overlegenhed er også meget godt portrætteret. Han kan tydeligvis tåle nogen bank og gør på imponerende vis kort proces med en hel bande fjendtlige klingons. Men Cumberbatch føles spildt, fordi han spiller en karakter, som ikke efterlader et nært så stort indtryk, som man kunne have ønsket sig. Nero fra den sidste film i serien havde i det mindste en række flashbacks, hvilket føles som et niveau over Harrison, der er lige så kedelig – hvis ikke mere kedelig – end Nero. Det betyder især noget, fordi Harrison var det element som kunne få ”Star Trek Into Darkness” til at skille sig ud i stedet for at være en standard tilføjelse. I stedet får vi endnu en underholdende film, der er lige så interesseret i Spocks logik vs. Kirks impulsivitet, som den første var. Det er ikke dårligt – vi har bare allerede været igennem det. Nero var et af de svage led sidste gang, så jeg håbede på at få det rettet op.
Bruger anmeldelser (44)
Skriv din egen anmeldelse