Cookie- og Privatlivspolitik

Stalins død

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en overvejende let og humoristisk grundstemning. Der er dog flere dramatiske scener, hvor mennesker tages til fange og tortureres eller skydes. I én ubehagelig scene ser man en død mand, som skalperes, og fra afstand ses bl.a. at der saves i hans hjerne. I en anden scene ser man en forslået mand, som omringes af vrede mennesker og skydes, hvorefter der sættes ild til ham. Da de voldsomme scener generelt ikke udpensles, og da personerne forholder sig distanceret og humoristisk til både vold og drab, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.12.2017
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
The Death of Stalin
|
Billetter

Den politiske satire 'Stalins død' foregår i efterspillet til den sovjetiske diktator Josef Stalins bortgang i 1953.

Situationen udvikler sig hurtigt til en magtkamp mellem den afdødes nærmeste allierede i kommunistpartiets top.

Navnlig politikeren Nikita Khrushchev og lederen for sikkerhedspartiet, Lavrentiy Beria, krydser klinger, mens den naturlige efterfølger, Georgy Malenkov, hurtigt kommer til at fremstå som en handlingslammet kransekagefigur.

'Stalins død' giver et satirisk indblik i det vanvittige spil, der foregik i Sovjetunionen, og hvor personlige agendaer og udspekulerede bagholdsangreb overskygger politisk fremdrift. Filmen er ærkebritisk i sin humor, hvilket giver et nærmest Monty Pythonsk udtryk.

Komedie-dramaet er baseret på den grafiske roman 'La mort de Staline', og instruktøren står bag flere politiske satirer fx filmen In the Loop og tv-serierne 'The Thick of It' og 'Veep'. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (69 votes)
4.6
5

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Stalins død' er dybt underholdende, tragisk og tankevækkende, med sylespidse replikker, der leveres med smittende overskud af de bedste af de bedste ..." (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Iannucci formår at afvæbne magten ved at fremstille det fundamentalt fjollede i at lade en mand af kød og blod som alle andre få en så ophøjet position." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Simon Russell Beale som Berija, Jeffrey Tambor som Malenkov, Jason Isaacs som marskal Sjukov og Michael Palin som Molotov fungerer fornemt ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Stalins død' er en forfærdende film, som næsten naturstridigt magter at være morsom." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nicolai Giødesen

Den er meget inspireret af Monty Pythons komik - men den henvender sig også til et ældre publikum. Jeg tror ikke, man får særlig meget ud af den, hvis man ikke kender til tiden

Christian

Det kræver selvfølgelig at man "er så gammel" og kender lidt til verdenshistorien. Steve Buscemi spiller suverænt som Nikita Khrusjtjov.

Jonas

På den ene side virker det meget mærkeligt at lave en komedie om Stalins død i stedet for at fortælle historien som et historisk drama. På den anden side fungerer det dog helt perfekt. Historien handler om, hvordan Stalins inderkreds febrilsk udnytter den sovjetiske diktators død til at vinde kontrollen over Sovjetunionen og reformere den i deres billede. Filmen får tegnet alle hovedpersonernes personligheder meget skarpt op, og da de alligevel bruger meget af filmen på at smede rænker mod hinanden, fornærme hinanden og stikke hinanden i ryggen, er der noget ved denne her historie, der bare gør det så oplagt, at den bliver fortalt som komedie. Filmens styrke ligger dog helt klart i dens figurer og udforskning af, hvad stræben efter magt gør med mennesker.

Filmen er generelt velspillet. Steve Buscemi spiller overraskende godt som Nikita Krustjov, der på trods af, at filmen egentlig følger et ensemble af figurer, vel nok er filmens egentlige hovedperson. Man ser, hvordan han bliver halet indenom, inden han får mulighed for selv at komme til magten, og bliver nødt til at deltage endnu mere i det politiske spil og tage mere ufine metoder i brug a là Stalin, selvom han egentlig ønsker at gøre op med Stalins politik. Filmens helt store stjerne er dog Simon Russell Beale som sikkerhedschefen Lavrenti Berija. Han er den fødte skurk; han er modbydelig, snedig, magtliderlig, benytter sig af sine privilegier og håner sine modstandere direkte op i ansigtet, fordi han ved, at de ikke kan gøre noget ved det alligevel. Dette er måske en af de bedste skuespilpræstationer, jeg har set i år. Andre biroller er også velspillede. Jeffrey Tambor er god som Stalins stedfortræder, Malenkov, der desperat prøver at opnå respekt fra de andre partispidser. Michael Palin er spøjs som den underkuede udenrigsminister Molotov, og Jason Isaacs giver den gas som den krigshungrende feltmarskal Georgij Zjukov. Der er dog ingen tvivl om, at især Buscemi og Beale leverer præstationer, der alene er værd at se filmen for at opleve. Uanset om man kender den rigtige historie eller ej, bliver figurerne præsenteret så godt, at det er nemt at følge med i handlingen.

Filmen tager et meget satirisk blik på Sovjetunionen, den magt, Stalin havde, og partispidserne og befolkningens holdning til ham. Det fremgår, at folk egentlig ikke syntes godt om Stalin, men er nødt til at respektere ham, følge hans ordrer og sørge over hans død - af frygt for, hvad der ville ske, hvis ikke de gjorde det. Dette er der mange gode scener med i starten af filmen. Som filmen skrider frem, fokuserer den dog mere på partispidsernes rænkesmederi og Krustjovs kamp mod Berija om at opnå magt. Det er især her, at filmen bliver interessant, da den tager op på en ufattelig seriøs måde, hvordan magtkamp kan ændre folk, der ellers havde noble intentioner.

Mit største problem med filmen er dog, at det kræver ufattelig meget at følge med i figurernes rænkesmederier. Der tales tit om, hvem der er med på hvilkes planer og reformer, og hvem der er i alliance med hvem. Det bliver gjort meget tydeligt i filmen, og man kan lige akkurat følge med. Derfor har jeg ikke valgt at lade det trække ned, men for nogen er det måske en smule forvirrende. Stalins Død er dog en interessant, spøjs og velspillet film, som jeg er glad for at have set og måske også kommer til at se igen.

Nils

Oven på et af de værste filmår i mands minde, greb jeg, her i 12. time, efter et halmstrå i form af The Death of Stalin … gode skuespillere og et emne som meget vel kunne blive dødsjovt, hvis det blev håndteret på den rigtige måde. Well, for to uger siden sprang jeg med sekunders varsel på The Greatest Showman, hvilket skulle vise sig at være et godt spring. Jeg burde kunne have sagt mig selv, at så heldig er man kun sjældent to gange i træk.

Vi befinder os i Moskva i 1953, kort tid før diktatoren Joseph Stalin afgår ved døden. I den koncertsal hvor filmen begynder er man besatte af tanken om at stille Stalin tilfreds. Lykkes det ikke, risikerer man at ryge i arbejdslejr i Sibirien eller, hvis man er heldig, bliver man henrettet på stedet! Her i starten af filmen er stemingen hektisk, nervøs og sjov … på den dødelige måde. Men føler at man skal til at være vidne til en omgang sort humor af den værste (på den fede måde) skuffe. Men bliver man så også det?

Vurdering
I The Death of Stalin ser vi en mængde normalt glimrende engelske og amerikanske skuespillere, som normalt behersker kulsort humor-genren på bedste vis. Desværre kører både Steve Buscemi, Michael Palin og Jeffrey Tambor i humoristisk tomgang i denne film. Efter en fin start, kommer filmen aldrig rigtigt ud over stepperne. Efter Stalins død, 15 minutter inde i filmen, flader handlingen ud, og der sker ikke rigtigt noget mere, hvilket betyder at de resterende næsten 100 minutter føles meget lange …

Instruktøren, skotske Armando Iannucci, har In the Loop fra 2009 på CV’et. Her havde vi også at gøre med en kulsort komedie, som rent faktisk fungerede. Efter In the Loop har Iannucci primært gjort det i TV-serier, som jeg som udgangspunkt ikke gider at spilde min tid på. Men Iannucci kan, eller kunne, godt skrue en fornuftig film sammen, men ikke denne gang. Faktisk undrer det mig lidt, at man ikke har brugt det faktum at handlingen tager sit udgangpunkt i virkelige begivenheder til mere. Det, sammen med at persongalleriet i filmen, som, så vidt jeg “husker”, også ligner virkelighedens, kunne, mener jeg, have være brugt til meget mere.

Normalt skal det fine skuespil bære denne type film, så der er ikke ofret de vilde summer på locations, fantastisk kameraarbejde, flot lyd og genial klipning. Men der er tilsyneladende ikke ofret penge eller energi på ret meget i den her film, måske de troede at de kunne køre på deres engelske charme, det kunne de ikke, så hele korthuset falder sammen, hvis I spørger mig!

Konklusion – The Death of Stalin
The Death of Stalin holder slet ikke hvad den lover. Bevares der er da masser af kulsort humor i den. Men filmen er gumpetung og en halv times tid for lang, og de ellers normalt glimrende skuespillere er slet ikke i stand til at holde gejsten oppe hos deres publikum. Man sidder måske en to-tre gange og smågriner lidt i skægget, og der er så det. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i filmens anden halvdel var faretruende tæt på at tage mig en blunder! The Death of Stalin får tre stjerner … og så er filmen absolut ikke blevet forfordelt (i ordets korrekte betydning).

blog.nilsbuch.dk

Anja

Enkelte sjove replikker. Velspillet men generelt kedelig film, tempoet er for langsomt til min smag.
Ikke en film jeg kommer til at se igen.

aksel

Finurlig, samtidig med at den ikke underspillede Stalins vanvidsdiktatur. Gå ind og se den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.