Cookie- og Privatlivspolitik

Spy

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en action- og spændingspræget grundstemning, som i mange tilfælde ledsages af humor og komik. Der er dog adskillige voldsomme kampscener, hvor man ser mennesker blive sparket, slået, skudt og dræbt. I én scene falder en mand ned fra en afsats og spiddes først med en lang genstand og dernæst med en kniv. I en anden scene drikker en mand en giftig drink, han falder om og man ser hans strube ætses indefra. I en tredje, meget langvarig scene har to kvinder et voldsomt slagsmål i et køkken, og man ser den ene kvinde få en kniv stukket langsomt gennem hånden, hvorefter hun selv trækker den ligeså langsomt ud igen. Da filmen indeholder mange humoristiske og positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.06.2015
| |
2 timer (ekskl. reklamer og trailers)
|
Spy
|
Versioner: se alle
2D, Seniorbio, Særvisning, Babybio
|

Komedien 'Spy' handler om den kiksede Susan Cooper, der arbejder som skrivebordsagent for CIA og ikke ejer skyggen af selvtillid.

Da hendes partner, den charmerende topspion Bradley Fine, myrdes af en iskold våbenhandler, står efterretningstjenesten overfor sin hidtil sværeste sag. En atombombe er blevet stjålet og identiteten på samtlige agenter er tilmed afsløret.

CIA har nu intet andet valg end at sende skrivebordsmusen afsted på en tophemmelig mission for at hævne sin partner og bringe våbenhandleren ned med nakken.

'Spy' er instrueret af Paul Feig (Brudepiger og The Heat) og markerer det tredje samarbejde med den Oscar-nominerede Melissa McCarthy. Feig fortsætter med at placere kvinder i ellers mandsdominerede universer og blander denne gang komedie- og spiongenren, hvilket tidligere er set i film som Johnny English, Get Smart og Top Secret.

Rose Byrne, Jude Law og Jason Statham ses i store biroller. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (410 votes)
4.6
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] Melissa McCarthy får rig mulighed for at vise sit talent for fysisk komik. De mange velturnerede jokes - der ikke mindst går på hele spionfilmgenren - får en skarp kant af den sårbarhed, der gemmer sig lige under huden på Susan Cooper [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "McCarthy er skøn som den totalt kiksede agent, Jude Law er både hot og morsom, mens Jason Statham nærmest overtrumfer alle i rollen som idiotisk lystløgner-macho-agent [...]." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] det er ikke dybt eller vigtigt det her. Til gengæld er det formidabelt underholdende. Det tæller vel også lidt. Så bare kom med en toer." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Selv når 'Spy' ikke rigtig er sjov, er timingen i komikken så suveræn, at man ikke kan lade være med klukke indvendigt." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[Melissa McCarthy] er uhyre morsom og mestrer både den verbale og fysiske komik til perfektion. Det er vanskeligt at forestille sig en anden i den rolle." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "'Spy' er en sjov 007-parodi, men sjovest fordi den samtidig er en såret bredside affyret mod den skønhedsfascisme, som gennemsyrer også filmkulturen." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
sabrina

Jeg var inde og se #Spy med #kinotur, og glædede mig til et lille barn. Jeg har altid været ret glad for Melissa McCarthy - jeg var slet ikke i tvivl om at jeg ville blive underholdt. Jude Law kan jeg også godt lide, men Jason Statham er ikke min favorit, eller i hvert fald ikke de film jeg har set ham i, men han overraskede mig i denne.

Det er virkelig længe siden jeg har grint så meget til en film. Jeg indrømmer gerne at både filmen og humoren til tider kan være ret plat, men det gjorde mig ikke det mindste. Jeg forventede en komedie der kunne få mig til at grine, og det kunne den.

Melissa McCarthy gør et suverænt job som spion, Jason Statham var hylende morsom! Jeg havde slet ikke forventet at se ham i sådan en rolle. De to skuespillere var klart mine favoritter. Jude Law skuffede ikke, men han var ikke så genial som de andre. Miranda Hart og Rose Byrne gør også et rigtig godt job. Jeg blev en tand overrasket over at se 50 cent, men det var simpelthen prikken over i'et. Virkelig genialt.

Der er masser af brag og der bliver virkelig gjort grin med spion film, men på den bedst tænkelige måde. Den har alt hvad action film og spion film kræver - aktion, gadgets, dyre ting, brag og så med en god portion humor!

Det er helt klart en film jeg anbefaler, hvis man har brug for noget let, sjovt og fyldt med brag. Der er fart over feltet fra start til slut!

Jeg giver den 5 stjerner!

Maria

Spy er egentlig en fin gennemført film.

Sjove scener, god action og god kemi mellem karaktererne.

Desværre falder den ofte igennem på humoren, hvilket jo egentlig er det der skal fungere bedst i en komediefilm. For ofte føltes det at instruktøren her virkelig gerne ville have at man skulle grine, men det blev ikke sjovt.

De meget lange diskussioner mellem Melissa McCarthy og Jason Statham blev også lidt anstrengende i længden og i det hele taget syntes jeg der var al for mange tilsvininger igennem filmen.

Jeg havde også et par scener hvor det blev lige lovligt klamt i forhold til slåskampe og jeg er ellers ikke sart, da jeg glædeligt ser Game of Thrones. ;)

Men den var sjov og jeg var især glad for interaktionen mellem Melissa McCarthys karakter og "Aldo" - det var sjovt. Men jeg foretrækker altså hellere at se Johnny English for at se en sjov spionfilm. ;)

Så 3 stjerner kan det kun blive til herfra.

maya

spy er en total humoristisk fyldt film. fyldt med action og komedie
den er så meget værd og se.
Melissa McCarthy spiller rollen så godt hun er en super sjov spion
filmen kan helt klart anbefales
#kinotur

Marie

Det er godt nok læge siden at jeg har grint så meget til en film! Filmen fik mig til at grine fra strat til slut for den er hylende morsom. Action delen er fed og skuespillet er godt udført af Melissa, Jason, Jude osv . Hvis du vil se en film, hvor du er underholdt, og gerne vil have lidt af det hele, så vil jeg klart anbefale spy. #Kinotur

Belinda

Nå her kommer der så lige en lille anmeldelse af filmen #Spy efter en fed #Kinotur.

Jeg forventede at komme ind og se en plat falden-på-halen komedie, men blev positivt overrasket. Ja den var stadig plat til tider men utrolig godt gennemført. God historie, føles som noget man har set før og så alligevel ikke.
Melissa McCarthy er helt klart den rigtige til rollen og hun gør det så godt og "yndefuldt"
Jason Statham var fed, og det var rart at se ham i en rolle hvor han ikke var hovedpersonen der tævede løs på alle og redder dagen på den måde, men mere ja øhmm "tosset" tror jeg er det rigtige ord.

Helt klart en film jeg vil anbefale alle der kan lide spion film og komedier 5½ stjerner ud af 6

Nanna

Spy er en af de sjoveste film jeg har set længe. Og det var mega hyggeligt at se den i biografen da det var som at se en gamle komedie for hver gang der sket noget sjovt grinede hele salen. det sjoveste filmen syntes jeg var Agent Rick Ford (Jason Statham). Han er fuldstændig genial i sin rolle som overdreven agent

Jeg giver Spy 5 ud af 6 stjerner. Men min #kinotur for 6 ud af 6 stjerner

Majbrittuser/547021

Tak til Kino.dk for en hyggelig #kinotur.
Filmen er super underholdende - både sjov og action-packed. Udover hovedrollen er der mange sjove karakterer i filmen. Giv filmen en chance, hvis du kunne lide ”Bridesmaids”.
Jeg giver filmen 5 ud af 6 stjerner.

elisabeth

Skøn og overraskende sjov kinotur. Var flad af grin fra start til slut. Elsker især Jason Statham i en sjældent set sjov og meget selvironisk rolle.
6 ud af 6 stjerner herfra. Var underholdt hele vejen igennem

Naja

Endnu en god #kinotur denne gang på filmen #spy
Jeg synes de 3 hovedpersoner var rigtig sjove. Det var en anderledes sjov film, og spændende at se de 2 herrer i nogle uvante roller.
Det sjoveste ved filmen var Aldo, han var bare den sjoveste fordi han var så påtrængende, ekstrem påtrængende. Fedt at se hvordan Susan ændrede sig fra sød og kærlig til en ordentlig slå-på-tråden tante.
På humor fronten vil jeg give den 6 stjerner, men i alt får den 5 stjerner pga det er jo ik en ny opfindelse.

micheleuser/450284

- Den var sjov, plat og lige, hvad man har brug for, når et lille afbræk fra tilværelsen er tiltrængt!

Så tag ind med vennerne og se den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.