Filmen 'Snowden' begynder, da Edward Snowden må droppe ud af hæren pga. en skade.
Nedslået finder den unge mand heldigvis ud af, at han har et talent for kodning og hacking, så han søger job som sikkerhedskonsulent hos CIA.
Ufin brug af information ligger dybt i den verden, Snowden befinder sig i, og på et tidspunkt får han nok: Velvidende at det vil koste ham karrieren, familien og måske endda livet vælger han at stjæle fortrolige informationer om overvågning af privatpersoner, politikere og firmaer i hele verden.
'Snowden' er baseret på virkelige hændelser om den verdenskendte whistleblower, og spændingsdramaet forsøger at afdække, hvad der ledte til beslutningen om at give afslørende NSA-dokumenter til medierne The Guardian og The Washington Post.
Whistlebloweren har delt vandene blandt politikere og verdens befolkning, men han har opnået asyl i Rusland. Amerikanerens handlinger er også blevet skildret i dokumentaren Citizenfour.
Oliver Stone har tidligere beskæftiget sig med samfundsrelevante emner i sine film, hvor bl.a. Platoon, Wall Street og JFK står ud som hovedværker. Snowden spilles af Joseph Gordon-Levitt, der til rollen har tilegnet sig en perfekt imiterende stemmeføring via gennemsyn af timevis af materiale med den virkelige person. (copyright: kino.dk)
Filmen er helt klart værd at se! Man er supergodt underholdt fra start til slut, og filmen giver et godt (og meget skræmmende) indblik I NSA's arbejdsmetoder, og masseovervågningen af internettet generelt. Efter du har set filmen, vil du muligvis få lyst til at tage sølvpapirshatten på, koble dig på en anonym VPN-forbindelse og sætte et klistermærke over webkameraet! ;)
Go' fornøjelse!
David Schøt
Oliver Stone skal afgjort have points for at have lavet en afballanceret film.
Han fremstiller ikke Snowden som den store amerikanske helt, som har gjort det hele af patriotiske grunde. Ifølge Stone er Snowden en helt almindelig amerikaner, med særlige evner - som viste sig ved et tilfælde.
Faktisk er Snowden så dygtig, at det er ham som er arkitekten bag mange af de overvågningsprogrammer som han selv ender med at tage afstand fra.
Langsomt begynder Snowden at få en samvittighed - Stone giver ikke ham selv æren for den. Indflydelsen kommer fra hans kæreste,
Shailene Woodley - som er langt mere venstreorienteret og samfundskritisk, end Snowden. Faktisk opstår det endelige brud på tilliden mellem CIA og Snowden først, da han opdager at han og kæresten overvåges.
Derfor er det også vanskeligt at udråbe Edward Snowden til en egentlig helt. Der findes, uden tvivl, stadig overvågningsprogrammer designet af ham - som fungerer og arbejder på dagligt basis, og han har et reelt medansvar for at det eksisterer.
Atombomben blev ikke konstrueret af mennesker, som ønskede at begå massemord - den blev lavet af mennesker, som var dedikeret til at løse en opgave og som deltog i en kapløb om at være de første.
Det samme kan man sige om overvågningssystemerne - viden er magt, det er en evig sandhed. Viden kan både bruges positivt, til at forhindre noget slemt i at ske - men det kan også bruges som pressionsmiddel til at gennemtvinge politiske og økonomiske fordele.
Stone får også berørt problematikken omkring de amerikanske droneangreb - og her ser man tydeligt hans kritiske tilgang, da en dronepilot fortæller om sit job med at dræbe - som bare en ny dag på kontoret.
Snowden er ikke en helt - han er heller ikke et offer, og han er bestemt heller ikke en forrædder. Systemet gav ham bare ikke andre muligheder.
Jeg har svært ved at vurdere om overvågning er godt eller skidt.
Det er betryggende at vide at der fanges terrorister hver dag, inden de når at udløse en bombe - men spørgsmålet er om det hele ikke bare er en ond cirkel som fortsætter i det uendelige. Øje for øje, har aldrig være den rigtige måde at løse noget på.
Joseph Gordon-Levitt er perfekt, som den udtryksløse nørd - som er blændende til sit arbejde, men ender med ikke at turde stole på sit eget land.
Alt i alt, en troværdig, interessant og sober biografi - uden for stor overvægt af politisering, som Stone sagens kunne have endt med at lave.
8/10
Jeg var godt underholdt og skuespillet var godt. Men i forhold til hvor fascinerende, fantastisk og ikke mindst vigtig historien om Snowden er, så synes jeg ikke at Oliver Stone får nok ud af at omsætte historien til spillefilm.
En utrolig god og vedkommende film, som trods sin længde aldrig var kedelig eller for lang. Godt bygget op, og skræmmende i sin virkelighed. Snowden er en af vor generations største helte, og det er vel kun korrupte regeringer og lyssky instituioner der hævder andet. Godt at der med denne film kommer mere fokus på ham, og på internettets mørke side, som i dette tilfælde udføres af Amerikas og andre landes regering og efterretningstjenester (læs: privatlivsspioner), som spionerer mere på deres egne borgere end på terrorister! En regering skal beskytte og tjene folket, og være sandfærdig!
En god fortælling om virkelige begivenheder derfor vil jeg se filmen.Men jeg gik ud af biografen med en meget trist konklusion.
Hvofor bruges der så mange penge at overvåger og aflytte os i stedet at bruge de penge at bekæmpe fattigdom i verden og begrænse konflikter og flytningrestrom.
Jeg var virkelig positiv overrasket over denne film! Castingen var suveræn og den fortalte historien på en virkelig spændende og realistisk måde, jeg kunne virkelig føle hans brud.
Selv hvis den ikke havde været baseret på en virkelig historie, så ville denne film virkelig være spændende og god!
Det er længe siden jeg har givet en film 5 stjerner, ved ikke hvorfor denne her gik så dybt.
Måske fordi det var en rigtig god film,gode skuespillere,incl Nicolas Cage i en meget betydningsfuld birolle.
Og fordi selve historien er sand, og handler om en af de modigste store helte i vor tid.
Han sætter jo alt i sit liv,og sit liv på spil for at "redde" eller i det mindste advare menneskeheden.
Selvom man jo egentlig godt ved det, er det alligevel skræmmende. Man kan så undre sig over, hvis man har alle de muligheder for at infiltrere hvemsom helst hvorsomhelst, hvorfor der så ikke bliver gjort noget mere målrettet, mod dem som er en trussel.
Nå men nu bliver jeg ikke mere drillet med min tape over webcamera,jeg har haft i årevis.
Jeg er – som de fleste andre – den lykkelige ejer af en computer, en iPad, en iPhone, et smart TV og en forholdsvis hurtig internetforbindelse. Nettet er en fast del af ens hverdag, både på arbejde og i fritiden og vi har alle sammen vænnet os til at være online næsten hele tiden. Jeg bryder mig slet ikke om tanken, men alt hvad vi foretager os, alt hvad vi kan lide og ikke lide, alt hvad vi interesserer os for, køber eller sælger, kigger på, lytter til, lader os underholde af, tror på, stemmer på, ønsker os, ja nærmest drømmer om, efterlader et digitalt spor af brødkrummer tilbage til os på nettet. Jeg ved det egentlig godt, jeg har hørt om det før, men jeg bryder mig slet ikke om denne del af den moderne virkelighed. Jamen, hvad har du da at skjule? Ikke mere end så mange andre, tror jeg. Jeg har ikke krypteret mail. Jeg skifter ikke password nær så ofte som jeg burde. Jeg har ikke sat et klistermærke over webcam’et på min Mac og jeg har aldrig følt trang til at lave mig en spids hat af sølvpapir. Jeg ser ikke mig selv som paranoid, men efter at have set ’Snowden’ og tænkt over det Edward Snowden afslører, så er jeg i hvert fald kommet et skridt nærmere.
Oliver Stone har længe været beskyldt for netop at være paranoid. For 10-20 år siden kunne man nøjes med at ryste lidt på hovedet og sige at han var en lidt for fantasifuld folkeforfører med alle hans konspirationsteorier, men tiden har desværre været på hans side i dette spørgsmål. Så det kom ikke som nogen overraskelse for mig, at netop Oliver Stone skulle lave en bio-pic om whistle-blower’en Edward Snowden. Med film som ’Platoon’, ’Wall Street’, ’JFK’, ’Nixon’ og ’World Trade Center’ på sit CV, virkede det oplagt at Amerikas samfundsrevser nr. 1, ville tage den sag op. Egentlig kan det undre mig, at han ikke har gjort det noget før, for balladen omkring Ed Snowden er jo ikke ny.
Med ’Snowden’ kommer Stone faktisk ind på en fin anden plads, for dokumentaristen Laura Poitras dokumentarfilm ’Citizenfour’ fra 2014, har allerede været der og endda gjort det bedre. Den er efter min ydmyge mening, en af de vigtigste dokumentarfilm indenfor de sidste 10 år, og den blev ikke overraskende belønnet med både Oscar, Emmy og Bafta priser, for bare at nævne de største. ’Citizenfour’ er den ægte vare. Afslørende som få. Aktuel som bare… Spændende som den bedste krimi og kunne næsten ikke være mere vedkommende. Men hvor mange gider se på ”talking heads” i en eller anden dokumentarfilm på DRK eller på en eller anden natfilmfestival? Selvom vi er mange, så er det nok ikke den brede befolknings livret, når det handler om film. Derfor er det virkelig godt at en stor og dygtig instruktør som Oliver Stone tager historien op igen og laver en ”dramatiseret” spillefilm ud af den.
Hvordan slipper han så af sted med det? Godt! Rigtigt godt, vil jeg mene. Uden at spekulere en hel masse videre, holder Stone sig faktisk ret strengt til historien. Han undgår faldgruben fra tidligere film, hvor Stone gør sig skyldig i mindst lige så megen manipulation, som han beskylder myndighederne for. Jeg tænker her specielt på ’JFK’. Grunden til at han her har lettere ved at holde sig til fakta, er nok at historien allerede er lagt frem for offentligheden. Han behøver ikke at mane spøgelser frem for at få os til at se konspirationens teorien. Det er ikke nogen teori. Den er lige for næsen af os, hver eneste dag. Der er med andre ord ikke brug for at smøre så tykt på som tidligere. Emnet er stadig super aktuelt, det berører i virkeligheden os alle sammen og historien er samtidig utrolig spændende i sig selv. Der er ikke brug for biljagter, skuddueller eller slåskamp og Stone afholder sig klogelig fra at spiffe historien unødigt op, med den slags tomme kalorier til det popcorns-gnaskende biografpublikum. Nok bliver de tekniske begreber skåret ud i stift karton, men det synes jeg personligt både var nødvendigt og godt gjort. Selvom historien indeholder skurke, forfalder Stone heller ikke til at udråbe en eller anden til ’Bad Guy’. Der sidder nemlig ikke en ond superskurk, der som en edderkop trækker i internettets tråde. Nej, det ville være så rart. Men virkeligheden er langt mere kompliceret. På trods af det måske lidt tørre eller tekniske emne, så er filmen meget underholdende og medrivende skruet sammen. Det er bestemt ikke et ’Natural Born Killers’ billede-syretrip, men ”vores egen” Anthony Dod Mantle har skudt nogle flotte billeder af hverdags situationer, såsom samtaler på et kontor eller på et hotelværelse. Stone bruger optagelsen af ’Citizenfour’ som udgangspunkt og vi får igennem interviewet med Snowden på hotelværelset i Hong Kong, lov at se det hele i en række flashbacks. Filmens omfattende cast er også værd at nævne. Joseph Gorden-Levitt er underspillet og god, med en realistisk alvor og stoisk ro. Han har tydeligvis arbejdet meget med stemmen og diktionen, for han lyder faktisk som den rigtige Snowden. Men filmen som et hele er befolket af gode skuespillere i både små og store roller. Shailene Woodley, Zakhary Quinto, Tom Wilkinson og selveste Nicolas Cage!!! Bedst af alle er dog den britiske Rhys Ifans i rollen som Corbin O’Brian, en af de øverste cheffer hos NSA. At tænke sig at det er den samme mand der fjollede rundt som The Lizzard i ’The Amazing Spiderman’ og tidligere som Hugh Grant’s frygtelige roommate i ’Notting Hill’, er næsten ikke til at fatte. Flere seriøse roller til den herre, tak!
’Snowden’ rejser selvfølgelig en masse spørgsmål. Er Edward Snowden en landsforræder eller en folkehelt? Er verdens regeringer gået for langt i deres ønske om at beskytte os imod flere terrorangreb? Er overvågningen af vores privatliv bare et nødvendigt onde vi er nød til at lære at leve med? Ja, hvad er egentlig vigtigst: National sikkerhed eller personlig frihed? Det kan godt være at man ikke er helt enig med Oliver Stone i at Ed Snowden ligefrem er en helt, men for bare at fatte hvad det hele handler om, er filmen bestemt værd at se. ’Snowden’ giver på en fin måde bolden op til mere debat om emnet, men ’Citizenfour’ gjorde det først og stadig bedst. Snyd (heller) ikke dig selv for den. For det er store og vigtige spørgsmål, som jeg i hver fald har fået lejlighed til at tænke over endnu en gang. Det vil jeg sikkert fortsætte med de næste par dage, imens jeg konstruerer en spids sølvpapirs hat. Lige nu vil jeg nøjes med at uploade denne anmeldelse, så alle i hele verden kan læse den til evig tid – inklusiv NSA, FBI, CIA og PET. Det er fand’me uhyggeligt, du!
Bruger anmeldelser (14)
Skriv din egen anmeldelse