Snemanden

Efter at have set de mange negative anmeldelser, var mine forventninger til filmen ikke specielt store. Jeg har læst alle Nesbøs bøger og elsker hans evne til at formidle plot og spænding. Jeg blev derfor positivt overrasket over, hvor godt filmen er skruet sammen, og var godt underholdt fra start til slut.

Det første min kæreste sagde, da lyset blev tændt i biografen var "Er her ikke utrolig varmt?" Og han havde ret. Aldrig har en thriller med et ellers fantastisk snelandskab hele vejen igennem og koldblodige mord efterladt en så lunken følelse i mig. Det er en film, der ikke har behov for at retfærdiggøre sig selv gennem en historie, der er ordentligt skruet sammen - og lige meget hvor meget man prøver at sandsynliggøre de urealistiske karakterer og historier, og sammenbinde alle de løse tråde, så forbliver snoren simpelthen for kort.

Filmen var dybt utroværdig fra start af; karaktererne kom en efter en på banen med deres britiske, amerikanske og irske accenter i den norske setting, hvor de tydeligvis ikke hører til - de kan ikke engang beslutte sig for, om navnene skal udtale på engelsk eller ej.

Men en ting er jeg glad for at nå frem til: Filmen illustrerede på glimrende vis at Hollywood ikke er et multikulturelt filmprojekt, der på tilfredsstillende vis kan sætte sig ind i noget, der ikke er amerikansk. Til gengæld giver den et godt indtryk af, hvad en gennemsnitlig amerikaner sikkert forstår ved Nordic Noir og skandinaviske krimier - og tænkt på den måde er det en ganske underholdende film, som måske alligevel kan bruges til noget!

Så hvis man ikke når at falde i søvn, fordi filmen er utrolig langsom i optrækket, eller fordi man gætter hvem morderen er alt for hurtigt, så kan man glædes ved, at de måske i USA sidder og morer sig over, at vi er glade for den slags finurlige film i Skandinavien!

Men der er virkelig flot i Norge. Dét fik jeg trods alt ud af at se filmen...

Hold da op en ringe film.
den vil gerne være spændende og neglebidende, men et eller andet gør bare at det aldrig sker.
Til gengæld snakker Nordmændene ufattelig godt Engelsk :-)

Her til aften har jeg været i biografen og se filmatiseringen af Jo Nesbøs "Snemanden", med Michael Fassbender i hovedrollen som Harry Hole. Jeg grinede virkelig meget under filmen, men det var vist ikke meningen, at man skulle det. Folk kiggede i hvert fald meget underligt på mig. Jeg kunne godt lide, at de (engelsktalende) norske karakterer ikke kunne udtale deres egne og andres navne, og at udtalen var anderledes hver gang. Jeg har lært mindst 37 måder, hvorpå man kan udtale "Arve Støp". Jeg kunne også godt lide, at Harry Hole vågnede op, døddrukken i grøftekanten, i hver eneste scene, fordi det skulle understeges at han var alkoholiker med seriøse problemer, men at det alligevel ikke gjorde noget, fordi han var sejere, klogere og dygtigere end alle andre, og stadig var i stand til at fange morderen til sidst. Det var også ret fedt, at filmens scener virkede usammenhængende, fordi alle elementer, der gav plottet mening i romanen, inklusiv morderens motivation, var blevet fjernet. Men det allerbedste var selvfølgelig, at "Popcorn" var en del af filmens soundtrack og blev spillet flere gange.

Ok

Jeg gættede hvem morderen var ret tidligt i filmen. Baggrundshistorien og logikken for alle mordene var for gennemskuelig, og samtidigt ulogisk. Så ja, ikke så imponeret.

Let Nordisk krimi. Og jeg mener nem. For så er den heller ikke bedre. Det er jo lidt ærgerligt.

Med et menneskehoved ad... se filmen og forstå hvad jeg mener ....