Cookie- og Privatlivspolitik

Skin

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har i de fleste scener en ildevarslende stemning. Den indeholder flere voldsomme og blodige scener med skyderier, overfald, slåskampe og afstraffelser. I en scene fx bliver en sort mand overfaldet, slået og sparket af en gruppe hvide aggressive mænd. I en anden scene bliver en person skudt ned bagfra. Da flere af scenerne er meget voldsomme og blodige, vurderes filmen til at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
17.10.2019
| |
1 time 58 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Skin
|

Det biografiske drama 'Skin' handler om neo-nazisten Bryon Widner, der er kendt som en af FBI's mest eftersøgte skinheads. Han lever et liv fyldt med vold og racisme, og gennem talrige hate-crimes har han tilranet sig en krop dækket med tatoveringer som "æresmærker". 

Alt ændrer sig dog, da han en dag møder kvinden Julie, der har tre døtre fra et tidligere forhold, og den nye faderolle ender med at vække følelser som omsorg, ansvarlighed og ikke mindst kærlighed i ham, hvilket leder til ønsket om at lægge sin gamle, destruktive tilværelse bag sig. 

Det er dog lettere sagt end gjort, da hans gamle miljø ikke bare lige accepterer hans beslutning. Han må nu forsøge at ændre sine veje, mens han dagligt udsættes for dødstrusler og chikane fra den neo-nazistiske bande. 

Med hjælp fra FBI og SPLC får han hjælp til at forlade det neo-nazistiske miljø og får fjernet de mange tatoveringer, der skæmmer hans udseende i bytte for informationer om deres betydning – informationer, der resulterer i anholdelsen af hans tidligere bande.

'Skin' er baseret på virkelige begivenheder, og rollen som den splittede Bryon Wilder indtages af den BAFTA-vindende stjerneskuespiller Jamie Bell, som tidligere har medvirket i film som Billy Elliot og Fantastic Four

Filmen er skrevet og instrueret af Guy Nattiv, der også står bag den Oscar-vindende kortfilm af samme navn, der også omhandler en gruppe neo-nazister. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (4 votes)
4.8
4.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Den nok bedste film om nynazisme siden ‘American History X’." (Thomas Brunstrøm)

  • Jyllands-Posten

    "Jamie ”Billy Elliott” Bell er ukendelig og fremragende som den pressede Bryon, og Danielle Macdonald tilsvarende nuanceret som Julie, der konstant drages mod Bryon trods hendes frygt for at tabe sig selv og sine piger til hadet og volden igen." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Rystende og rørende glimt af liv på bunden af Trumps bagland med 'fri' våbenlov frem for velfærd." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Skin er en firkantet og ubehagelig film, som docerer og peger fingre. Men Bell gør et uforglemmeligt indtryk, og man føler hans smerte akut." (Bo Green Jensen)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.