Sightseers - Strikkebio

11. Nov 1969
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Tina, der stadig bor hjemme hos sin krakilske og overbeskyttende mor, er ikke svær at overtale, da hendes nye kæreste, Chris, inviterer hende på en ‘erotisk odysse’ i bil med campingvogn her i Ben Wheatleys ’Sightseers’. Hun har endda strikket bundløse trusser til turen. ”If the caravan is rocking, don’t come knocking”, som det hedder i en af filmens slaglinjer. Turen går til Chris’ foretrukne seværdigheder såsom et sporvognsmuseum i Crich og et blyantmuseum i Keswick. Men da den bamsede og tilsyneladende fredelige Chris i forbifarten myrder en mand, fordi han smider slikpapir på vejen, bliver det tydeligt, at der bag hans røde fuldskæg og bløde sweater gemmer sig en vred mand. Tina er i starten noget forvirret, men hun tænder ret hurtigt på Chris og ‘konceptet’, og snart er de to kiksede campingturister forvandlet til det regnfulde Midtenglands anorak-udgave af Bonnie og Clyde. ”Killers have never been so close-knit”, som plakaten strikke-vittigt skriver.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: