'Side Effects' er en ny film af Steven Soderbergh (Ocean's Eleven, Traffic).
Emily og Martin er unge, smukke og lever et liv i New York, som de fleste kun kan drømme om. Tilværelsen viser sig dog at være lige så skrøbelig, som den er glamourøs, og alt går tabt, da Martin anholdes for insiderhandel med en fængselsdom til følge.
Emily venter tålmodigt på sin mand i fire år, og selvom ægteparret hurtigt vender tilbage til det fine selskab, da han endelig løslades, rammes hun af svær depression, der udmønter sig i selvmordsforsøg.
I kølvandet følger indlæggelse og antidepressive midler, men da medicinen ikke virker efter hensigten, tilbyder hendes psykiater, at hun prøver et helt nyt produkt, som stadig er på forsøgsstadiet.
Men den eksperimenterende medicin får fatale konsekvenser for alle involverede, og spørgsmålet er, hvem der egentlig bærer skylden: den medicinerede, medicinalbranchen eller den opportunistiske psykiater?
'Side Effects' har bl.a. Rooney Mara (The Girl with the Dragon Tattoo) og Jude Law (Sherlock Holmes 1-2) på rollelisten.
Jeg blev overrasket da filmen begynde med meget sløret og kedelig start. Men under vejs blev jeg overrasket over det gode spændnings agoment men giver den 4 ud 6 da jeg ikke bliver underholdt hele vejen.
Jeg vil helst ikke afsløre for meget, da dette er en film man bør gå uvidende ind til. Filmen starter utroligt sløvt, men hvis formår at hænge på, så skifter filmen pludselig retning og bliver langt mere interessant. Jude Law spiller fantastisk og formår at bære det meste af filmen på egne skuldre, godt bakket op af Rooney Mara. Dette er bestemt ikke en action-basker, men den er ret så intens og spændende.
Jeg er ellers en sucker for psykologiske spins, hvilket denne film indeholder på flere måder, og potentialet for at komme i nærheden af "Shutter Island" og "Primal Fear" er tilstede. Men på en eller anden måde, blev twistene en anelse flade og noget af det decideret akavede. Lidt øv.
Da jeg skulle ind og se denne film, tænkte jeg en thriller med Channing Tatum??
Jeg må dog sige at den overraskede mig virkelig meget! Der var noget genialt skuespil inde over denne film, virkelig sådan noget hvor man sidder ude på kanten af sædet.
Jeg synes filmen gav en en del at tænke over, hvordan vi i dag tror altting kan kureres med piller, vi har i dag slet ikke tid til at blive raske, når man tænker over det er det jo helt absurd!
Det eneste dårlige jeg kan finde om denne film er at den er en smule forudsigelig, det kunne man have gemt bedre.
Jeg vil mene at denne film er en af årets must see's!
gode spændingskurver, man glædes når nogen dør eller bliver afsløret og alle tråde bliver løst i enden.
Jeg elsker normalt dise typer plot-twist film, hvor tilskueren gang på gang bliver taget ved næsen. Side Effects ser ud til at starte som en film om depression, men går efterfølgende i retning af at handle om misbrug. Lidt senere lægges der op til et klassisk retssals drama mod det "onde" medicinalfirma - men det sker aldrig. I stedet går filmen en helt anden og spændende vej, som naturligvis ikke kan røbes her.
Det er gennemgående virklig interessant, og skuespillet er helt i top og troværdigt det meste af vejen. Filmen ender desværre som en slags voksen og mere "realistisk" version af Wild Things (1998). Jeg var vild med de totalt langt ude og forskruede plot-twists i Wild Things. Men jeg havde forventet noget mere originalt fra Steven Soderbergh.
Nogenlunde underholdende film, hvis man ikke forventer mirakler, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang. Selvom den aldrig blev rigtig spændende eller vedkommende. Side Effects trækker på sporerene fra klassikere og mange bedre eksempler inden for thriller genren og leverer habilt håbdværk, men Hitchcock behøver ikke ligge søvnløs om natten af den grund. For uden nervepirrende elementer skal der måske mere end et par forskruede tvists til at skylle den ned uden aftenkaffe. Og hvis det virkelig er Soderbergs sidste film, evt. for en periode, så kan den sagtens vente til den lander på sofaen. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV, hverken mere eller mindre.
Må indrømme at jeg var ved at give fortabt i starten - men så tog tingene fart og filmen foldede sig ud og blev super!
Fremragende spillet af Jude Law.
Fantastisk plot-twist.
Soderbergh har aldrig været en af mine yndlingsinstruktører, men jeg må her krybe til korset og sige, at dette her er en af hans absolut bedste film. Manuskriptet er velskrevet, formår at holde seeren interesseret fra første minut og lige indtil filmen slutter. Castet er bedre end forventet, men som altid er det den fantastiske Rooney Mara, der leverer filmens ultimative bedste præstation (begynder at tvivle på, om der overhovedet er nogen som helst rolle, denne her pige ikke kan spille til UG med kryds og slange). Scenografien er ligeledes vidunderlig.
Soderbergh burde ikke stoppe helt med at lave film - han burde bare lave flere film som denne her (og færre film som Magic Mike, Contagion og Haywire). Måske burde han også fokusere mere på kvalitet end på kvantitet, og nogle skulle tage fat i ham og sige, at man ikke nødvendigvis behøver at have 2+ film ude hver år, specielt ikke hvis man kan lave film så gode som Side Effects.
Bruger anmeldelser (17)
Skriv din egen anmeldelse