Cookie- og Privatlivspolitik

Shutter Island

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
18.02.2010
| |
2 timer 18 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Shutter Island
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning m. intro v. K. Engberg, Særvisning, Særvisning m. caféoptakt
|

I 'Shutter Island' spiller Leonardo DiCaprio Teddy Daniels, den ene af to U.S. Marshals, der bliver tilkaldt til en isoleret og trøstesløs ø.

Øen huser et nærmest fæstningsagtigt hospital for sindssyge forbrydere, og da en morderske forsvinder fra den lukkede institution på mystisk vis må Teddy undersøge de nærmere omstændigheder.

Sporene bliver kun mere forvirrende, som dagene går, og Teddy får stadig sværere ved at skelne sandhed fra løgne blandt indsatte og læger, der ikke altid har samme syn på virkeligheden. 

Teddy plages endvidere af sine traumatiske minder fra 2. Verdenskrig, og samtidig afskæres øen fra fastlandet af en ødelæggende orkan… og et sted på Shutter Island er en mentalt forstyrret morderske på fri fod.

'Shutter Island', der er baseret på en roman af Dennis Lehane (Gone Baby Gone, Mystic River), er det fjerde samarbejde mellem DiCaprio og Martin Scorsese.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (2915 votes)
4.6
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Martin Scorseses 'Shutter Island' er en flot, paranoid og deprimerende thriller." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "'Shutter Island' er en mesterlig spændingsfilm med en fremragende Leonardo Dicaprio i hovedrollen." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "Jeg hader at sige det, men vi skal helt tilbage til Alfred Hitchcock for at finde en gyser så kompleks og hjernevridende som Martin Scorseses 'Shutter Island'." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "Scorseses 'Shutter Island' er først og fremmest en opvisning i eminent filmhåndværk." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Det virker, som om fiaskoen med ”The Gangs of New York” (2002) har drænet noget af den kreative energi ud af Martin Scorsese. 'Shutter Island' er slet ikke på det niveau, som han så overlegent har vænnet os til". (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "En psykologisk thriller tilsat stormvejr, koldkrigsparanoia, nazitraumer og vrangforestillinger. Der er lidt af det hele i 'Shutter Island', men der er desværre også for meget af det gode." (Sophie Engberg Sonne) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ea

"Shutter Island" er egentligt en fin nok film som da byder på underholdning osv, men plottet er desværre set så mange gange, at man glemmer den så snart man forlader biografen. Den får dog 3 stjerner pga. godt skuespil, samt fed filmning.

Sunnyuser/493026

Shutter island er uden tvivl en af de bedste film, jeg har set. Til folk som mener at den er indviklet eller dårlig, forstår tydeligvis ikke filmen. Den har dog ikke fanget film noir-genren helt, men man kan helt klart tyde det fra starten af, at der er lidt af det der. Filmen går MEGET i dybden og man skal se den flere gange, for at fange det hele. Eksempelvis med arret som symboliserer noget and so on. Denne film er ikke for folk som er til bragende og bulrende film som avatar, da Shutter island får en til at fumle og til at tænke dagevis over alle hændelser i filmen. 6 stjerner herfra!

Sibel

Synes godt om denne film !!!! Ingen vil nogensinde fortryde at se denne film !!!

Mrs. Mia Wallace

Den mand kan ikke lave dårlige film!!! Han er en ud af mange Hollywood guder, og jeg elsker hans evne til fornyelse uden tabet af signatur..
Nød denne lækre histories udfoldelse, som aldrig bliver kedelig hvis man hele tiden er obs på hvor mange lag og muligheder der ligger under overfladen og lurer!
Stor ros herfra.. ;o)

Annuser/62452

Scorsese plejer ikke at skuffe - ej heller gør han denne gang. Der er tale om en virkelig god og spændende film, som har en tilpas god historie der alt i alt gør denne film virkelig værd at se.

Kristofferuser/458523

Man ser Martin Scorsese og Leonardo DiCaprio på samme plakat og tænker haps - men jeg må sige at jeg er lidt skuffet over resultatet af disse to fantastiske menneskers samarbejde.

Skuespillet i filmen er intet mindre end verdensklasse - men historien er både forudsigelig og meget langtrukken. Man sidder og tænker "kom nu videre..." op til flere gange i løbet af filmen, synd...

Thomasuser/792700

Meget tynd film indtil de sidste 30 minutter, hvor den gav mening. Mennn jeg synes stadig du sidder en time og tænker "Hvad laver jeg her?"

Jeg synes desværre at Dicaprio's præstation er set mange gange før i Scorsesse. Og ja det er godt og genialt. Men det er set før !

Fjok

Ved ikke rigtig havd jeg skal sige om denne film. Den har det hele, store skuespillere, fed kulisse og ikke mindst en formiddabel instruktør, men det er ligesom om der er lagt for meget vægt på det visuelle. Hovedpersonen, som spilles af Leonardo De Caprio har flere gange i filmen nogle drømme og tilbageblik og det bliver efter min smag for meget af det godt, den måde det er skildret på. Filmens plot er helt fantastisk og man kan umuligt på forhånd gætte filmens slutning, så derfor gir jeg den også 4 stjerner. Skuespillepræstationerne er helt i top, så der er ikke noget at komme efter. Jeg kan ihvertefalde sagtens anbefale filmen, så det er hermed gjort.

allanuser/22470

fantastisk plot man aldrig rigtigt gennemskuer

FruBakuser/14865

Shutter Island: Forventningerne var ikke høje, da det kunne minde om en film, der havde tendens til at være lidt langtrukken - det var den dog ikke. Starten lagde ikke op til den drejning, filmen senere tog.
Min forlovede og jeg er enige om, at det er en rigtig god, spændende og psykologisk film, der får en plads på dvd-hylden, når den udkommer.
Kan helt klart anbefales, hvis man kan lide at se film, der er lidt indviklede og psykologiske.

Den var oplevelsen værdig! :o)

Se den!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.