Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Seventh Son

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en mørk og uhyggelig grundstemning, og den indeholder mange scener med forvandlinger, voldsomme kampe og drab. I én uhyggelig scene ses et barn, som er holdt fast i lænker, fordi hun er besat af en ond ånd, og man hører den onde tale gennem barnet. I en anden scene ses en heks dræbe en mand ved at kvæle ham, så han visner og bliver grå mellem hendes hænder. I adskillige andre scener ses voldsomme forvandlinger fra dyr til mennesker samt kampe og drab, hvor kroppe smuldrer og bliver til aske. Da filmen foregår i et eventyrunivers langt fra realisme, da der ikke dvæles ved de voldsomme og hyggelige detaljer, og da filmen også har en positiv forløsning, vurderes det, at den kun kan virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
22.01.2015
| |
1 time 42 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Seventh Son
|
Versioner: se alle
3D, 2D
|

I 'Seventh Son' er John Gregory heksejæger og beskytter af det land, hvor han bliver anset som lidt af en særling. John er dog ikke længere ung, og derfor leder han efter en lærling til at overtage sit farefulde hverv.

Det er ikke let at finde en kompetent arvtager, men da han møder den unge bondedreng Tom Ward, finder han muligvis én, der har det rette format. Tom er nemlig den syvende søn af en syvende søn, og sammen drager de ud for at stoppe den onde troldkvinde Malkin, der truer med at ødelægge menneskeheden.

'Seventh Son' er baseret på Joseph Delaneys fantasy-serie, der foregår i en verden fuld af hekse, gespenster, levende døde og andre mørke kræfter, der skal fordrives af vore helte.

Ben Barnes, der er kendt som Prins Caspian i Narnia-serien, spiller rollen som den unge lærling, mens erfarne Jeff Bridges er hans mentor. I birollerne ses en ondsindet Julianne Moore, og den smukke svenske Alicia Vikander, som tidligere har spillet med i En kongelig affære. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (64 votes)
3.3
2.2

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Her er ingen undertoner af truende katastrofe eller tvivl om tingenes udfald, kun halvhæderlige effekter, en flad historie, og en masse karakterer, der aldrig bliver andet og mere end lettere lattervækkende mytologiske stereotyper." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Den buldrekoger på actionfronten, men savner bid i karaktererne og kød på historien [...]." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Jeg har ikke læst bøgerne, men håber da, at de holder et noget højere niveau end denne tamme og paradoksalt fantasiløse filmatisering, der blot genbruger vraggods fra talløse lignende universer." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "[...] filmen er overbroderet med digitale cirkusnumre og forhippede specialeffekter og handler faktisk ikke om noget – bortset fra heksene, hvad der er ret kvindefjendsk." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Endnu en fantasifilm, hvor effekterne er ikke så lidt mere fantasifulde end historien, der kunne være skrevet af to nørder fisket i filmselskabets kantine [...]." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Ahmaduser/22762

Har instruktørerne egentlig læst bogen?

Lisa

Jeg har ikke læst alle bøgerne, men af dem jeg har læst ligner traileren overhovedet ikke hvad jeg forestillede mig på nogen måde.
Udover det, er der så nogle der ved hvor mange bøger filmen strækker sig over?

Metteuser/14381

De to første, det siger de selv men det er løgn

gyldenløve

efter at have set traileren blev jeg næsten helt depri efter det man ser ligner den slet ikke bogen skuffet allerede

Rubenuser/747478

Efter det jeg har set er jeg meget MEGET skeptisk omkring den film. På den ene side ku' jeg ikke forestille mig en bedre skuespiller til Gregory end Jeff Bridges, hvilket er fantastisk.. men på den anden side, så ligner ALT andet bare noget lort. Skuespillerne er for gamle, og heksene ligner over-entusiastiske halloween-fanatikere og ikke de krumnæsede, blodøjede, og uhyggelige rædselsskabninger som er i bogen. Atmosfæren er slet ikke uhyggelig, det er bare.. action, action action. Og drager?.. Altså hvad fanden? Nu har jeg ikke læst hele serien (sidder med bind 7 i mine hænder nu og skal til at gå igang), men drager? Det kan jeg altså ikke huske fra den FØRSTE bog af... Yeezus christ.
Jeg ved ikke om jeg bare skal ignorere det her eller ej, for på den ene side vil jeg gerne se den bare for at se den i forhold til bogens univers.. PÅ den anden side, så vil jeg ikke lade den film ødelægge det billede jeg har af serien. Nu ved jeg virkelig hvordan det er at være den der dumme skeptiker der hele tiden brokker sig fordi en filmmatisering af en bog ikke er efter deres smag... I'm one of them.

Rizzo

I traileren finder man slet ikke den stemning man gør i bogen. Der er altså ingen drager i serien O.o
"Drengen" er i øvrigt alt for gammel, han er ikke andet end en lille dreng da han kommer i lære.
Og hvis den pige i traileren skal forestille Alice så bliver jeg virkelig skuffet for hun er sorthåret, bleg og mager i bogen.
Det bliver nok en god film men jeg er bange for den bliver for langt fra bogen til min smag.

Balleman1993

Efter hvad jeg har set i traileren, så ved jeg ikke en gang om jeg vil tage ind og se den, syntes at det er ret langt fra bogen, sp tror der er ret stor chance for at man bliver skuffet.....

Maria

Ser super nice, mystisk og spændende ud!

Ahmaduser/22762

Har vi set den samme trailer? HVOR ER PLOTTET!?

Maria

Ja sikkert, jeg Synes Den ser spændende ud.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.