I 'Seventh Son' er John Gregory heksejæger og beskytter af det land, hvor han bliver anset som lidt af en særling. John er dog ikke længere ung, og derfor leder han efter en lærling til at overtage sit farefulde hverv.
Det er ikke let at finde en kompetent arvtager, men da han møder den unge bondedreng Tom Ward, finder han muligvis én, der har det rette format. Tom er nemlig den syvende søn af en syvende søn, og sammen drager de ud for at stoppe den onde troldkvinde Malkin, der truer med at ødelægge menneskeheden.
'Seventh Son' er baseret på Joseph Delaneys fantasy-serie, der foregår i en verden fuld af hekse, gespenster, levende døde og andre mørke kræfter, der skal fordrives af vore helte.
Ben Barnes, der er kendt som Prins Caspian i Narnia-serien, spiller rollen som den unge lærling, mens erfarne Jeff Bridges er hans mentor. I birollerne ses en ondsindet Julianne Moore, og den smukke svenske Alicia Vikander, som tidligere har spillet med i En kongelig affære. (copyright: kino.dk)
Filmen er så langt fra bøgerne! Jeg havde længe set frem til at de skulle filmatiseres, jeg forstår slet ikke at Joseph DeLaney kan se den og være tilfreds med den og lade den komme ud i biograferne. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte .. Tom er jo kun 12 i den første bog hvor han bliver hentet og Tom og Alice kysser aldrig!! De er sq da ikke kærester! Kun venner, bedste venner ... Og historien om bjørnen nede i katakomberne kommer først i den 5. bog .. Så forvirrende og dumt og irriterende .. Sur på den film! Helt ærligt Joseph, det kan du gøre bedre!
Er du til en film med lidt gang i, uden at have noget egentlig plot, så er Seventh Son en fin nok film. Forventer man ikke særlig meget, så bliver man heller ikke skuffet.
Det er sådan en film, man skal se i sofaen om søndagen. God underholdning, men den holder ikke til en biftur
Seventh Son får 4 stjerner af Anmelderen ****
Jeg havde flere gange set traileren til Seventh Son, med bl.a. Jeff Bridges, Julianne Moore, og Ben Barnes fra Narnia-serien. Jeg synes den så spændende og interessant ud, et eventyr med hekse, troldmænd, trolde, drager, og det onde mod det gode. De onde vil altid udslette verden, eller overtage herredømmet over verden, men hvad vil de så gøre bagefter med verden? For hvis de udsletter verden, så udsletter de vel også sig selv? Eller hvad? Det er altid de "sjove" dilemmaer som går igen, men som jeg ser det, så kommer det an på hvordan det selvsamme dilemma bliver præsenteret. Og her i Seventh Son bliver det præsenteret godt, og på en interessant måde. Det var det jeg synes jeg kunne "fornemme" og se i traileren, og det er derfor jeg synes jeg skulle ind og se filmen.
John Gregory (Jeff Bridges) er heksejager, og rigtig god til hans erhverv. Han har dog et problem med hans lærlinge, han mister en lærling da en farlig troldkvinde slipper ud af hendes fangeskab, og dræber hans lærling i kampens hede. John Gregory finder frem til lærlingen Tom Vard (Ben Barnes), som er en syvende søn af en syvende søn, og som oven i købet viser sig at være søn af en god, stærk heks. I Tom Vards oplæring lærer han hurtigt at forsvare sig mod de mørke kræfter, og tiden vil vise om Tom Vard er af den rette støbning, og om han kan overtage John Gregorys erhverv. Sammen drager Gregory ud med Tom Vard, for at stoppe den farlige, stærke troldkvinde Malkin (Julianne Moore), som vil gøre alt for at ødelægge menneskeheden og overtage verden.
Der er lagt op til et godt klassisk opgør, mellem det gode og det onde, mellem magiske kræfter og krigeriske færdigheder i kampen om verdens ve og vel i Seventh Son. Man bliver suget ind i handlingen og historien, som er god og vel sammensat, og veksler mellem stillestående øjeblikke og hæsblæsende kampe mellem dæmoner, hekse, troldmænd og mennesker. Især effekterne er rigtig godt lavet, når de forskellige troldmænd og troldkvinder f.eks. forvandler sig til drager, trolde, og dæmoner, og tilbage igen til menneske-form igen. Tempoet og rytmen er god og stabil, og passer godt til de stille stunder og hæsblæsende kampe, som finder sted i scenerne i filmen som tillige er godt sammensatte. Filmen generelt er spændende, er et rigtig godt eventyr, og det var sjovt at se Julianne Moore i rollen som den onde troldkvinde Malkin, og det var godt at se Ben Barnes i rollen som lærlingen Tom Vard med forudseende evner, som tager kampen mod de onde kræfter. Seventh Son var en god oplevelse, og et stort heroisk eventyr.
Som enkelte andre filmstjerner bliver også Jeff Bridges bedre på sine gamle dage, og minsandten om ikke det aldrende skrog vil prøve kræfter med en action-præget rolle. Mange har været irriterede over hans vokale udtryk, hvilket bestemt også kommer negativt til udtryk nogle gange, men så er det heller ikke værre. Ben Barnes gør det fornuftigt mens Julianne Moore er lidt af et fejlcast. At de fleste af den øvrige besætning virker en anelse monotone og staccato-agtige er vel mest instruktørens manglende evner til at genskabe fortidens eventyrverden og dens beboere.
Rent filmisk havde jeg set frem til et lidt dystert udtryk, men det lykkedes kun sporadisk. CGI-effekterne er ikke overvældende fremtrædende gennem filmen; jeg havde i hvert fald forventet lidt flere wow-momenter, men de fleste virker fornuftige og nogenlunde troværdige. Og man tager selvfølgelig sin livlige fantasi med til sådan en film, som alt i alt alligevel var en lidt tam affære.
Ta ind og se filmen den er bedre end det anmelderne har sagt
At filmen er baseret på Wardstenen-bøgerne er alt for mildt sagt! Selv Eragon-filmen ser ud til at være tættere på bogen. Og den var filmatiseret af helvede til!
Dog glæder jeg mig alligevel til at se filmen. Actionscenerne og effekterne ser flotte ud, og det bliver spændende at se, om Jeff Bridges, Ben Barnes og Alicia Vikander har nogle af deres genkendelige karaktertræk i rollerne som Gregory, Tom og Alice på trods af de umiddelbare forskelle.
Jeg er noget forbløffet over, hvor meget det 18. århundrede ligner noget fra middelalderen. :)
Bruger anmeldelser (40)
Skriv din egen anmeldelse