Searching for Sugar Man

Det er en super god historie man for serveret, en historie som er rørende, spøjs og giver en fantastisk, især sangen I Wonder er jeg helt vild med. Men igen har jeg svært ved at se dokumentar film to gange, så derfor får den kun 4 stjerner.

After a slow start, there’s a great payoff to be had in this movie. This is a man who doesn’t need much to be happy, but when he gets the recognition he deserves it somehow makes it all the more touching.

Velfortjent Oscar. Rørende.

er det bærende element i denne smukke dokumentar.

Historien er selvfølgelig også helt utrolig og rørende. Desværre kunne man ikke undgå at have hørt et resumé på forhånd, og det sætter en naturlig dæmper på overraskelsesmomentet og indlevelsen i den første del af dokumentaren.

Musikken i filmen er ledsaget af meget smukke billeder, og det er bestemt rørende, da Rodriguez træder ind på scenen i Sydafrika. Efter filmen runger den melankolske musik stadig i hovedet, og nu skal jeg helt sikkert på jagt efter hans legendariske plader.

Udmærket dokumentar af den Oscar-belønnede instruktør Malik Bendjelloul. Jeg havde meget høje forventninger, da jeg satte filmen i maskinen i går aftes – seks stjerner mig her, seks stjerner mig der. Jeg blev dog en smule skuffet … skuffet er måske så meget sagt, men følte bare ikke at mine forventninger blev indfriet.

Den første halvdel af filmen var godkendt, men langt fra så fantastisk og forglemmende, som jeg havde forventet. Her fortælles historien om, hvorledes Rodriguezs musik slog igennem hos den unge befolkning under datidens Apartheid i Sydafrika. Forinden havde Rodriguez forsøgt sig med en håndfuld plader i Amerika, dog uden held. Kun seks plader var det lykkedes ham at sælge. I Sydafrika gik det imidlertid meget bedre, blandt andet på grund af sine tekster, der om nogen henvendte sig til de udstødte, de sårede og forslåede. Desuden fortælles historien om journalisten Craig, der i slut 90erne bestemmer sig for at opsøge Rodriguez i håbet om at vide mere om denne mystiker af en musiker.
I filmens anden halvdel, der i øvrigt er filmens stærkeste, møder vi for første gang Rodriguez i sin lille stue i hjemmet i Detroit, langt fra rampelyset, store publikummer og store scener. Rodriguez har nemlig i alt den tid, sin musik har været populært, levet en mere eller mindre almindelig tilværelse med hårdt fysisk arbejde, børn og så fremdeles.

Jeg var meget begejstret for de øjeblikke i filmen, hvor vi fik lov til at komme helt tæt på Rodriguez, livet i Detroit og rejsen tilbage til Sydafrika, hvor han gav en udsolgt koncert for ca. 20.000 mennesker. Lige præcis de øjeblikke slog mig helt ud rent følelsesmæssigt, blandt andet på grund af Rodriguez ydmyghed, taknemlighed og glæde ved musikken og livet i sit store hele. At jeg kun sniger mig op på fire stjerner skyldes ene og alene filmens første halvdel, der på trods af den vigtige og bevægende historie, fortælles lidt for hurtigt. Der bliver desværre ikke dvælet nok ved historien. Når manden var så vigtig en inspirationskilde for datidens apartheid-bekæmpere, burde instruktøren også have brugt mere tid på netop den del af historien. Savnede i den grad flere interviews fra andre end Sugar og Craig.

Hele historien bygger sig op til et kæmpe klimaks man ikke kan undgå ikke at blive dybt berørt af. Den har virkelig noget at fortælle om et utroligt liv og nogle tilfædigheder der afgør det.

Havde lidt rigelig høje forventninger til filmen, hvilket jeg har erfaret er et skidt udgangspunkt. Filmen levede dog næsten op til dem og jeg var godt underholdt.

.. og løb hen og se denne film.

Det er en fantastisk ovenikøbet virkelig historie, som siger noget om musikkens betydning, om at der er et valg, og at der eksisterer store artister, der kan tale til hele verden.

Langt den bedste film på plaketerne for tiden og sikkert også i en rum tid fremover. Så afsted...

...og det er jo Freddie Prince Jr.

- Kys

En helt igennem fantastisk beretning, som man bare har lyst til at fortælle alle om.... super film