Filmen 'Sauls søn' handler om to dage i den jødiske kz-fange, Saul Auslanders, liv. Saul er fange i Auschwitz under Anden Verdenskrig og står med den måske mest modbydelige opgave, man kan forestille sig.
Ungareren er en del af den såkaldte Sonderkommando, der skal brænde ligene efter andre fanger, som er blevet myrdet i nazisternes gaskamre.
En dag finder han liget af en dreng, som han sætter sig for at give en værdig begravelse og velsignelse fra en rabbiner. Mens hans mission er nærmest umulig, og det bliver ikke bedre af, at Sonderkommandoen lever i konstant frygt for at blive ryddet af vejen af de ubarmhjertige nazister. Men et oprør er under opsejling...
Dramaet er, som temaet antyder, en barsk film, der skildrer livet i kz-lejren Auschwitz uden omsvøb af nogen art. Uhyrlighederne bliver dog holdt på nødvendig afstand af filmens stil, der består af et tæt fokus på titelkarakteren, slørede baggrunde og et klaustrofobisk billedformat.
'Sauls søn' blev hædret med Grand Prix, der anses som den næstbedste pris på Cannes-filmfestivalen, og modtog en Oscar for Bedste udenlandske film. (copyright: kino.dk)
Havde hørt rigtig meget godt om Saul's Søn og glædede mig faktisk til at se den. Men må sige at den slet ikke lever op til mine forventninger. Jeg sad ikke med en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen én eneste gang igennem hele filmen. Den satte slet ikke nogle følelser i gang hos mig andet end vrede over Saul's handlinger.
Filmen fik egentlig fanget mig de første 5 min, men så hellere ikke mere end det. Jeg brød mig ikke om kun at se hovedpersonen ansigt 80/90 % af tiden. Ideen er ellers god, men ikke når han har nærmest det samme ansigtsudtryk igennem det hele. Jeg kunne slet ikke læse ham overhovedet. Hans handlinger gjorde det ikke bedre, han var virkelig dumdristig og blev ved med at gøre præcis det modsatte af hvad de andre sagde, og satte både hans eget og deres liv på spil. Det irriterede mig grænseløst.
Saul's søn, synes ikke rigtig man får pointeret om det rent faktisk er Saul's egen søn som han prøver at få begravet? For hvis det er, så er det slet ikke tydeligt nok for mig i hvert fald.
Sidder tilbage med en øv-følelse over denne film.
Jeg blev ikke helt så irriteret som dig, men jeg kan sagtens følge din argumentation :-)
Jeg er ret sikker på, at det IKKE er Sauls egen søn. Da han finder dette uskyldige barn, vælger han den mission at give barnet en normal begravelse. Blandt al meningsløsheden finder han dermed lidt mening med hans egen tilstedeværelse. Og herefter sætter han alt på et brædt og vil have barnet begravet koste hvad det vil. En del af hans handlinger virker tåbelige set med rationelle briller. Men det er jo umuligt at sætte sig ind i, hvordan man selv ville reagere og tænke i en sådan vanvittig irrationel verden.
på et tidspunkt siger han noget i retningen af: "du skal hjælpe med at begrave min søn" til ham rabbineren som ikke er rabbiner. Det ville derudover give mening for filmens titel hvis det er hans søn :)
Men det finder vi nok aldrig helt ud af :)
Det er IKKE Saul's søn.
Om det er så spindsfindigt at det henviser til Israels første konge Saul, aner jeg ikke.
Men denne Saul finder bare et halmstrå af normalitet, midt i kaos - som han klamrer sig til. Det at give drengen en ordentlig jødisk begravelse.
For mig er der ingen tvivl, László Nemes mesterværk er årets film. Lige så grusom den er, lige så autentisk virkede den også på mig.
Jeg følte afmægtigheden som var langt ud over almindelig desperation. De mennesker var fanger i et mareridt, som var helt uden for fatteevne.
Midt i det hele finder Saul et glimt af menneskelighed, som han nærmest manisk prøver at holde fast på - at give en dreng en værdig og rigtig jødisk begravelse.
Det er i virkeligheden helt absurd, og sætter hans liv - og andres på spil konstant. Hvert øjeblik forventer man at nu bliver han opdaget, at nu slutter det.
Der er en enorm forskel på at have læst om KZ lejrene, og se de flimrende sorthvide film fra perioden - og ingen, selvom der har været mange store film om emnet, har formået at vise det kaos og den gru så realistisk som det gøres her.
Det er bestemt ikke en film jeg vil se mange gange mere i mit liv, måske aldrig igen. Men det vil heller ikke være nødvendigt, den har allerede brændt sig så fast i bevidstheden at jeg aldrig vil glemme den.
Langt værre end noget mareridt og langt mere uhyggelig end noget jeg har set før.
Årets absolut bedste film. 10/10
Jeg ville super gerne hoppe med på vognen og hylde Sauls Søn til skyerne som et mesterværk. For der er ingen tvivl om, at denne film har høj kvalitet. Sådan objektivt set. Men skal filmen bedømmes ud fra kriterier som ”en god historie”, ”interessante karakterer”, ”følelsesmæssig engagement” og ”underholdning”, så kommer den desværre ret meget til kort. For det er som om, at stiløvelsen med konstant at filme lige op i ansigtet på hovedpersonen får så meget fokus, at det sker på bekostning af alt det andet. Vores hovedperson har kun meget få replikker, og det er svært at mærke ham. Med et kamera der kun fokuserer på én person er det i sagens natur også svært at følge med i, hvad der sker rundt omkring ham. Hvilket gør, at historien kan føles rodet. Det er dog en ganske fin måde for filmen at understrege det totale kaos og vanvid, som de måtte lide under.
Kunne ikke være mere enig. Synes han har det samme ansigtsudtryk igennem hele filmen og når kameraet er på ham 80% af hele filmen, så bliver det altså kedeligt i længden, desværre.
Fremragende film... Jeg er vildt imponeret og rørt over denne film. Når filmen først går i gang, bliver man suget ind i en verden på en måde, man ikke troede muligt... Det er sådan en film man drømmer om natten efter. Jeg er normalt ret skeptisk når anmeldere kalder film for kunstværker, men i dette tilfælde må jeg sige, at jeg giver dem ret.
Sjældent har jeg set en film, hvor jeg blev så indfanget og bevæget. Han bruger det samme trick igennem hele filmen, og hvis man accepterer filmens præmis, så har du en oplevelse der bliver hos dig meget længe
Bruger anmeldelser (18)
Skriv din egen anmeldelse