Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Sankt Bernhard Syndikatet

Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Filmen har det meste af tiden en rolig og let grundstemning, og store dele af fortællingen foregår gennem dialog. I én dramatisk scene ser man en dreng, der rammes af en motorcykel og falder livløs om på gaden, hvorefter han køres væk med ambulance. Hertil kommer enkelte scener, hvor to hovedpersoner skændes, og i én scene kommer de let op at slås. I en anden scene drikker hovedpersonerne sig fulde, en mand og en kvinde ses kortvarigt i simuleret samleje på en sofa, og flere voksne udøver i fuldskab let tortur mod hinanden. Da filmen overvejende er rolig, og da de få dramatiske scener hurtigt forløses, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.

Se mere på medierådet.dk
09.05.2018
| |
1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Sankt Bernhard Syndikatet
|

Filmen 'Sankt Bernhard Syndikatet' følger to danske entreprenører, Rasmus og Frederik, der vil starte en virksomhed i Kina, som avler Sankt Bernhardhunde, da de betragtes som et adelsmærke i østen og forhåbentlig kan indtjene dem store summer.

Rasmus og Frederik møder hinanden til en reunion på deres gamle kostskole, Herlufsholm. Her får den optimistiske Frederik overtalt den mere naive Rasmus til at drage med ud på et forunderligt forretningseventyr til Kina.

Men de har begge deres personlige agendaer på turen, hvor de har en elskværdig +100 kg tung Sankt Bernhardhund med på slæb og konstant udfordres af kulturelle forskelle.

'Sankt Bernhard Syndikatet' er lavet af dokumentaristen Mads Brügger (Ambassadøren), som nu debuterer med sin første fiktionsfilm baseret på et manuskript af Lærke Sanderhoff (Klumpfisken). Filmen benytter sig dog i høj grad af kontrolleret improvisation, og flere af de medvirkende er ikke skuespillere.

Hovedpersonerne spilles af Rasmus Bruun og Frederik Cilius, som er kendte fra deres populære satire radioshow Den Korte Radioavis. Filmen vandt to priser ved den prestigefyldte, amerikanske TriBeCa Filmfestival, herunder for bedste manuskript og bedste mandlige hovedrolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (48 votes)
4.3
2.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... filmen [sygner] hjælpeløst hen i gentagelser og improvisationer, der desperat leder efter et tilfredsstillende payoff." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "'Sankt Bernhard Syndikatet' har gode idéer og sikkert også gode intentioner, men føles mest af alt som at crashe Radio24syvs julefrokost, hvor man ikke føler sig helt velkommen ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Ekstra Bladet

    "Komik kan sagtens være tåkrummende på den gode måde. Men når komikken mangler, bliver det bare tåkrummende." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Rasmus Bruun viser sig at være en fin skuespiller, der formår at gøre sin figur både sjov og tragisk. Til gengæld kører Frederik Cilius decideret i tomgang som den kyniske forretningsmand ..." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[Filmen] har en sårbarhed over sig, og man kan mærke manuskriptforfatter Lærke Sanderhoffs sans for skæve eksistenser, som hun også fremviste i Vesterhavsromancen 'Klumpfisken'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Rasmus Bruun vandt en pris for sin rolle på Tribeca Film Festival [...], og det er helt klart også ham, der shiner med sin forkrampede entusiasme." (Eini Carina)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
FilmFyr

I godt selskab med 900 mennesker i Imperial for godt en uge siden, så sad vi både og grinede, krummede tæer og hyggede os.
Det kom derfor lidt som en overraskelse at den er blevet så dårligt modtaget af anmelderne.
Så jeg føler mig lidt nødsaget til at vise min lille begejstring for filmen.

Det er en meget underspillet og finurlig humor der er i filmen, hvor punchlinen ikke nødvendigvis er direkte formuleret i det der bliver sagt, men nærmere på den måde det bliver sagt på og hvordan de to hovedpersoner akavet begiver sig rundt i et fremmed land.
Tankerne røg hen på noget der godt kunne ligne Klovn i den måde filmen er lavet og fremstår, men filmen formår alligevel at være sin egen i sin knastørre og sorte humor.
Jeg blev bestemt ikke skuffet over at overvære hvad der sker når to danske wanna-be forretsningsfolk begiver sig forvildet rundt i Kina, for at stifte og finansere et noget så ambitiøst hunde avle facilitet.
Når de kulturelle forskele mødes og nærmest alt bare går skævt til, så er det svært ikke at nyde de pinagtige scener.
Jeg kunne dog godt have ønsket at komme lidt mere under huden på hovedpersonerne, og give dem mere plads til at vise mere alvoren og dybden i deres karakter.
Men man formår alligevel at have det ret sjovt i de scener, hvor de fremstår egoistiske og usympatiske.

Som de andre anmeldelser så fint viser, så er det bestemt ikke en film for alles smag.
Men den var i min optik ikke nær så slem som de 1-2 stjerners anmeldelser gør den til.
Hvis man er til noget komedie lidt ala Klovn (uden at være på samme niveau selvfølgelig), blandet med en hel del sort humor, så er Sankt Bernhard Syndikatet helt klart værd at give en chance.

Jakobuser/342163

Giv den nu chancen, den er altså langt bedre end den bliver fremstillet!

Filmen er et genialt indblik i, hvor vild en by Chongqing er. Skuespillet fra de to autodidakte hovedpersoner er ret godt (Tribecca-prisen lyver vel heller ikke), taget deres forudsætninger for overhovedet at lave film i Kina i betragtning, og jeg synes, de skildrer en langt større fortælling med mere komik og dramatik end filmanmelderne reducerer det til. Det er en langt sjovere film end anmelderne synes, og rummer bl.a. en Klovn-inspireret, humoristisk dualitet, samt en knastør deadpan-humor, som filmanmelderne fejlagigt forveksler med kedsomhed. Det er en rørende film om en døende mand, som vælger at bryde enden på den trivielle tilværelse med en sidste rejse til et vanvittigt sted. Hunden spiller også en ganske fin rolle i fortællingen. Ikke mindst møder de to hovedpersoner nogle mildest sagt interessante folk, undervejs på deres forretningseventyr, som i sig selv rummer en grotesk komik.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.