I filmen 'Safe Haven' dukker den unge, smukke Katie op i Southport, North Carolina, og omhylles hurtigt af en mystik, der får indbyggerne til at stille spørgsmålstegn ved hendes fortid.
Katies selvudslettende og indadvendte natur holder folk på afstand, indtil en række begivenheder fører til to nye forhold - det ene med hendes bramfrie nabo, Jo, det andet med den attraktive enkemand og alenefar, Alex.
Men Katie skjuler en mørk hemmelighed, og lige som fremtiden ser lysest ud, indhenter fortiden
hende… og ændrer alt.
Det romantiske drama ’Safe Haven’ er den ottende film, der er baseret på en roman af Nicholas Sparks. Blandt de andre Sparks-filmatiseringer kan ’A Walk to Remember’ (2002), ’The Notebook’ (2004), ’The Last Song’ (2010) og ’Dear John’ (2010) fremhæves. Sidstnævnte blev instrueret af Lasse Hallström, der også står bag ’Safe Haven’.
I 'Safe Haven' spilles rollen Alex af Josh Duhamel (Transformers-filmene), mens Katie spilles af Julianne Hough, der er bedst kendt fra dansefilmen ’Footloose’ (2011).
Langt fra den bedste filmatisering af en Nicholas Sparks bog, men heller ikke den værste. Værd at se, hvis du, ligesom jeg, er håbløs romantiker og drømmer om at finde/har fundet din Noah, Will, Garrett, Landon, Logan osv.
For en Nicholas Sparks fan er det en femstjernet fornøjelse, da der er både drama, romantik og overraskelser i, men for en generel filmseer er det en film til maks. tre stjerner. Især en ting ødelægger meget for mig, og når I har set filmen, ved I godt hvilken en.
...er ordet der bedst beskriver min reaktion efter at have set Safe Haven. Fantastisk, medrivende! Man sætter virkelig pris på de mennesker man har i sit liv, når man ser sådan en film. Kan klart anbefales! 6 ud af 6 stjerner herfra!
Bedste film nogensinde!!
Fantastisk!
Den var både fangende, rørende, gav kuldegysninger, sjov, romantisk, tøsefilm, drama... ! Den havde det hele :D
Den skal ses igen og igen og igen!!
Kæft det var en god omgang girls night out til denne fantastiske film.. !
Sød og smuk kærlighedsfilm. Vil gerne se den igen
Har set den, men skal alligevel ind igen og se den til girls night out med en veninde :)
Det er en rigtig tøse film, den har alt hvad vi kvinder/piger vil have når det kommer til romantiske film, kærlighed, lækker mand, stærk kvindelig hovedrolle, sød historie og drama.
Den er i hvert fald et biograf besøg værd, så tag ind og se den :)
I hvert fald første halvdel. Jeg har nemlig kun set de første 40 minutter. Skal i hvert fald ind og se den færdig. DEN ER SUPER GOD!
Jeg var i dag inde og se testvisningen af Safe Haven i Palads. Det sjoveste ved denne film var helt klart publikum, som der hvinede, hvis noget som havde en snert af uhyggeligt. Jeg må indrømme, at kvinder kan være umådeligt morsomme, og der var vidst ikke mange til den testvisning, som ser grysere :P
Denne film er karakteriseret som romantisk drama, men jeg vil kalde den en langtrukket romantisk film - dog med et sødt tvist til allersidst (og det, som pludselig trak filmen lidt op).
Lasse Hallström har bestemt ikke lavet en mesterfilm denne gang, og jeg ville bestemt have været skuffet, hvis jeg havde betalt for at se denne film i biografen.
Bevares, skuespillerne gør et udemærket job,og Julianne Hough er et frisk pust. Dog er mange af karaktererne meget påklistrede, og gør filmen tam omend meget hyggelig.
Filmen var langtrukken (115 min), og det var lige lidt for meget sødsuppe til mig. Der var for lidt humor til, at den måtte være så pladderromantisk.
Jeg vil dog give den ros for, at den holdte oplysninger tæt ind til kroppen i starten, og dermed gjorde den lidt mere spændende i lidt længere tid. Selve optagelserne og locations var rigtig gode, og Southport er bestemt et sted man har lyst til at tage hen selv. Det er simpelthen det rene idyl :)
Alt i alt er jeg nødt til kun at give denne film 2-3 stjerner ud af 6. Den var simpelthen for kedelig i for lange perioder, og historien var for tam. Det var lidt ærgerligt, for denne film kunne godt have været gjort bedre.
Suk jeg forstår slet ikke hvorfor den pludselig blir rykket helt til July før den får premiere i Danmark... I lang tid stod der April. Den havde premiere i Usa i Februar måned, så synes det er træls der skal gå 100 år før vi kan få den at se.
Bruger anmeldelser (25)
Skriv din egen anmeldelse