I 'Roman Polanskis Skyggen' får en succesfuld britisk forfatter (Ewan McGregor) tilbudt at være skyggeskribent på den tidligere britiske premierminister Adam Langs (Pierce Brosnan) memoirer.
Han skal overtage arbejdet fra Langs tidligere politiske assistent, der er omkommet i en ulykke, og tager ud til en lille amerikansk ø, hvor Lang opholder sig.
Pressen begynder snart efter at skrive om Langs mulige hemmelige aftaler med USA, hvor han beskyldes for at udlevere terrormistænkte til tortur.
Skyggeskribenten prøver at grave i fortiden, men aner snart, at hans forgængers død måske ikke var tilfældig, og at svarene måske kan findes i det ufærdige manuskript.
'Roman Polanskis Skyggen' er lavet af manden bag 'Chinatown' (1974) og 'The Pianist' (2002).
Polanski har både lavet bedre og dårligere film end skyggen, som er en jævnt underholdende politisk thriller, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang, selvom det virker utroligt bekendt og som om man har set frt hele før. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV.
En okay lille film i thrillergenren af Polanski hverken mere eller mindre
Afdæmpet thriller. Budskab? Pas på hvad du roder dig ind i. Vi er et stykke fra Polanskis bedste, men man er godt underholdt.
Selvom den omtalte ikke er blandt Polanski's allerbedste er det bestemt et rigtig imponerende værk. Filmen er meget velskrevet, med få gode, komiske indslag. Skuespillet er rigtig godt og stemningen hele vejen igennem er fantastisk. Twistet i filmen er simpelthen så overraskende, hvilket samler hele filmen. Gode fem stjerner fra mig! Husk at se Chinatown, Pianisten og Repulsion!
Jeg må tilstå at jeg ER Polanski-glad: ) Dette betyder imidlertid ikke, at jeg fluks æder ALT fra den herre. Men når jeg ser på hans samlede produktion, syntes JEG at der er forbavsende få "missere"!
Jeg fandt denne film vildt underholdende, klog og spændende fortalt! Filmens billeder er i top, skuespillerpræstationerne er af første klasses, og det skønne krøllede univers, man lukkes ind i, er en oplevelse uden sidestykke: )
SKYND dig i biffen, hvis du ikke bare tænder på medie-hypede 3. ragns kunst, som biograferne ellers bugner af: )
En utrolig bunke af klicheer, og gennemskueligt plot. Meget langtrukken til sidst og jeg følte at den byggede op til et klimaks som nærmest udebliver. Da den sluttede sad jeg med en fornemmelse af at der manglede noget. De dygtige skuespillere og deres karakterer er det eneste der trækker denne film op fra 1 stjerne til 2. ØV! Havde virkelig glædet mig til en Roman Polanski film. =(
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse