Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Rogue One: A Star Wars Story

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og actionpræget grundstemning. Der er mange voldsomme kampscener med skyderier, eksplosioner og drab, herunder på flere centrale figurer. Flere scener vurderes at være skræmmende og følelsesmæssigt udfordrende for børn, f.eks. at et barn overværer sin ene forælder blive skudt. Da filmen imidlertid foregår i et uvirkeligt science fiction-univers, og da volden ikke er udpenslet, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
14.12.2016
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Rogue One: A Star Wars Story
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, Babybio 2D, Babybio 3D, Seniorbio 2D, 3D Level 7 m. Intro, 3D Level 7
|

Filmen 'Rogue One: A Star Wars Story' handler om den kriminelle Jyn Erso, der får en chance til, da Rebellerne vil bruge hende til en farlig mission.

Opgaven går ud på at stjæle tophemmelige tegninger over et nyt våben, som det galaktiske Imperium er ved at bygge, og som Jyns far har været ophavsmand til. Sammen med en gruppe udstødte rebeller påbegynder den unge kvinde sit livs største udfordring.

'Rogue One' foregår i tiden før Star Wars fra 1977 men efter begivenhederne i Revenge of the Sith. Flere Star Wars-film, der udfylder diverse huller i sagaen, er på vej (de såkaldte spinoffs), og til næste år udkommer Episode VIII, der er en direkte efterfølger til The Force Awakens.

Jyn Erso spilles af Felicity Jones, der slog igennem i rollen som Stephen Hawkings hustru i Teorien om alting. Hendes far, Galen, spilles af ingen ringere end danske Mads Mikkelsen.

Science fiction-filmen har fået to Oscar-nomineringer i kategorierne Bedste lydmiks og visuelle effekter. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (4122 votes)
4.9
4.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... en ganske solid og spændende science-fiction-film med fængende nye verdener og god bevægelse i billedet. Men den 133 minutter lange film lider også af visse skavanker." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Der er Star Wars for alle pengene, guf for enhver feinschmecker [...] selve fortællingen mangler dog lige det sidste 'umph' for helt at komme op ved siden af J.J. Abrams' ’Star Wars: The Force Awakens’." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... skriver sig ind som en af de absolut bedre film i franchisen." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "’Rogue One’ har sine kvaliteter som actionfilm. Men den er tydeligvis også nervøs for at være sig selv og at skabe sit eget univers indenfor Star Wars." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen er fejende flot, selvom den flere gange mimer den computerspilsæstetik, som universet nu også er sølet ind i." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

  • Weekendavisen

    "Øvelsen går ud på at skabe en ny historie, som på én gang kan stå alene og være en del af et stort univers. Det er præcis, hvad der lykkes i filmen." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Steffenuser/814911

Det kan da ikke være rigtigt at Disney trækker dette ud.
Der er 1 måned til premiere. Det her er rent sløseri. Og er det et stunt fra Disney, så er det til epic fail.

Kenneth Pedersen

Ok, 14/12, fint nok.
Kan man også få af vide hvilken tid på dagen, filmen vises til premieren?

Marie Bille

..så kan man se alle spilletiderne på premieredatoen. Desværre har vi endnu ikke fået en dato for forsalget fra Disney.

MVH Marie, kino.dk

Markuser/682960

Lidt underligt de er så langsomme, med The Force Awakens (som havde premiere 16/12) startede forsalget allerede d. 19 Oktober.

Ved I om der evt. kommer midnatspremiere? Det var der jo ikke til The Force Awakens.

Rasmus Valentin

Hvordan kan det være, at man kun kan bestille i Viften? :)

Anders

Nogen der ved, hvornår man kan købe billeter fra?

Marie Bille

Hej Anders,

Datoen for forsalget er desværre ikke blevet offentliggjort endnu, men vi regner stærkt med at skrive en nyhed om det her på kino.dk, når det engang sker.

MVH Marie, kino.dk

Victor

Kan man på nogen måde blive påmindet om hvornår nyheden kommer ud. For eksempel ved at få en mail når den nyhed kommer ud. I stedet for at skulle tjekke hver dag.

Tak. c:

Marie Bille

Der er ikke andet at gøre end at holde jævnligt øje.

MVH Marie, kino.dk

karstenuser/414838

Hej

Noget nyt om tider og biografer for premieren?

mvh
Karsten

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.