Cookie- og Privatlivspolitik

Ritualet

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
10.03.2011
| |
1 time 54 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Rite
|

'Ritualet' er en thriller-gyser i stil med ’Eksorcisten’ fra 1973.

Den unge Michael Kovak (Colin O’Donoghue) er ved at uddanne sig til præst i USA, men han har svært ved at finde troen. Hans underviser og mentor Fader Matthew (Toby Jones) vælger at sende ham til Rom for at blive uddannet til eksorcist.

Kovak bliver her taget under den erfarne, men utraditionelle eksorcist Fader Lucas’ (Anthony Hopkins) vinger. Men djævleuddrivelse er langt fra det, Michael troede, det ville være.

Anthony Hopkins ('Ondskabens øjne') følger i Max von Sydows fodspor som den erfarne eksorcist, men ’Ritualet’ er modsat klassikeren baseret på såkaldt virkelige begivenheder.

'Ritualet' er instrueret af svenske Mikael Håfström, kendt for sin Jan Guillou-filmatisering ’Ondskab’ fra 2003 og Hollywood-filmen ’Derailed’ fra 2005.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (93 votes)
4.5
2.3

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... [bærer] et halvkvædet budskab om at finde troen på sig selv, og som er mere alment gyldigt. Men på grund af filmens overivrige "baseret på virkelige begivenheder"-retorik bliver den ufrivilligt komisk." (Iben Albinus Sabroe) ()

  • Ekstra Bladet

    "Lidt af en spildt mulighed, men er man til stoffet, vil man sikkert være udmærket underholdt." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Som om de forkrampede scener med deres hysteriske spasmer ikke er nok i sig selv, er lydsporet fyldt op som en skraldespand med larm og spektakel og bulder-og-brag-musik: Ren støjforurening. Faktisk er hele filmen en forurening - i hvert fald af filmlærredet." (Johs. H. Christensen) ()

  • Politiken

    "... Hopkins er ... i storform i rollen som den dæmoniske djævleuddriver. ... Desværre føler Håfström trang til at afrunde filmen på bedste Hollywood-manér ... derfor ender filmen som en omgang kvalm propaganda for gudfrygtighed. men indtil det sker, er der både spænding og atmosfære i 'Ritualet'." (Sophie Engberg Sonne) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
nitotreuser/9527

Det er en okay film, men blev lidt skuffet da den ikke er specielt gyser-agtig, men derimod mere thriller-agtig. Jeg kan godt lide filmens handling og skuespillerene gør et fantastisk arbejde, som holder gang i filmen. Filmen bliver nogen gange lidt for kedelig og man kan godt miste koncentrationen.

Alt i alt en god film, dog kunne der godt have været lidt mere handling og spænding, men den er helt klart værd at anbefale. 3 ud af 6 stjerner her fra.

Frk. Zamora

Anthony Hopkins er blandt mine yndlingsskuespillere. Jeg havde glædet mig til at se ham i denne film og jeg blev bestemt ikke skuffet. Han er en fantastisk god skuespiller, som spiller rollerne som ond og mystisk kanon godt. Dog er min yndlingsfilm med Anthony Hopkins 'The Silence of the Lambs' fra 1991 som han også fik en oscar for, som var fuldt ud fortjent.

Colin O’Donoghue som spiller Michael Kovak, var for mig indtil jeg så The Rite en helt ukendt person. Jeg tjekkede hans profil på IMDB.com og jeg har ikke set noget med ham før. Han har ikke været med i så mange og her skal det også lige siges, at han har været med i flere tv-serier end film. Dog virker han til at være en god skuespiller. Han spillede udmærket i The Rite.

Underlægningsmusik, underlægningsmusik og underlægningsmusik - hvor bliver det af? Jeg savner generelt noget mere underlægningsmusik. Jeg synes det er sådan en vigtig faktor, når man vil lave en god film. Selvfølgelig skal en film ikke overdynges med musik, som er totalt irrelevant for billedet/scenen, men The Rite kunne sagtens bruge noget mere af den slags.

The Rite lander på 4 ud af 6 stjerner udelukkende fordi den er alt for overdrevet i slutningen. Hele filmen lå ellers på en god 5'er indtil de sidste 10-15 min. Jeg er heller ikke til film med dæmoner og onde ånder-stilen, men jeg blev trods positiv overrasket efter at have set The Rite. Den er anbefalelsesværdig. Det er en film, jeg godt kunne finde på at købe, når den udkommer.

Marlon Campbell

en lidt dårlig film, men med en ginial skuespiller

 user/922805

Nedern Total Nedern!

michaelauser/601448

Virkelig skuffende film, den kan lige kæmpe sig op på 2 stjerner, af den ene grund at Anthony Hopkins spiller med. Synes heller ikke den er særlig gyser agtig. Fortryder at jeg har brugt penge på at se den..

FilteN

Hvorfor går den ikke i Randers?

Jedi Princeuser/893895

Meget bedre end forventet. En realistisk portræt af eksorcisme. Og som altid en fantastisk Anthony Hopkins!

Alexandra

Jeg elsker det!!!

M.J

Hvis ikke det var for Anthony Hopkins, ville der dårligt nok være en film, som ville være ok at se..
Se ikke traileren før I/du skal se filmen - for så bliver I/du skuffet. Desværre..
Jeg havde virkelig set frem til den og havde de allerstørste forventninger, men må desværre indrømme, at den absolut ikke levede op til dem.

Madsuser/12006

Fuck den film er bare så god! Den får både en til at tænke bagefter, filmen slipper dig ikke are fra dens univers så snart du forlader biografen som alle de andre komplet latterlige film som Paranormal Activity og den slags, skuespillerne spiller fantastisk, hele historien er mega god, der er ikke ét sekund hvor man keder sig, man kan ikke regne filmen ud! Den film er lige præcis som en film skal være !! Helt klart den bedste Gyser jeg har set i LANG! tid
Flere af den slags tak

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.