Cookie- og Privatlivspolitik

Ringenes Herre: Kongen vender tilbage

Tilladt for børn over 11 år

Se mere på medierådet.dk
17.12.2003
| |
3 timer 21 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Lord of the Rings: The Return of the King
|
Versioner: se alle
Originalversion, 2D IMAX
|

I 'Ringenes Herre: Kongen vender tilbage' breder Mordors mørke sig. Imens afsløres Aragorns skæbne: Han er den arving, der skal redde verden fra den altfortærende ondskab. Aragorn får støtte fra Gandalf, der på mirakuløs vis er tilbage, mere kampberedt end nogensinde.

Merry og Pippin får - på hver deres måde - lov at vise sig som ægte helte.

Sam er sendt bort af Frodo, der stoler mere på Smeagol, men Sam vender om, kun for at finde sin herre i ubehageligt selskab med kæmpeedderkoppen Shelob...

'Ringenes Herre: Kongen vender tilbage' er den sidste i Peter Jacksons trilogi baseret på J.R.R. Tolkiens værk, der også tæller Eventyret om Ringen og De to tårne.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (284 votes)
5.3
0

Instruktør

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

Er man til Ringenes Herre, så skal man se den.
Er man ikke til Ringenes Herre så skal man stadig se dem, fordi hold da op hvor er det bare super godt lavet.
Og klar den bedste af de 3 film der er lavet.

KennethKarl

Jeg læste Ringenes Herre besøgerne første gang i starten af firserne og have længe både frygtet og set frem til en filmatisering af bøgerne.

Overordnet synes jeg, at man er sluppet rigtigt godt fra at filmatisere bøgerne - uden at det selvfølgelig bliver helt perfekt.

Emil

Den bedste Ringenes Herre film, filmen er virkelig fantastisk og smuk. Sam er virkelig helten i filmen, han er bare den bedste ven for Frodo, vis jeg havde ringen og skulle vælge en hobbit at have med, ville det være Sam. Kamp scenerne er utrolig flotte og underholende. De kunne godt have skøret 10 min af filmen, det er bare min mening.

Nikolaj

Peter Jackson slutter sin trilogi med den mest episke film i serien! HOLD NU KÆFT den får gas! Kæmpe monstre, kæmpe slag, fantastiske landskaber, venner der bliver til fjender, fjender der bliver venner, en konges tilbagekomst og den fantastiske endelige konklusion på trilogien, er med til at skabe dette mesterværk.

Når rulleteksterne kører over skærmen føler man sig udmattet! Det er ikke fordi man er træt efter den relativt lange film... Nej, man føler man har været en aktiv del af eventyret fra start til slut. Man har fulgt de mange hovedpersoner på godt og ondt, og pludselig er det slut!

Ikke mange film kan få mig til at føle sådan.

Maggie Smith

Vildt mesterværk.. Utroligt..

Jacob

Peter Jackson slår med syvtommer søm fast, at han er en af de store mestre indenfor fantasy. Slaget om Gondor og menneskehedens skæbne, der til sidst besegles foran Mordors Sorte Port er så uovertruffen og i mangel af de rette ord rent ud sagt bare for fed. For nogen kammer det måske lidt over, og Frodo og Sams opstigning på Dommedagsbjerget er en lille smule langtrukkent.

CINEMANDRUP

Peter Jackson fuldender cirklen med så meget overskud at denne trilogi står som en af verdens bedste filmserier.

Merry og Pippin kommer i heltelære og får sat deres lille aftryk i en forholdsvis stor verden, som de helte de nu engang er.
Aragorn indser, at han er nødt til at påtage sig sin rolle som arving og derved bekæmpe og uddele sværdsvingende øretæver til mørkets magter, med lidt udødelig hjælp.
Frodo har tilnærmelsesvis udviklet en splitpersonlighed ligesom Gollum pga. ringen og sender sin beskytter/ven, Sam væk, for blot at blive lokket i et baghold af Gollum, der udnytter de mørke grotter for at få os alle til at lide af araknofobi, da edderkoppe dronningen, Shelob, viser sit ansigt.

Alt fungerer til fulde i denne film og den bliver aldrig, ALDRIG trættende eller kedelig på nogen måder. Skuespillet er fortsat over al forventning og du ser og forstår udviklingen i karaktererne.

De store kampscener får i den grad orkblods barometret til at flyde over og dødstallet er skyhøjt, men dertil sagt er det ustyrligt godt lavet. Ligeså gode som kampscenerne er ligeså nervepirrende spændende er det at følge de små scener, som giver os et psykisk/mentalt spil. F.eks scenen hvor Gollum forsøger at snyde Frodo og skyde skylden på Sam eller scenen hvor Sam opdager Gollums forræderi og fluks kommer til undsætning.

Grafikken, animationerne, alt det visuelle, er et overflødighedshorn af lækkerhed. Alt ligefra Gollum, Dommedagsbjerget, Minas Tirith, Minas Morgul, Nazgul til Shelob er så detaljeret udført at du brækker dig af awesomeness. Her vil jeg fremhæve en enkelt scene hvor vi møder Shelob for første gang. Scenen i grotten med alt spindelvævet, Shelob, jagten er så ulækker fed stemningsfuld at folk der ikke lider af araknofobi nok kommer til det. Well Done indeed Mr. Jackson.

Det er tydeligt, at dette er filmens sidste kapitel, da man kan se hvor velgennemført skuespillet er og du virkelig fornemmer, at de alle har været på en rejse både på sets og off sets. Filmen får derfor automatisk også vores følelsesregister til at gå helt amok og de fleste kan nok ikke se sig fri for at tude i den sidste halve times tid af filmen:-)

Følelserne for en episk afslutning får sin finale og hvilken magtdemonstration har der ikke været. Peter Jacksons kærlighed til disse bøger er så tydelig og han har herved sat et definitivt aftryk som en instruktør, der skal tages seriøs. Ligeså dejligt det var at få en flot afslutning på trilogien ligeså svært er det at lægge bøgerne/filmene fra sig igen. På samme måde havde skuespillerne det da de skulle sige farvel til hinanden ved den sidste optagelse, hvor Peter Jackson ikke ønskede at sige stop men gentagne gange bad om at optage endnu et shot/scene (kan ses på på ekstramaterialet, som er mindst ligeså rørende).

Al respekt til Peter Jackson for at klare så visuelt et svært mesterværk og gøre det til allemands eje, idet Ringenes Herre rummer så mange temaer som omfavner ungfolk og det grå guld. Disse bøger/film er ikke forudbestemt til en bestemt aldersgruppe, men skal nydes så ofte de kan for der er altid noget nyt at se og lære i dem.

Der kan kun gives fuld plade til sidste fortælling af Ringenes Herre, for hvis ikke man kan give 6 ud af 6 stjerner til en film i denne genre, hvornår kan man så. Fuldt ud fortjent.

Rejsen er fuldendt. Tak for eventyret.

Jonatan (Star-Lord)

Om det er den samme censur i Extended edition

Andreas

Fænomenal afslutning på en af tidernes bedste film serier!
Peter Jackson formår endnu en gang at vælte os bagover af begejstring. Vil endnu engang udtrykke mig om hvor fantastisk gennemført karakteren Gollum er! Ingen Gollum betyder ingen Ringenes Herre.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.