Cookie- og Privatlivspolitik

Redacted

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
24.10.2008
| |
1 time 32 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Redacted
|

'Redacted' er en barsk anti-krigsfilm, hvori Brian De Palma stiller skarpt på Irakkrigens menneskelige tragedier.

Titlen henviser til censuren, der borttager ømtålelig information fra krigsdokumenter og medier, og den er baseret på den virkelige hændelse i 2006, hvor en gruppe amerikanske soldater voldtog en 14-årig pige, myrdede hendes familie, skød hende og satte ild til hendes krop.

Filmen følger en amerikansk bataljon ved et checkpoint i Irak og giver et foruroligende indblik i de almindelige menneskeskæbner, der ubarmhjertigt investeres i en krig, hvor manglende kommunikation har fatale konsekvenser.

Soldaterne er under enormt pres: de ved ikke, hvor længe de skal være der og knap, hvorfor de er der. De lokales reaktion på soldaternes opførsel, skaber en grusom spiral, hvor alle hævner sig på de forkerte. 

De Palma har tidligere instrueret blandt andre 'De Uovervindelige' og den første 'Mission: Impossible', men 'Redacted' er et mindre, mere eksperimenterende projekt, hvor han benytter de moderne medier i en collage af alt fra webcams og digitalkamera til journalist-optagelser og dokumentarfilm.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (16 votes)
3.2
2.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    ... visse scener [er] lidt kluntede i deres nærmest propagandistiske udførelse, og man er aldrig i tvivl om, hvad De Palma vil belære os om fra instruktørstolen. På trods af disse svagheder, er 'Redacted' vellykket som antikrigsfilm. (Daniel Bentien) ()

  • Børsen

    De Palma har indskrevet ukendte navne for at opnå en autenticitet, men uden at sikre sig, at de unge mænd kunne spille skuespil. Samtidig halter manuskriptet. (Morten Dürr) ()

  • BT

    ... nuancerne og de troværdige karakterer går desværre tabt blandt svingende skuespilpræstationer og en iver efter at tale i øjenhøjde til youtube-generationen. (Nikolai Schulz) ()

  • Jyllands-Posten

    ... selv om de Palma i gamle dage havde ry som en virtuos stilist, er det altså ikke særlig interessant at se, at han også kan imitere håndholdte amatørbilleder til perfektion. At de medvirkende amerikanere alle er helt ukendte tv-skuespillere, og niveauet er derefter, gør det ikke bedre. (Jakob Levinsen) ()

  • Politiken

    Virkemidlerne gør ikke meget for at holde fokus på en fortælling, der ikke styrkes af, at soldaterne fra den udvalgte enhed skildres som velkendte klicheer af nybagte skuespillere, som ikke formår at give figurerne personlighed. (Erik Jensen) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
noononuser/936299

Denne film giver mig en mega følelse af uretfærdighed, had til de amerikanske soldater og en sur smag i munden.
De Palma formår at give mig som seer, netop de følelser, i hans krigsfilm.
Men ellers er der ikke meget andet at komme efter...
Filmen kommer ikke nok ud med sit endelige budskab og klipningen virker sløset og forvirrende.
Skuespillet er kun bedst hos de to "skurke" og udover en masse henretninger og såkaldte "uheld", er der kun tanken om at se de amerikanske soldater, brændes i total lidelse, tilbage.

Anniuser/36745

Men jeg har så meget pli, at jeg blev siddende.
By far en af de mest usammenhængende og ligegyldige film. Emnet er så langt fra ligegyldigt...
Men jeg forstod slet slet ikke filmens ærinde. Jeg husker den kun fordi skuffelsen var SÅ stor.

since84user/12622

Den her film er efterhånden så gammel at den sikkert kan fåes på betamax. Når den får premier herhjemme , så er det godt et år efter at den kom frem, og ca 8 måneder efter at den kom ud på DVD.

khadwar_neang_666

meget usmagelig film ....

since84user/12622

Den er forresten rigtig god og kan klart anbefales.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.