Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Raising Arizona (1987)

|
1 time 34 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Raising Arizona
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

I krimikomedien 'Raising Arizona' (Arizona Junior), brødrene Coens anden film, er småforbryderen og lommefilosoffen H.I. McDunnough (Nicolas Cage) blevet taget på fersk gerning så mange gange, at han efterhånden er kommet mere end tæt ind på livet af politifotografen Edwina (Holly Hunter).

Det forelskede par flytter sammen til Arizona, men Edwina bliver ulykkelig, da de ikke kan få børn.

Men så læser de om en lokal millionær, der er blevet far til femlinger – og man bemærker det vel ikke lige med det samme, hvis en enkelt af dem forsvinder?

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (5 votes)
4.2
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Coen brødrenes anden film er også en krimi. Men hvor den første, Blood Simple, var mørk og meget lidt sjov, så er Arizona Junior rendyrket crazy-komedie. Nicolas Cage og Holly Hunter kan ikke selv få et barn af naturens veje, så de beslutter at stjæle et barn fra et par, der lige har fået femlinger. Deres plan bliver forpurret af Nicolas Cage's tidligere cellekammerater fra fængslet samt af en dusørjæger fra Helvedet.

Komikken er så teatralsk, at det næsten er lidt for meget af det gode. Det hele bliver nemlig ret tegneserieagtigt, og man kan ikke rigtig involvere sig i hverken historien eller karakterene. Filmen skal dog have credit for sit gevaldige overskud og de mange kreative optrin.

Wayne

Coen-brødrenes herlige gale komedie om ægteparret som ikke kan få børn. Hvad gør man så?

Man stjæler da bare et.

Måske ikke Coen drengenes bedste, men stadig rigeligt til at du får et skævt smil på undervejs.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.