’Parade’ er den mest ukendte af alle Tatis film, og det er der mange gode grunde til. Den er optaget på et begrænset budget for svensk fjernsyn, og her er ingen Monsieur Hulot. Og så alligevel. For lige som ’En festlig dag’ var et forstudie til Hulot-figuren, vender Tati her tilbage til den ordløse pantomime-kunst, han så mesterligt behersker, og som er grundstenen i Hulot. Her er Tati dog sig selv i en semi-dokumentarisk film, der inddrager publikum og hverdagsobjekter i sin cirkusforestilling. Den amerikanske filmkritiker Jonathan Rosenbaum har sagt, at man skal betragte ’Parade’ som Tatis afskedsgave til sit publikum, og sikke en gave.