Cookie- og Privatlivspolitik

Prometheus

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
31.05.2012
| |
2 timer 6 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Prometheus
|

Med filmen 'Prometheus' er Ridley Scott ('Alien', 'Blade Runner') tilbage i science-fiction-genren.

Et hold forskere rejser gennem universet i rumskibet Prometheus på en tur, der har til formål at udforske fremmede livsformer i rummet. Da de finder en mørk og mystisk hule (og om muligt en ny livsform), er lykken gjort, men den viser sig at være kort.

Forskerholdet ender nu som strandet på en fremmed planet i det mørkeste hjørne af universet, og imens de må kæmpe for deres overlevelse, går det op for dem, at rædslerne ikke blot er en trussel mod dem selv, men en trussel mod hele menneskeheden.

Med 'Prometheus' vender instruktøren Ridley Scott tilbage til den højt respekterede Alien-serie, som han startede i 1979 med Sigourney Weaver i hovedrollen.

Denne gang har han valgt svenske Noomi Rapace (Mænd der hader kvinder) som sin kvindelige stjerne i rollen som forskeren Elizabeth Shaw.

'Prometheus' skal finde sted mange år før den oprindelige 'Alien' ... og kan måske besvare nogle spørgsmål om den aggressive livsform, der har hærget filmserien gennem flere årtier.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (750 votes)
4.1
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Der bliver i den grad sat skub i adrenalinproduktionen i 'Prometheus', der byder på to timers neglebidende spænding og vanvittigt flotte visuelle effekter, der bliver smidt i hovedet på os i et hæsblæsende tempo. Desværre står indholdet ikke helt mål med formen." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmen er billedmæssigt formidabelt flot, og billederne i et mildest talt grumt og gråsort ydre univers lig dét i 'Alien'-filmene er en stemningsladet nydelse... 'Prometheus' er ikke det mesterværk, den så gerne vil være. Men den ER sgu - trods mine reservationer - ret god." (Steffen Jungersen)

  • Børsen

    "Der går lommefilosofi og ambitioner i instruktørens videredigtning på Alien-historien, som savner seriens ulækre opfindsomhed og legesyge vildskab." (Morten Dürr)

  • Ekstra Bladet

    "'Prometheus' er i det hele taget en fornøjelse at kigge på, men er alligevel ikke en helt uproblematisk størrelse. Måske fordi ambitionerne har været for høje, og Ridley Scott og manuskriptforfatterne har læsset for meget på undervejs. Helhedsindtrykket er i hvert fald - trods mange gode øjeblikke undervejs - noget diffust og ujævnt med lidt for mange løse ender og søgte konstruktioner." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... handlingen er ikke det vigtigste. Det er stilen, og her viser Ridley Scott sig igen som en sand virtuos og demonstrerer en hypnotiserende visuel kreativitet... 'Prometheus' er en stilsikker, fabulerende, ferm og flot opvisning i, hvad filmbilleder kan præstere. Ikke mere!" (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "... i modsætning til den første 'Alien'-film har den hverken en unik vision, en dybdeknugende spænding eller en fascinerende hovedperson." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Hvis man så denne film uden særlig forventning, kunne man være udmærket tilfreds... Effekterne er flotte. Imidlertid lider Prometheus af en frygt for at kede, som får skaberne til at gå over stregen. Der er alt for mange temaer. I den første Alien var der suspense. Det har den nye film for travlt til at kunne præstere." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Sune

Synes det er en mega fed film , specielt på det visuelle område. Hen mod enden bliver historien en smule forudsigelig og kliche agtig men jeg håber stadig på en fortsættelse!

Filmen kunne være meget bedre end den var, men den havde nogle virkelig fede scener med så ved mig når den op på et lille 5 tal.

Michaeluser/600145

Lige så fantastisk hype'en op til premieren var, lige så skuffet står man efterfølgende.

Forvrøvlet og gemmenhullet som en si er plottet. Og så skal vi da vist ikke komme ind på facehuggerblæksprutten til sidst ... fnis ... Eller de to forskerhjerner som meget tegnefilmsagtigt forsøger at løbe fra et væltende rumskib. Hvad med at løbe ud til siden, de damer?!? :)

Movie-fanatic

Jeg ELSKER Ridley Scott film: )

Blade Runner er en af mine ynglingsfilm, og den første Alien-film er også rendyrket klasse!

Når DET er sagt, har jeg altså rå-kedet mig igennem et par Alien sequals, og finder faktisk DET emne fuldstændigt udvandet!

Jeg har fulgt med, over nettet, i alle de besværligheder, som dette projekt har været igennem, og frygtede det værste!

Jeg er betaget!!!!!! Man føler sig VIRKELIGT i en sand mesters hænder, allerede fra startsekvensen, er tonen lagt!

At Mr. Scott "ombestemte sig" Halvvejs inde i optagelserne, og ændrede historien radikalt, tror jeg er en fordel for publikum! Han erkendte nemlig også, at "Alien-konceptet" var ved at synke, og lod historien "få sit eget liv".

Jeg vil ikke skrive for meget, for dette mesterværk bør opleves, uden at man er fyldt med baggrundsviden.

Den manglende stjerne? Lidt tung cast, og manglende underlægningsmusik: )

Frank

Dårlig film

mikkel knudsen

Prometheus er en helt ny aliens film af Ridley Scott,der er et forskerhold der ender på en strande planet i et mørk
univers og kæmper for deres overlevelse.I denne
prometheus film skal finde sted mange år før den oprindelige alien film og kan måske besvare nogle spørgsmål om den
aggressive livsform.Det er en rigtig fed aliens film med gode effekter og med nye aliens og der er også nogen nye alien æg de ligger i en metal beholder.

Rasmus

'Udleverer alt godt fra start til slut, jeg nød virkeligt filmen og dens gode indhold af svar på spørgsmål. Effekterne er som lagkage til vores små øjne æbler, som til tider føles vildt godt At se filmen i 3D, var nok det bedste ved turen, man kan aldrig få nok af bløde effekter under brillerne, og det har Ridley Scott virkeligt gjort noget godt med. En fin begyndelse, nu mangler jeg bare lige at have set 'Alien, Aliens, Alien 3 og Alien: Resurrection', og så er jeg klar som en ny A-fan!!!
Prometheus er nok dette års bedste film, som jeg helt klart skal se igen, og igen, og igen, og lige en gang til :D

Mette

Jeg havde virkelig forventet alt for meget af den her film. Blev kun skuffet med skuffet på.

Jeg gik ud af biografen med følelsen "hvad fanden skete der lige der??!"

Et elendigt og meget tyndt plot, hvis man overhovedet kan kalde det det. ELENDIGE skuespillerpræstationer, lige med undtagelse af Michael Fassbender. Nomi Rapase var forfærdelig i rollen, og man fik hele tiden fornemmelsen af, at hun bare ikke passede ind.

Jeg kunne svine den her film til side op og side ned, men vil spare jer. Det er meget sigende, at min bedre halvdel på vej ud af biografen siger "Jeg vil hellere have en rodbehandling, mens jeg ser trippel X baglæns end at blive udsat for det der igen!"

De to stjerner er udelukkende for de flotte billeder og effekter.

Spetsnaz

Pga fede effekter, sjove input og filmens start

Filmen starter rigtig fedt og jeg sad med store forventninger, men det er bare som at klimakset aldrig rigtig kommer.. jeg sad ikke med adrenalinen pumpende som jeg ellers gerne ville!
Jeg sys jeg gik ud af biffen med en "øv-følelse", og om at jeg ligeså godt kunne have set den på DVD

Kristian Ryeuser/460246

Dybt skuffende film er ikke i nærheden af de gamle Aliens film

Daniel

Kan overhovedet ikke forstå alle de roser folk her inde har givet denne film. Prøv dog bare en gang imellem at være lidt kritisk! Kik på historien, spændingskurven, og skuespillerne og deres præstationer! Alle fire ting i denne film ligge på så lavt et punkt at det dårligt kan komme længer ned!

Det er med andre ord lang tid siden jeg har set en film med så tynd en handling og som bare er så gennemført kedelig!

Hvorfor er det lige der skal blandes religion ind i en Alien film?

Hvorfor er det, man laver en film med så stort et budget også ikke søger for at få nogle skuespiller der faktisk kan spille skuespild? De spiller jo, som om de er uddannet på et dilettant teater!

Effekterne var rigtig flotte, men hvordan kan det dog være at det udstyr de har i filmen er så meget mere smart og stilrent end det udstyr som de har i Alien 1 når nu Prometheus, skulle forstille at forgå før Alien. Mystisk!

Godt jeg har de andre film på dvd, så jeg hurtigst mulig kan få dem set og bare kan glemme Prometheus, da det aldrig bliver en del af serien Alien!! Det samme burde alle andre, som har set dette stykke lort af Ridley Scott!

Venlig hilsen
En meget stor Alien fan! :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.