'Ponyo på klippen ved havet' er den nye animationsfilm fra Hayao Miyazaki, der senest har stået for ’Chihiro og heksene’ og ’Det levende slot’.
Filmen handler om en ung dreng, der bliver ven med en mærkeligt udseende guldfisk, som han kalder Ponyo.
Ponyos største ønske er at leve blandt menneskene med den fyr, hun holder af, men havets kræfter, som antager mange former, gør deres for at holde hende fra landjorden.
Som om det ikke var nok sætter Ponyos egensindighed en ældgammel forbandelse fri, og pludselig er hele verden i fare.
’Ponyo på klippen ved havet’ trækker på H.C. Andersens ’Den lille havfrue’, men den er samtidig sin helt egen. Mest af alt minder filmens enkle streg om Miyazakis gennembrudsfilm ’Min nabo Totoro’.
Fantastisk film med Hayao Miyazaki's studies snart meget velkendte fortællestil og streg!
En film som kan anbefales til alle aldre og alle i det hele taget da det er en meget intelligent børnefilm med fantastisk storyline, dog lidt kedelig karakterudvikling.
Det er en familiefilm som skraber alt det unødvendige action og braler der er med i de fleste familiefilm for at please børnene, og giver os i stedet en film med mening og karakter!
Efter at have set andre fantastiske Miyazaki film, og læst de utrolige gode anmeldelse på denne, så var forventningerne i top. Men udover en sød og rørende film, så var der ikke meget at hente her. Slet ikke på niveau med Det Levende Slot eller Chihiro.
Rigtig hjertelig film, rigtig god til børn, fordi der ikke er nogen "brutal handling". Meget sødt at se, og selvom man ser den et par gange, finder man altid nye detaljer. Kan varmt anbefales!
En rigtig sød og charmerende film.
Kan varmt anbefales!
Miyazaki har gjort det igen! Filmen er både sød, spændende og magisk. Jeg forstår ikke, han kan blive ved med at opdigte så fantastiske universer, der på en eller anden måde minder om hinanden og alligevel hver især er vildt originale. Man burde helt klart se denne dejlige 2D-film!
Jeg elsker de film, som Studio Ghibli kommer med - der er noget over dem, som så mange andre tegnefilm mangler, og umiddelbart vil jeg kalde det originalitet. Og "Ponyo på klippen ved havet" er ingen undtagelse.
Bruger anmeldelser (37)
Skriv din egen anmeldelse