Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Point Break

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en barsk og actionpræget stemning. Den indeholder en række scener med mænd der sætter livet på spil, og mister det, på forskellig vis. Filmen indeholder desuden scener med blodige nedskydninger samt brutale slagsmål. Det vurderes således at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
25.12.2015
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Point Break
|
Versioner: se alle
3D, 2D, Babybio
|

I ’Point Break’ får den unge FBI-agent, Johnny Utah, til opgave at infiltrere en gruppe ekstremsportsudøvere, der mistænkes for at stå bag en række udspekulerede røverier.

Under ledelse af den karismatiske Bodhi bryder gruppen ind hos miljøskadelige virksomheder, og afleverer pengene tilbage til ofrene i en slags moderne Robin Hood-manøvre.

Utah bliver hurtigt del af Bodhis hold og må nu navigere mellem det nye venskab og rollen som ordenshåndhæver - alt imens han skal mestre snowboarding, wingsuits, klatring, motocross og ikke mindst surfing på højt niveau.

’Point Break’ er en genindspilning af Kathryn Bigelows film fra 1991 med Patrick Swayce og Keanu Reeves i hovedrollerne. 

Bodhi og Utah spilles denne gang af Édgar Ramírez og Luke Bracey, mens surfing erstattes af alverdens mest dødsensfarlige sportsgrene i en film, der ligesom Fast & Furious-serien kombinerer halsbrækkende stunts med en klassisk katten efter musen-fortælling. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (138 votes)
4.1
2.2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Actionscener og ramasjang bliver nu engang mest vedkommende, hvis der er så meget kød på karaktertegningen, at man kan føle noget for de mennesker, der flyver og farer rundt på filmlærredet. Det kan man umuligt her, hvor det hele bare går hurtigere hele tiden ..." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Point Break' føles som en lang og lækker YouTube-video med smukke tatoverede hipstere og de vildeste stunt indenfor ekstremsport. Godt filmet, men man mærker desværre ikke figurerne." (Michael Lind)

  • Ekstra Bladet

    "... en omgang flad sports-action garneret med æstetikken fra en musikvideo - splejset med en deodorant-reklame." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    Selvom man forsøger at sælge forbryderne som en slags moderne Robin Hood’er, er filmen ikke villig til egentlig at udfordre nogen magtnormer."" (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Under det alt for meget, er der alt for lidt af det, der gjorde Bigelows forunderlige male bonding til halvfemserguld." (Katrine Hornstrup Yde)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Filmen er tydeligt lavet for at tilfredsstille alle former for ekstremsport - og mindre for at lave en actionthriller.

Producenterne har kigget på den oprindelige Point Break, og fundet ud af at det var et godt udgangspunkt - da den allerede byggede på den samme model.

Man skruede en ned for skuespillet og 100 % op for actionsporten. Og det er unægteligt nogle fede scener, og flotte naturbilleder - og af samme årsag er det svært at kalde den kedelig.

Realismen er der dog kun meget lidt af. Samtlige udøvere er eksperter i alle stiløvelser, og får knapt nok sved på pande af at kravle op ad en vandret klippevæg - og det burde simpelhen ikke være muligt, det ville kræve mange års træning at beherske det hele.

Det efterlader filmen som er urealistisk, men flot pakket ind.

GiwizZeni

Der er ikke mange originale ideer i Hollywood i denne tid. Næsten alt hvad der kommer i øjeblikket er enten sequels, prequels, reboots eller som med 'Point Break' en genindspilning af en ældre film. Det fik mig igen til at stille spørgsmålet: Hvorfor? Hvorfor genindspille f.eks. Point Break fra '91? Var det en kæmpe succes dengang? Var den så skrækkelig at der måtte rettes op på skaden med moderne computereffekter? Indholdt den tematisk noget der har gjort den mere aktuel 15 år efter? Svaret på alle tre spørgsmål er nej! Så jeg må erkende jeg er svar skyldig...
Jeg har aldrig set Kathryn Bigelow's original fra '91 som noget mesterværk. Men den havde nogle gode og ikke mindst sjove øjeblikke. Den skød Keanu Reeves karriere i gang og er i nogle kredse nærmest blevet dyrket som en kultfilm.
Den nye udgave har bibeholdt det fuldstændig latterlige plot, smidt humoren væk og skruet op for actionscenerne. Alle ekstrem sportsgrene bliver vist, som var det små enkeltstående reklamefilm for Red Bull. Flot ser det ud, når det går løs. Men hvad hjælper det, når historien der skulle binde dem sammen er tynd som diarré og karaktererne er lige så spændende at se på som maling der tørrer. Forsøget på at løfte den gamle historie op på et højere plan ved hjælp af en moderne økologisk vinkel, er og bliver et rungende postulat.
Hvis man absolut skal genindspille gamle film, hvorfor så ikke vælge nogle interessante og så gøre det ordentlig?

Christine

Har ikke set originalen,men plottet her er i hvert fald lidt fladt. Det er et okay aktion plot uden at den sætter de store tanker i gang (selvom den prøver!)
Til gengæld er det en fantastisk flot 3D film, hvis du synes ekstrem sport er bare lidt spændende så er de nature shots Point Break byder på så meget turen værd! (selv havde jeg dog fribilletter så ved ikke hvor meget det siger)

Anne

For en som ikke huske originalen var det en fed oplevelse. Utrolige scenerier, fede stunts, godt skuespil og god drejebog. En god aften i biffen!

lykkeuser/529650

rigtig fed film men flot natur. nervepirrende spændende:)

S. Rico

Jeg har pudsigt nok aldrig fået set den gamle film, så jeg anede ikke, hvad der ventede mig, da jeg satte mig i biosædet. Man bliver dog meget hurtigt klar over, at dette er en actionfilm med stort A. Point Break har ALLE de totalt vilde stunts, som jeg savnede i både SPECTRE og til dels også i MI-5.

Blandt andet er der en bjerg klatrescene hen mod slutningen, som i den grad er en Ethan Hunt værdig. Det er hæsblæsende og fantastisk flot. At dømme efter rulleteksterne så er scenerne da også optaget on location. Meget imponerende.

Historien er også mindst lige så god som i en typisk 007 film. Men problemet er desværre, at personskildringen er ret ringe. Skuespillet er til tider næsten amatøragtigt. Så det er temmelig svært sådan for alvor at leve sig ind i filmen. Men den skal alligevel have 4 stjerner for en meget flot og breath-taking oplevelse.

Tom

Flot i 3D

Kløv

Man tror det bare er en action film hvor at de onde skal erobre verden og de gode sejre! Tro om igen... Den overrasker og den er springfyldt med action!!
Fed vovehals-film

Line Schulz

Mange anmeldere har ikke givet denne film ret meget credit, sikkert grundet den første udgave af filmen fra 1991 - granted jeg har ikke set originalen, så jeg ved ikke hvad jeg er gået glip af dér, men jeg kan dog sige, at jeg er glad for, at jeg ikke gik glip af den her.
Det er en superspeed, virkelig intense, tæer-krummende aktion film med et fantastisk sceneri. Man kommer ud i verdens kroge og ser hvad naturens skønhed har at bryde på, samtidig med at alle ens sanser bliver berørt via aktion-delen.

Filmen omhandler en FBI-agent som får til opgave at udforske en gruppe mennesker, som prøve at opnå Ozakis Eight - ved at udføre 8 opgaver der afprøver naturens grænser og ens egne grænser samtidig. Dog kan denne gruppe ikke helt gøre det uden at bryde loven, og det er der vores kære hovedperson Utah kommer ind, som agent.

Den er super vild at se, og man bliver helt tryllebundet både grundet den smukke natur, men også fordi at det ekstremsport som de udøver er så intense i nogle scener, at man ikke kan gøre andet end at holde vejret og håbe på det bedste.

Jeg synes det er en virkelig god film og super underholdning. Det er ikke alle der er enige med mig, men under alle omstændigheder burde du se den for dig selv, så du ved hvad det handler om!

Katrin

En fantastisk og spændende oplevelse samt utrolige billeder fra fascinerende steder. Enjoy it.
Kh. Katrin :-)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.