I komedien 'Player' er Michael-Helge Hansen en yderst korrekt mand, der går usædvanligt meget op i regler, og intet kan begejstre ham mere end skattejura.
Det unge stjerneskud står desuden på tærsklen til forfremmelse som partner i sin kommende svigerfars firma, men først skal han tage sig af en hurtig arbejdsopgave i Sydfrankrig - og ikke mindst nyde turen undervejs. Det er dog nemmere sagt end gjort.
I lufthavnen støder han på den lettere overgearede Theo fra tiden på Herlufsholm Kostskole, og selvom Michael-Helge i første omgang afviser ungkarlens selskab, får han snart brug for hjælp fra en ægte player, da han franarres 10 mio. kr. af firmaets penge.
De to hovedroller i ’Player’ spilles af Rasmus Bjerg og Casper Christensen, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at førstnævnte har rollen som pligtopfyldende advokat, og at sidstnævnte spiller kæk ungkarl med masser af mod på tilværelsen - så længe den inkluderer fester og det modsatte køn.
I større biroller kan man se Lise Koefoed og Ditte Arnth som kusiner på ferie samt Ellen Hillingsø og Lars Brygmann som et aparte ægtepar med hang til ufine metoder.
'Player' er instrueret af Tomas Villum Jensen, der også står bag danske komedier som 'Solkongen' (2002), 'Sprængfarlig bombe' (2006) og 'Ved verdens ende' (2009).
Det sjoveste i filmen har man allerede set i traileren - resten er rent gab Sov godt, hvis du vover dig ind i biffen til denne film
Den ordinære og endimensionelle Casper Christensen trækker jo i den negative retning. Imidlertid kan Rasmus Bjerg tit overraske positivt. Får se.
Forudsigelig og dilettantisk skuespil på grænsen til det pinlige
eneste lyspunkt er Rasmus Bjerg
Spoiler: jeg gemmer kokain i en sukkerskål så er der nok ikke nogen der finder det og bruger det som sukker!
Glæder mig utrolig meget til at se en film med Casper C.
bliver rigtig spænende med ham i en seriøst rolle
kan næsten ikke vente! :b
Resume lyder også godt for en dansk film, så ser meget frem til denne :-)
Bruger anmeldelser (47)
Skriv din egen anmeldelse