Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Player

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
20.06.2013
| |
1 time 20 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Player
|

I komedien 'Player' er Michael-Helge Hansen en yderst korrekt mand, der går usædvanligt meget op i regler, og intet kan begejstre ham mere end skattejura.

Det unge stjerneskud står desuden på tærsklen til forfremmelse som partner i sin kommende svigerfars firma, men først skal han tage sig af en hurtig arbejdsopgave i Sydfrankrig - og ikke mindst nyde turen undervejs. Det er dog nemmere sagt end gjort.

I lufthavnen støder han på den lettere overgearede Theo fra tiden på Herlufsholm Kostskole, og selvom Michael-Helge i første omgang afviser ungkarlens selskab, får han snart brug for hjælp fra en ægte player, da han franarres 10 mio. kr. af firmaets penge.

De to hovedroller i ’Player’ spilles af Rasmus Bjerg og Casper Christensen, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at førstnævnte har rollen som pligtopfyldende advokat, og at sidstnævnte spiller kæk ungkarl med masser af mod på tilværelsen - så længe den inkluderer fester og det modsatte køn.

I større biroller kan man se Lise Koefoed og Ditte Arnth som kusiner på ferie samt Ellen Hillingsø og Lars Brygmann som et aparte ægtepar med hang til ufine metoder.

'Player' er instrueret af Tomas Villum Jensen, der også står bag danske komedier som 'Solkongen' (2002), 'Sprængfarlig bombe' (2006) og 'Ved verdens ende' (2009).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (270 votes)
3.7
2.4

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "I det hele taget er der et grimt misforhold mellem det voksen-orienterede materiale om kokainsnifning og fordrukne knald og den omstændelige gentagelse af hver lille joke i filmen. [...] Filmens værste problem er dog castingen af Rasmus Bjerg som 'almindelig mand' ved siden af Casper Christensens midaldrende og mislykkede dario. En monumental bortødslen af talent..." (Kristian Lindberg)

  • BT

    "Man savner anarkien fra 'Klovn' til Casper Christensen, og det ville være rart snart at se Rasmus Bjerg i en mere krævende rolle, men det er trods alt spillet mellem de to som typer og kemien mellem dem som skuespillere, der hæver 'Player' en tøddel over, hvad vi ellers har set af danske komedier i år." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Det mest irriterende er, at ’Player’ i få øjeblikke har ansats til noget skarpt og ægte, men hver eneste gang forsøger at bluffe sig igennem med platheder, sentimentalitet, distanceblænderi og almindelig uopfindsomhed. Man burde allerede have meldt pas på manuskriptplanet." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "... plot, vittigheder og tempo er drænet for energi og originalitet. [...] Hvis ikke der var noget afvæbnende og trygt ved den genkendelige folkekomedieformel ... ville man for alvor synes, man var blevet 'playet' af en 'Player'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Historien ... er en slem omgang pjask, som med hiv og sving varer sølle 5 kvarter og bliver afviklet så nonchalant af Tomas Villum Jensen, at man bliver hægtet af, i samme øjeblik der ikke er 100 pct. fokus på pingpong mellem de to hovedpersoner." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

Hold da op hvor er den skod , ja undskyld mit sprog men hvis skal lave sådan en film næste gang , så lige sig det først.

Wayne

Dybest set er genren et eller andet i stil med komedierne fra 60'erne og 70'erne.

Det er ikke nogen stor film, dertil er plottet for tyndt - og den lever heller ikke på komikken, der mangler simpelthen galskab.

Alt i alt jævn film i flotte rammer.

Mikeuser/450795

Michelle

God film :)

bajro

Bedre end forventet

Annikauser/63113

den var pisse sjov

Maiken

Masser af grin, og godt skuespil. Sjov historie. En film der bare skal ses af dem, som elsker Casper Christensen.

Jeanetteuser/355983

Sjov film hvor Rasmus Bjerg virkelig spiller rollen godt. Dog en noget brat afslutning...

Mikkysmomuser/48376

Jeg synes den var kedelig og forudsigelig. Og der var ikke mange grin udover dem man havde haft allerede da man så traileren.

Jesperuser/452039

2 stjerner fordi det trods alt er en hyggelig og sjov film. Men kunne man ikke have brugt 5 minutter på at konsultere en der kender bare en lille smule til poker? Pokerscenerne er jo noget af det latterligste der nogensinde er lavet på film. Slut-pokerscenen er en total joke som aldrig ville finde sted i virkeligheden, og er enten klippet helt forkert sammen eller bare super lamt lavet. Jeg er fornærmet over så useriøs tilgang til et ellers simpelt spil, og ærger mig over ikke at blive taget seriøs som publikum. Øv!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.