Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Pixels

Tilladt for børn over 11 år
Filmen veksler mellem en humoristisk og en dramatisk grundstemning, og den indeholder flere voldsomme scener med forfølgelser, ødelæggelser, eksplosioner, og mennesker der angribes af aggressive rumvæsener og flygter i panik. I én scene angribes en menneskemængde af en stor, lysende slange, og en mand fanges og spises hel. I en anden scene opløses en dreng og suges op i et rumskib. Hertil kommer flere langvarige scener med voldsomme kampe, hvor hovedfigurer jages og er i fare. På trods af filmens urealistiske kontekst og mange spilreferencer, vurderes det, at den kan virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11, og den får derfor en 11års-grænse.

Se mere på medierådet.dk
13.08.2015
| |
1 time 46 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Pixels
|

'Pixels' er en science fiction-komedie, hvor rumvæsner har misforstået gamle 8-bit spil fra 80erne som en krigserklæring og angriber Jorden i skikkelse af karakterer og elementer fra spillene.

Præsidenten Will Cooper står over for en tilsyneladende umulig opgave, og han ser intet andet valg end at bekæmpe rumvæsnerne med tidligere arkademestre.

Derfor hidkalder han tre studiekammerater, Brenner, Eddie og Ludlow, til at hjælpe sig. Ingen af dem har dog regulær militærerfaring, så officeren Violet slutter sig til den umage gruppe, der skal beskytte Jorden mod invasionsmagten.

Filmen er baseret på en fransk animeret kortfilm fra 2010 af samme navn, der i sin enkelthed går ud på at kombinere ruminvasion med nostalgiske karakterer fra computerspillenes verden som Pac-Man og Space Invaders.

Nogle af komediegenrens største stjerner spiller hovedrollerne med Adam Sandler og Kevin James øverst på plakaten. Josh Gad var skæg i The Wedding Ringer, og Peter Dinklage forstår at levere sarkastiske replikker som få andre i fx 'Game of Thrones'. Endelig spiller Michelle Monaghan den handlekraftige oberstløjtnant Violet.

'Pixels' er instrueret af Chris Columbus, som også stod bag Alene hjemme og de to første Harry Potter-film. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (156 votes)
3.9
2

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] man hygger sig med gode biroller til folk som Peter Dinklage og Sean Bean, men selv om stoffet har charme, har det desværre også fået ørerne i Adam Sandlers slappe filmmaskine." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "Der er lyse punkter i Pixels (bl.a. 'Game of Thrones' Peter Dinklage) og specialeffekterne, når halvdelen af New York opløses i computergenererede pixler, ér imponerende. Men klichéerne står alt for ofte i vejen for dynamikken." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Det er mestendels en Adam Sandler-komedie og en film, som man enten vil elske højt eller hade indædt." (Jacob Ørsted)

  • Filmland P1

    "'Pixels' ser nemlig ud til at være udtænkt i løbet af en frokostpause på en varm sommerdag i et meget iltfattigt lokale." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Et af de værste eksempler på et massekultur-produkt, der lokker os til med nostalgisk genkendelighed [...]" (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] sikkert instrueret af Chris Columbus [...] og med skuespillere, som datidens børn senere dyrkede i amerikanske komedie(serie)r" (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Pixels' kan anbefales. Jeg havde hørt, at filmen skulle være pinlig og træt, men jeg havde det udmærket med den. Effekterne er flotte, og for det meste er det morsomt og ret cool at se Pac-Man gnave Manhattan i stykker." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Jacob

Synes ikke den var så slem som frygtet og formanet af utallige. Selve historien med videospillene synes jeg er meget opfindsom. Synes også Sandler leverer nogle gode jokes, han mangler bare selv at ligne en der morer sig, istedet for at se så træt ud hele tiden.
En god sjov rolle, Peter “GoT” Dinklage med kæmpe hår og ditto karisma.
En flad og ik så sjov rolle, Josh “Jonah Hill Light” Gad med stalker syndrom.
Mindre spoiler alert!.... så synes jeg alienerne slipper for let, ærgerligt man aldrig ser dem rigtig og synes også de bliver besejret for let til sidst.

Anders

Effekterne er fremragende, men historien hører nok mest hjemme på DR Ramasjang.
Det er selvfølgelig svært at skabe en historie hvor der ikke rigtigt er nogen at komme efter, og man sidder hele tiden med en følelse af at filmen er skabt for at have en undskyldning for at bruge effekterne.

Hvis man er nostalgisk i forhold til gamle 80'er computerspil eller kan lide gode effekter, så er filmen et kig værd en enkelt gang, men ellers bør man kigge andetsteds efter god underholdning

Wayne

Faktisk er det på mange punkter det bedste vi har set fra Sandler, i flere år.

Peter Dinklage er en stor gevinst til filmen - og hvis den var lavet i 80'erne, så ville den have været en gigantisk succes.

Men ideen fortjener ros, og bortset fra et par skæverter så var jeg rigtig godt underholdt.

Jeannette

Skør film. Nok lidt for plat til mig. Men god søndagsfilm sammen med ungerne...

PikaLink91

Ja, jeg ved godt at filmen er blevet sablet ned, af såvel anmeldere som civile filmgængere, men jeg er et eller andet sted ret ligeglad med deres meninger. Jeg har været inde og se filmen to gange, og planlægger et tredje besøg, simpelthen fordi jeg synes den er så god. Er det mig der er ragende vanvittig og blind overfor filmens kvalitet, eller er det alle de andre der er for hårde og fuldstændigt har misforstået filmens budskab og formål?

Mange synes at filmen gør grin med gamle spil, og at handlingen om at spillene bliver onde og skal tilintetgøres, har en underforstået betydning om at video spil er slemme og bør udrydes. Men overvej det her, I ethvert af de gamle video spil er du hovedpersonen der skal beskytte Jorden mod en eller anden trussel, og det er nøjagtigt det samme vores hovedpersoner i filmen gør... lige pånær scenen med Pac-Man, men der syntes jeg det var genialt at de brugte biler som spøgelser og brugte hele New York City som spilleplads, det var virkelig en kreativ idé som var den scene jeg glædede mig allermest til at se, og jeg blev ikke skuffet!

Alt i alt, er det et simpelt men latterligt morsomt plot, Adam Sandler vender tilbage med sin platte humor som klikker utroligt godt med mig, special effekterne er super fede, især den måde de har lavet spil karaktererne på, spændingskurven glider perfekt og gør aldrig at jeg keder mig, men derimod glæder mig til næste scene, og er det i det hele taget mega fedt hvor mange elskede spil figurer de har fået retten til at bruge og klemme ind i filmen. Ta' fx Duck Hunt hunden, ja, den er der kun i én enkelt scene i 10 sekunder, men den ER der, de har TÆNKT på den - og sidst men ikke mindst er alle kampene super fede!!

Glæder mig til den kommer på DVD, så jeg kan se den så mange gange jeg lyster, uden at skulle betale 70-90kr hver gange!! :-)

PS. og nej, jeg er ikke blændet af nostalgi, for jeg var slet ikke blevet født da alle disse spil var populære. Jeg havde i det hele taget ikke spillet på en arkade maskine før jeg havde set denne film, som så vakte min interesse.

René Munch Nielsen

Pixels er en rigtig god og underholdene film. Komikken var rigtig god men jeg savner noget mere grafik af hensyn til Pixels-effekterne.

Mathias

Min ven tvang mig med ind og se den her, og mine forventninger var ikke så store. Det så lidt for plat og barnlig ud for mig. Og ved i hvad? Den var skide plat, men det fungerede!

Effekterne var vilde! Noget af det mest fascinerende jeg længe har set i biografen.
Humoren var så plat, at jeg faktisk grinte gennem hele filmen.

Jeg kunne faktisk virkelig lide den her film! GIV DEN EN CHANCE! :D

Segoyuser/116755

Jeg må skrive , super genialt godt gået, sikken fantasi det har krævet, jeg fik af og til latterkrampe...tag filmen som det den er så er der noget at hente...

S. Rico

Pixel starter i 1982, hvor vi følger nogle gutter, der elsker at tage i akaden og spille videospil. 1982 var et magisk år - både mht. computere og musik. Så det er det rene nostalgi-guf for os, der var teenagere i 80’erne.

Jeg var helt oppe og køre den første times tid. Filmen er utrolig morsom, og selv om det er en ret plat form for humor, så passer det fint ind i filmens tone og tema. Der er også masser af action, men man skal ikke gå ind og se filmen for actionsscenernes skyld. Det er temmelig fjollet og langt ude, men hvis man som jeg har siddet og spillet Donkey Kong og lignende i dagevis dengang det var nyt og spændende - så æder man bare det hele råt med et stort smil på læben.

4½ stjerner for en af årets sjoveste film.

maria

Jeg var inde og se pixels med min søster og det var ligesom at tage en tur tilbage til barndommen og jeg kan sige at det var fantastisk tur :D er stor fan af Adam Sandler da han er en rigtig god og sjov skuespiller og hans sammenspil med Kevin James er fantastisk ligesom ved de andre film de har spillet sammen i. De fiktive væsener fra spiluniverset og den måde de kom til jorden og angreb på var fuldstændig gennemført, Pac Man og Donkey Kong, de mest kendte spil fra min barndom, virkelig godt lavet og rigtig sjov film :D

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.